Jeg vil bruge min ytringsfrihed til langt farligere ting end Jyllands Posten nogensinde tør trykke. Jeg vil bruge den til at skrive ord som kommunisme, revolution og klassekamp

af Marie Herget Christensen
Forleden fik jeg en sms, der fortalte mig, at jeg skulle smile til min grønthandler og huske at købe en pizza på vej hjem. Sms`en kom i kølvandet på den hadske og utålelige stemning, der er blevet pisket op på af de 12 nu verdensberømt tegninger.
Selvfølgelig gjorde jeg det.
Men der er faktisk en gruppe, som har endnu mere brug for du smiler til dem lige nu. En gruppe som jeg forudser vil få det endnu sværere end muslimerne lige nu, tro det eller lad være - kommunisterne.
For et par uger siden vedtog Europarådet en resolution der fordømmer al kommunisme, fortidig, nutidig og fremtidig og stempler den som kriminel.
Se den burde mennesker gå på gaden imod. Det burde være foran Europarådet i Bruxelles de forargede folkemængder stod. Men ramaskriget lader vente på sig, og i stedet er der larmende tavshed fra mængden, der i stedet går på gaden for eller i mod Jyllands Postens dagsorden.
I virkeligheden er Jyllands Posten nogle tøsedrenge. De bruger deres højt elskede ytringsfrihed til at fornærme folk. Hvor modigt er det lige? Næ jeg vil bruge ytringsfrihed til langt farligere ting end Jyllands Posten nogensinde tør trykke. Jeg vil bruge den til at skrive ord som kommunisme, revolution og klassekamp, ja jeg vil måske endda driste mig til reaktionens hadeord nummer et: proletariatets diktatur. Se det er ord der rykker noget, det er ord der får nakkehårene til at rejse sig på reaktionen. Det er ytringsfrihed, så selv Jyllands Posten ryster i bukserne af skræk.
Hele reaktionen er hamrende rædde for kommunister. Derfor vil de fordømme os og vores historie. Jeg væmmer mig ikke bare på mine egne vegne, men på også på vegne af de 20 millioner sovjetborgere, der døde i kampen mod nazismen, over den resolution de nu vil slå os oven i hovedet med.
Jeg er kommunist og stolt over min historie, jeg behøver ikke de herrer i Europarådet til at fortælle mig, hvad jeg skal mene om noget som helst. Det står lysende klart, at alt hvad de mener at kunne fordømme ved Sovjetunionen, i virkeligheden er det deres egen union står for. De prøver at bestemme, hvad vi skal tænke fordi de er bange for, hvad der vil ske hvis vi tænker selv.
Ja de er bange i Europarådet. Derfor vil de lægge kommunisterne for had. Så derfor: smil til dine kommunistvenner, husk at drikke en øl i Café Oscar på vej hjem, og køb dine bøger i Arbejderens Bogbutik. Hop ikke med på den antikommunistiske bølge.