Når de mest reaktionære muslimske kredse i dag fortolker øje-for-øje-princippet som en forpligtelse til grusomme straffe for uret, er jeg helt enig med dig i at tage inderlig afstand

af Kjeld Stenum, Ejby
Tak til Peder Pedersen for din reaktion på skærveknuseren 'En pinlig historie' (Arbejderen 9. februar).
Jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår, hvor du vil hen, med alt hvad du skriver. Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at vi ikke skal vælge mellem fundamentalismer, vi skal vælge de undertryktes parti. Men mange undertrykte er religiøse, og jeg mener, vi er forpligtet til at lære at lytte også til dem.
Sådan som jeg opfatter dig, mener du, jeg derved knytter an til temaer, der ikke hører hjemme på venstrefløjen, som ære og moral. Lad mig så indledningsvis svare, at jeg i mange skærveknusere helt bevidst forsøger at stille ting på spidsen eller vende en omvendt vinkel ud i dem, og det helt klart for at provokere.
Jeg mener, sandheden har mange sider, og vil man have den fulde sandhed, må man have alle siderne med. Hvad religioner angår, mener jeg ikke, de adskiller sig stort fra andre ideologier. Begge slags ting er levende menneskers fortolkninger af deres egne livssituationer, derfor findes de strengt taget i lige så mange udgaver, som der findes mennesker, der bruger dem. Grundlæggende handler det om fortolkninger af livserfaringer.

Vi skal lytte
Det betyder, at når vi taler om såvel kristendom som islam, så må vi først og fremmest tale om levende kristne eller muslimske mennesker, og først i anden omgang om de samlende gejstlige overbygninger, de undertiden danner. Og det betyder først og fremmest, at vi må lytte meget mere åbent til hinanden, end der er tradition for i dansk offentlig debat, især om disse ting.
Jeg mener, at selv vi ateistiske venstreorienterede kan og bør lytte meget åbent til den moralske visdom, mange religiøse mennesker er i besiddelse af. Og her taler jeg både om muslimer og kristne og andre religioner, hvilket jeg også håber, Skærveknuseren har leveret eksempler på.
Jeg er dog bange for, vi som en kristen kultur generelt er dårligere til åben lytten, end for eksempel muslimer er. For eksempel er kristne ikke udfra deres vedtagne hellige skrifter forpligtede på religiøs tolerance, sådan som muslimer er, tværtimod er kristne forpligtede på at omvende alle ikke-kristne. Og jeg mener også, at vi kan takke især den katolske kirkes fortolkning af kristendommen for den absolutte moralforståelse, der præger vores kultur langt udover de gejstlige rækker, ofte selv blandt erklærede ateister.
Hvad æresbegrebet angår, så mener jeg man må se det i dets historiske sammenhæng. Og det er efter min opfattelse en historisk kendsgerning, at øje-for-øje-princippet opstod ikke som en forpligtelse til hævn, men som en begrænsning af hævnens onde spiral. Tilskyndelsen til at hævne gjort uret havde folk flest såmænd så rigeligt i forvejen.

Øje for øje
Når de mest reaktionære muslimske kredse i dag fortolker øje-for-øje-princippet som en forpligtelse til grusomme straffe for uret, er jeg helt enig med dig i at tage inderlig afstand.
Jeg kan dog ikke lade være med at tilføje, at kunne vi i vores vestlige kultur endda begrænse os til blot at tage øje for øje for gjort uret, så ville meget være vundet. Men vi helmer jo oftest ikke, før vi har udryddet det, vi opfatter som det onde, fra jordens overflade. Tænk bare på Bushs krige og doktrin om ondskabens akse som reaktion på 11. september.
Og så kan jeg heller ikke lade være med at tilføje, at det, at nogle muslimer mener, at islam fortolket ind i vores tid er grusomme straffe, ikke bør få os til at lade være med at lytte til muslimer, der fortolker tingene anderledes. Og at islams tradition for gæstfrihed og tolerance overfor andre religioner måske var sider af æresbegrebet, som vi bør tage ved lære af.
Til slut vil jeg godt bemærke, at Skærveknuseren var skrevet før ambassadeafbrændingerne, som jeg selvfølgelig synes er overreaktion. Jeg kan dog heller ikke her helt lade være med at komme med en tilføjelse: Havde jøderne i trediverne magtet at tage blot halvt så effektfuld afstand fra den tids mediers krænkelser og fornedrelser af dem, som muslimerne nu har gjort, så havde der måske været en chance for, at nogle af Anden Verdenskrigs værste grusomheder var undgået.