Danmark bør straks trække sine soldater hjem fra Irak og Afghanistan, så hele verden kan se, at vi ikke er moderne korsfarere
af Per Mortensen, tidligere modstandsmand
Da jeg hørte om Jyllands-Postens karikaturer af profeten Muhammed, så tænkte jeg straks på korsfarerne. Den katolske pave sagde 'Gud vil det' og han gav pilgrimme og korsfarere våben. 100.000 mand drog af sted for at befri Jesu grav i Jerusalem, og i 1099 indtog de byen.
På tre dage slog korsfarerne over 30.000 muslimer og jøder ihjel, og fra den ene dag til den anden blev det driftige og folkerige Jerusalem forvandlet til et stinkende lighus, men Paven Urban kaldte massakren for kristendommens triumf.
Korsfarerne vidste ingenting om kunstig vanding, så efter få år måtte de fleste forlade Palæstina. Blandt de der tog hjem, var de danske, adelige tempelriddere. De søgte nye opgaver, og i 1219 startede de et korstog mod Estland.
Det kom til et stort slag, men da danskerne var ved at tabe fortæller myten, at Dannebrog dalede ned fra himlen, og at de danske tempelriddere vandt. Men myten fortæller ikke, at den røde dug med det hvide kors var en kappe fra en af Jerusalems bødler.
Danskernes elsker deres flag, og de føler, at hvis nogle mennesker sammenligner kolonihave-flaget med hagekors-flaget, så er de langt ude.
Dansk Folkeparti gør dog meget for, at muslimerne en dag vil synes, at der er noget om snakken, og gør vi ikke noget, så kan det nemt vare mange, mange år, før danskernes igen kan bruge det gamle korsfarerflag i udlandet.
Danmark bør derfor straks trække sine soldater hjem fra Irak og Afghanistan, så hele verden kan se, at vi ikke er moderne korsfarere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278