Sagen om Grevil er et eksempel på, hvordan ytringsfriheden knægtes på et område, hvor vi alle har brug for den

af Bjarne Gårdsvoll, forfatter
Debatten om ytringsfriheden har præget medierne, lige siden Jyllands-Posten lod trykke de omstridte karikaturtegninger af profeten Muhammed. Argumenterne får ytringsfriheden til at lyde mere hellig end selve profeten, og den kan ikke gradbøjes.
Vor hukommelse er sandelig kort. For nogle få måneder siden blev den danske efterretningsofficer Frank Grevil dømt til fire måneders fængsel i landsretten. Det var en nedsættelse af den oprindelige dom i byretten, hvor dommen lød på seks måneder i spjældet.
Hvad var så Grevils forbrydelse? Jo, han havde brugt den påståede ytringsfrihed til at underrette sine medborgere om, at krigen i Irak var startet på usandfærdige præmisser. De efterretninger, som de ansvarlige for Danmarks deltagelse i krigen brugte, var stærkt fordrejede, efter officerens opfattelse. Men da han tillod sig at informere befolkningen, blev han slæbt i retten. Det er dansk ytringsfrihed i dag.
Jamen, det drejede sig om statshemmeligheder, mente den høje ret. Grevil forbrød sig mod loven.
Hvordan kan det være ulovligt at formidle oplysninger til borgerne om en så vigtig sag som beslutningsgrundlaget for krig og fred? Hvordan skal vi som vælgere kunne tage stilling til den regering, som førte Danmark i krig, hvis vigtige kendsgerninger holdes skjult for os?
Ytringsfriheden er demokratiets fundament. Uden den er demokratiske valg blot en farce, og den famøse retssag var et godt eksempel på, at al den snak om ytringsfrihed er hyklerisk. Den gradbøjes og undertrykkes efter myndighedernes behov. Og her var den virkelige årsag at skjule George W. Bush' jagt på olie i Irak, og regeringens opfattelse af at det nok var bedst at opretholde venskabet med supermagten og måske få del i byttet.
Men når det gælder nogle karikaturer af en profet, er samfundets støtter pludselig frygtelig bekymret for retten til at ytre sig. Og regeringen vil ikke bøje sig, selv om hele verden sættes i brand. Så vigtige er principperne.
Jeg tror ikke danskere ville have følt det som noget savn, hvis Muhammed-tegningerne aldrig var blevet trykt. Vi har altid måttet leve med begrænsninger i retten til at ytre os og ikke mindst muligheden herfor. Offentligt ansatte må holde deres kæft om, hvad der foregår i deres etater, og på arbejdspladserne kan de ansatte hurtigt blive dømt til en fyreseddel, hvis de optræder for åbenmundet. Ikke mindst er sagen om Grevil et eksempel på, hvordan ytringsfriheden knægtes på et område, hvor vi alle har brug for den.