En uge efter kommunalvalget forlangte finansminister Thor Pedersen, at kommunerne skulle genåbne de allerede vedtagne budgetter for at spare ca. 3 milliarder kroner i det kommende finansår

af Arne Lund - Enhedslisten
Samtidig fik han støtte til, at han - uden om Folketinget - kan beskære kommunernes bloktilskud, hvis de ikke makkede ret. Som sædvanlig med opbakning fra Dansk Folkeparti, der hermed atter fik lejlighed til at vise, at partiets såkaldte sociale profil er til fals.
Flere kommuner har heldigvis afvist finansministerens horrible krav. Også kommuner, om hvem man ikke skulle vente det. Det gælder blandt andet min hjemmekommune, den ærkeborgerlige Fredensborg. Her erklærer sammenlægningsudvalget 'at væksten i serviceudgifterne fra 2005 til 2006!ikke ligger over det niveau, som blev fastlagt i aftalen mellem KL og regeringen'. Gid der var flere kommunalpolitikerne, der var lige så standhaftige og forstod, at de er valgt til at varetage borgernes tarv og velfærd - ikke finansministerens.

I nabokommunen, det socialdemokratiske Hillerød, kapitulerer økonomiudvalget og fremlægger forslag til forringelser. For eksempel vil man nu kun gøre rent hos ældre hver tredje uge, mod hver anden i dag. Muligvis sløjfes også hovedrengøringen. 'Besparelsen' udgør her ca. en million kroner!! Andre steder, hvor der skal skæres ned, er projekter, der vedrører demente og hjerneskadede. Her kan der 'spares' ca. 1,2 million kroner. I alt foreslås forringelser for ca. 7,8 millioner kroner. Heri er medregnet en nedskæring på 1,5 million til personalet på plejecentret Ålholmhjemmet.
Kommunernes villighed til at imødekomme finansministerens uhyrlige krav, kan kun betegnes med et ord: luset. Tænk, at vi, der lever i ét af verdens rigeste lande, vil være det bekendt. Og dét mens statskassen bugner med overskud på 79 milliarder kroner, og de multinationale selskaber næsten ikke betaler skat.
Og mens ældre og handicappede får sparekniven, så galopperer det private forbrug der`uda`. I de sidste syv år er det steget med 25 procent, heriblandt er for eksempel de 10 milliarder kroner, der årligt bruges til nye køkkener, hvor der laves mindre og mindre mad.

Forringelserne skal gøre befolkningen møre, så vi lettere accepterer brugerbetaling på centrale velfærds-områder. Flere af de ydelser, som kommuner i dag stiller til rådighed for borgerne, ville kunne finansieres helt eller delvist ved brugerbetaling. Siger finansministeren. Men det har der hidtil ikke været opbakning til i befolkningen. Med de grove forringelser, der nu søges gennemført, håber regeringen, at befolkningen nu vil betale for individuelle servicetilbud.
Kommunernes økonomi er et centralt punkt for regeringens overvejelser i velfærdsdebatten. Kan regeringen få kommunalbestyrelserne til at skære ned - ja, så kan den vaske hænder, og fremstå som økonomisk ansvarlig.

Thor Pedersen bygger sit angreb på de kommunale budgetter på, at det private forbrug skal stige på bekostning af det offentliges. At det private forbrug skal stige med 120 procent i faste priser i løbet af de næste 35 år. Men holdes stigningen på 100 procent - svarende til en fordobling af det private forbrug - ja, så er der også plads til, at det offentlige forbrug kan forblive på det niveau, det har i dag, men dog ikke til forbedringer. Det er altså et politisk valg.
Fogh har ofte udtalt, at fremtidens samfund ikke afgøres med økonomiske virkemidler, men på værdier. Med de forringelser, som finansministeren søger at tvinge igennem, ser man, hvad det er for nogle værdier, regeringen står for: Skal vi kunne tage en ekstra tur til Caribien, eller skal vi have en velfungerende offentlig sektor, hvor der vises respekt for det enkelte menneske - brugere såvel som ansatte?