På et offentligt møde lørdag den 25. Februar 2006 blev samfundets voksende uligheder diskuteret. På dagsordenen var tre emner, som i stigende grad viser, at de økonomiske forskelle i Danmark øges

af Leif Larsen, koordinator for Den Koordinerende Gruppe
Til regering, Folketing, Fagforeningernes LO, FTF, Lejernes LO, Boligselskabernes Landsforening, Ældremobilisering, Ældresagen.
På et offentligt møde lørdag den 25. Februar 2006 blev samfundets voksende uligheder diskuteret. På dagsordenen var tre emner, som i stigende grad viser, at de økonomiske forskelle i Danmark øges. De tre emner var:
1: En del af en dyrtidsregulering er gennem den såkaldte satsregulering siden 1990 blevet fjernet (læs : stjålet ) fra store befolkningsgrupper , som får overførselsindkomster . Milliardbeløb er på den måde overført til en særlig satspulje. Det betragter politikere som en honningkrukke, hvor alle partier i Folketinget (minus Enhedslisten) på lukkede møder fordeler puljens indhold efter deltagernes forgodtbefindende. Samtidigt har Finansministeriets administration af loven medført andre tab for borgerne på mange milliarder kroner. Den sag skal for Højesteret i december 2006 : Indledere til dette punkt: folketingsmedlem (Enhedslisten) Frank Aaen og pensionist H.P. Scharla Nielsen. Sidstnævnte har rejst det lovgivningsmæssige ved domstolene. Højesteret ventes at fælde dom i december 2006.

2: Lige så frimodigt var et flertal i Folketinget, da regeringen fik lov til at fjerne (læs: stjæle) milliarder fra en særlig fond for det almennyttige byggeri , som hedder Landsbyggefonden. Oprindelig ville regeringens finansminister Thor Pedersen fjerne fire milliarder kroner fra fonden, men voldsomme protester fik ham til at 'nøjes' med det halve . Sagen om Landsbyggefonden viser, at det nytter at protestere. Her var tale om penge, som lejere i almennyttige boliger havde indbetalt for at få istandgjort , og repareret deres lejligheder fra en fond, som var øremærket til formålet. Det var 'lejernes friværdi', en magtsyg regering ville snuppe. Indleder til dette punkt var direktør i KAB , formand for Landsbyggefonden , Jesper Nygaard

3: Endelig vidner det tredje politiske tyveri om, at der ingen hæmninger er i Folketinget, når det drejer sig om at øge økonomiske uligheder, hvor de fattige bliver stadig fattigere, medens de rige bliver stadig rigere. Det drejer sig om Den Sociale Pensionsfonds formue på 150 milliarder kroner. Med et årligt renteafkast på otte milliarder kroner kunne det sikre en tillægspension på omkring 10.000 kr. årligt til alle folkepensionister uden at røre fondsformuen. Dermed kunne den oprindelige lovtekst med renteafkast , som var øremærket til en tillægspension afløse de ulovlige milliardoverførsler til diffuse formål, som skiftende regeringer har foretrukket i årevis .

En dom i Landsretten fra 2004 afviste 11 borgeres krav. En ekspert på socialområdet dr. jur. professor i socialret Kirsten Ketscher, Københavns Universitet, kommenterede dommen således:
'Jeg synes faktisk, at man med den dom siger, at den skatteopkrævende stat ved hjælp af Folketinget nærmest kan tillade sig alt overfor borgere, som har indbetalt penge . Vi har ikke haft sådan en sag for Højesteret siden 1929, og der fandtes velfærdsstaten slet ikke. Derfor er der behov for at få en principiel retslig afgrænsning af borgernes rettigheder i forhold til staten'.
Højesteret har imidlertid afvist fri proces i august 2005. Dermed er den øverste domstolsinstans reelt blevet et redskab for herskelystne politikere .
De tre sager giver et samlet aktuelt billede af samfundets voksende uligheder. Der er behov for at ændre dette billede. Selv om det efterhånden er vanskeligt at bryde gennem de tykke mure på Christiansborg håber mødets deltagere, at det vil være muligt at finde løsninger, som kan bremse de sociale og økonomiske uligheder i vort samfund.

Udtalelsen blev vedtaget enstemmigt af de omkring 200 deltagere i mødet. Ingen stemte imod og ingen undlod at stemme.