Den Alternative Velfærdskommission vil derfor af hensyn til de korttidsuddannede, de nedslidte og de arbejdsløse fastholde efterlønnen

af Henrik Herløv Lund, økonom cand. scient. adm., medlem af Den Alternative Velfærdskommission
I hvor høj grad regeringen tager udgangspunkt i Velfærdskommissionens forslag, bliver også afgørende for, om en tilbagetrækningsreform bliver 'Det store pensionsrøveri'.
Velfærdskommissionen har foreslået, at pensionsalderen forhøjes med en måned om året fra 2013, og at efterlønsalderen forhøjes med fire måneder om året fra 2008, indtil ordningen afskaffes i 2028.
Hermed vil tilbagetrækningsalderen i 2041 være forhøjet med samlet op mod otte år. Godt nok stiger til gengæld levealderen, men selv om middellevetiden frem til 2041 forventes at stige med op mod 3,5 år, vil restlevetiden for en 60-årig kun stige omkring to år fra 20,7 år i dag til 22,8 år i 2041. Det ville med nugældende regler i 2041 give op mod 23 års otium.
Gennemføres Velfærdskommissionens forslag bogstaveligt, kan den pågældende 60-årige gennemsnitsdansker først gå på pension, når vedkommende er omkring 67,5 år gammel. Det vil sige, at otiummet reduceres fra op mod 23 år til ned mod 15 år det vil sige med op mod 30 procent.
Den Alternative Velfærdskommission afviser et sådant 'Stort pensionsrøveri'.

Tung ende nedaf
Hertil kommer, at forslagene vender den tunge ende nedad. Langtidsuddannede på 60 år har i forvejen længere restlevetid end korttidsuddannede ditto og helbredet er også dårligere hos de korttidsuddannede.
Korttidsuddannede 60-årige vil i 2041 have lidt over 15 restleveår uden nedsat funktion, men en tilsvarende langtidsuddannet vil have op mod 20 gode restleveår.
Afskaffes efterlønnen og forhøjes pensionsalderen ligeligt for alle, det vil sige med samlet 7,5 år, vil det i 2041 reducere det forventede antal otiumår med godt helbred med op til 50 procent for de korttidsuddannede, mens den tilsvarende reduktion for de langtidsuddannede er omkring 33 procent.
Efterlønnen er også vigtig for de nedslidte. Eneste anden tilbagetrækningsmulighed er førtidspension, hvor adgangsbetingelserne er restriktive, og hvor kommunerne af økonomiske grunde er meget tilbageholdende. Derfor vil mange nedslidte kun have valget mellem et videre, svært arbejdsliv eller også en usikker tilværelse på sygedagpenge og kontanthjælp.
Endelig er efterlønnen også vigtig, for de som er arbejdsløse inden de 60 år, og de for hvem efterlønnen er et alternativ til at blive 'prikket'. For disse vil alternativet til efterløn være arbejdsløshedsdagpenge med meningsløse aktiveringstrusler hængende over hovedet.

En anden løsning
Den Alternative Velfærdskommission vil derfor af hensyn til de korttidsuddannede, de nedslidte og de arbejdsløse fastholde efterlønnen.
Velfærdskommissionen hævder, at dens tilbagetrækningsforslag vil forøge beskæftigelsen med 150.000 personer.
Men med 450-650.000 udenfor arbejdsmarkedet kan forslagene om udfasning af efterlønnen på kortere sigt bogstaveligt talt virke som en omvendt efterlønsreform, hvor yngre uden job ikke kan komme i arbejde, fordi ældre bliver længere i deres job.
Velfærdskommissionens løsningsmodel er, at de som i forvejen har arbejde, skal arbejde mere. Der findes en anden, alternativ løsningsmodel, nemlig at få nogen af dem uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse.
Her giver den store afgang af ældre fra arbejdsmarkedet fra 2015-2020 en enestående chance for at få beskæftigelses-reserven i arbejde. Det kræver en målrettet uddannelsesindsats samt indsats for at afhjælpe andre problemer end ledighed. Og der skal ikke mindst uddannelse til for indvandrere og deres efterkommere.
Der skal endvidere i de nærmeste 10-15 år skabes nye arbejdspladser gennem forskning, uddannelse og udbygning og kvalitetssikring af offentlig service.
Endvidere vil mere fleksible muligheder tilbagetrækningsordninger bidrage væsentligt til arbejdsstyrken.
DAV har fremlagt '43 alternative forslag til Velfærdskommissionens velfærdsreformer'. Planen indebærer 80.000 nye arbejdspladser og en forøgelse af beskæftigelsen med 225.000 personer. Finansieringen skabes gennem begrænsede, selektive skattereformer samt ved at få flere i beskæftigelse.
Danmark har et valg.