Peter Rasmussen er nødt til at tænke videre end til den socialistiske ideologi

af Hanne Mouritsen, Værløse
Det var noget frustrerende at læse Peter Rasmussens (PR) anmeldelse af filmen 'Take' (Arbejderen den 22. februar), som han kalder for uambitiøs, fordi forfatterne, Naomi Klein og Avi Louis, ser de arbejderstyrede kooperativer som en mulig løsning på globaliseringens uretfærdigheder.
Meget tyder på, at PR er svinget ind i en konservativ tankegang, hvor revolutionen skal iværksættes for revolutionens egen skyld, og ikke fordi folket ønsker forandring ad den vej. Det betyder reelt, at ethvert reformistisk tiltag bliver fejet af bordet, inden PR overhovedet har overvejet, om det kunne være brugbart i den nuværende situation. Og hvem er så uambitiøs?
PR glemmer, at revolutionen i Sovjetunionen ikke blot kan overføres til det moderne samfund, hvor befolkningerne er rimeligt uddannede, oplyste og demokratisk indstillede personer. De er i stand til at overskue de mulige konsekvenser af en revolution, og ønsker at fravælge den, til fordel for en reform som ikke giver den samme risiko for død, lemlæstelse, sult og andre former for nød
Ved en revolution vil det måske blive to-tre procent af befolkningen, som efterfølgende kan påtvinge de andre 97-98 procent et samfundssystem, som de ikke sympatiserer med. Det er noget mindre retfærdigt og demokratisk end det nuværende kapitalistiske system, som godt nok tvinger enhver ind i den vækst-filosofiske 'trædemølle', men hvor det trods alt (endnu) foregår efter demokratiske principper.
PR er nødt til at tænke videre end til den socialistiske ideologi, og foretage en værdifri analyse over hvad en reformistisk oprettelse af virksomheder uden arbejdsgivere kan betyde for fremtidens samfund og først derefter tage stilling til sagen.
Som jeg ser det, er 'lakes' eksempel en human og fornuftig måde at skabe en menneskeværdig fremtid, og kan kaldes demokrati nede fra i ordets bogstavelige mening.