Arla får et tab på mindst 400 millioner som følge af vareboykotten i Mellemøsten. Og hvad med fremtiden for deres 1200 medarbejdere i området? Grundfos truer med at flytte til udlandet.
af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Men statsministeren snakker ytringsfrihed. Men hvis ytringsfriheden ikke rækker til, at man sætter spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå den anvendes, så er den ikke meget værd. Jyllands-Posten har for mig at se dummet sig med store omkostninger for vort land, men for avisen har det været omkostningsfrit.
Ytringsfriheden er altid under ansvar og ikke en ret til at træde på andre, og det væsentlige må nu være, hvordan man kan bygge bro mellem mennesker, der tilhører forskellige religioner.
Hvis du ikke forstår det Anders Fogh Rasmussen, burde du ikke være statsminister, for jeg kan ikke se, at du varetager vort lands interesser på en god måde. Så det er forståeligt, at din partifælle Uffe Ellemann-Jensen har reageret som tilfældet er med at være ganske uenig med dig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278