Landets statsminister har spillet en helt central rolle i eskaleringen af Muhammed-sagen.

af Rune Lund, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten
Fogh er begyndt at skælde ud på alt lige fra erhvervslivet til kunstnere, fordi han ikke mener, de kæmper for ytringsfriheden. Dette er dog bare en panik-handling for at dreje opmærksomheden væk fra det faktum, at landets statsminister har spillet en helt central rolle i eskaleringen af Muhammed-sagen.
Hele problemet starter, da Fogh arrogant afviser at mødes med de 11 ambassadører, der den 12. oktober 2005 sender et brev til Fogh for at diskutere tegningerne og en række andre emner, der tilsammen tegner et billede af et Danmark, der fører hetz mod flygtninge og indvandrere. De 11 ambassadører ville for eksempel gerne diskutere Louise Freverts hjemmeside med racistiske udtalelser.
Foghs undskyldning for ikke at diskutere regeringens og Dansk Folkepartis fremmedhetz var, at ambassadørerne ville have ham til at skride ind over for Jyllands-Postens ytringsfrihed. Efter offentliggørelsen af brevet ved vi, at den udlægning ikke er sand - at den er løgn. På moderne politiker-dansk kaldes det spin.
Denne sag handler ikke om ytringsfrihed. Den ville ambassadørerne ikke begrænse. Sagen handler derimod om, hvordan vi bruger ytringsfriheden - og hvordan man håndterer en international krise. Ambassadørerne ville bare have en snak og en eller anden form for erklæring fra den danske regering om, at man respekterede folk og deres tro.
Det kunne man ikke få. Surt for Danmark, at Foghs spin og arrogance har kastet Danmark ud i den største krise siden Anden Verdenskrig, når det kunne have været klaret over en kop kaffe i oktober sidste år.