Retssystemet er advokaters og sagføreres private tumleplads, hvor de kan agere efter personlige ideer og luner uden at være bundet af den retspraksis, som håndhæves overfor landets øvrige befolkning

af Robert Dumong, Lejre
For kort tid siden afsluttedes en retssag, som en større koncern havde anlagt mod undertegnede. Trods rimelig enkel, strakte sagen sig over næsten et halvt år, da der kræves: replik, duplik, forslag om retsmægling og endelig selve retsmødet, hvor det hele afgøres på baggrund af de tilsendte informationer og dokumentationer.
Mindre end en uge før retsmødet, indså koncernen dog, at de reelt ikke havde nogen sag, og de frafaldt derfor.
I en sådan situation har jeg, modparten, vundet sagen, og ifølge paragraf 315 i retsplejeloven er det almindeligt, at taberen afholder de udgifter, som vinderen måtte have.
Allerede på et meget tidligt tidspunkt var koncernen gjort opmærksom på, at jeg betragtede deres krav som ren chikane, og som modkrav ville tage mig betalt for det arbejde, der blev pålagt, efter samme takster som koncernen selv anvendte.
Imidlertid konkluderede Roskilde Ret, at det ikke var nødvendigt, at der blev kompenseret for mine udgifter, da sagen alene var kørt af undertegnede uden brug af advokatbistand,
En appel (omkostning 400 kroner) til Østre Landsret over denne afgørelse resulterede blot i en ubegrundet fastholdelse af dommen fra Roskilde.
Uforstående overfor denne forskelsbehandling i tolkning retsplejeloven henvendte jeg mig herefter til justitsministeren og forespurgte, om der er forskel på anvendelsen af loven og retssystemet, afhængig af om man er uddannet jurist eller blot en almindelig borger.
Da jeg trods alt har gennemført og vundet sagen, kan man vel dårligt påstå, at der foreligger et mindre kvalificeret arbejde, end det der blev præsteret af koncernens advokater, eller for den sags skyld de advokater som jeg kunne have engageret, men klarede mig foruden.
Fra justitsministeren har jeg efterfølgende modtaget et venligt brev, som fortæller: 'at hun ikke kan gribe ind i sager, der er eller har været under behandling ved domstolene, ligesom hun af principielle grunde i øvrigt er meget tilbageholdende med at udtale sig om sådanne sager'. Og slutteligt håber hun at jeg: 'har forståelse for at hun ikke kan kommentere sagen'.
Det har jeg ikke. Det var faktisk derfor jeg skrev til hende, og stillede nogle meget konkrete spørgsmål.
Konfronteret med svaret fra landets højeste myndighed, må jeg vel konkludere, at retssystemet er advokaters og sagføreres private tumleplads, hvor de kan agere efter personlige ideer og luner uden at være bundet af den retspraksis, som håndhæves overfor landets øvrige befolkning.
Det er rart at vide. Men beskæmmende for hele retsopfattelsen og retsbevidstheden. (For god orden skyld må jeg vel tilføje, at koncernen efterfølgende har betalt mig for det pålagte arbejde.)