Endnu engang viser det sig, at løsningen på problemer i fødevaresektoren er, at dyrene skal have det godt og at landbruget skal fungere med høj grad af selvforsyning

af Anja Eberhardt, medlem af Enhedslisten, Fjenneslev
Det hedder fugleinfluenza, men i virkeligheden trues industrifjerkræet mest af sygdommen. Industrifjerkræet dør massivt indenfor et døgn når besætningerne rammes. For fjerkræindustrien står alt på spil.
Blandt de vilde fugle dør enkelte individer, men der har ikke været rapporteret om flokke, der falder ned fra himmelen og ingen vilde fuglebestande er meldt som truede på grund af fugleinfluenzaen, så lad hos hellere kalde det fjerkræinfluenza.

Veterinære grænser
Enhedslisten kræver de veterinære grænser genindført.
Den store handel med daggamle kyllinger, unge høns, foder og mad over landegrænserne uden kontrol, er i virkeligheden den væsentligste årsag til videresmitte med fjerkræinfluenza. Alligevel er det hele tiden en død vild svane og mænd i beskyttelsesdragter, der render efter fritlevende fjerkræ i en landsby, vi ser på tv.
Fødevareministeren har overfor Folketingets fødevareudvalg berettet, at menneskelig aktivitet, så som transport af dyr, er den væsentligste årsag til videresmitte af fugleinfluenza, i hvert fald når smitten har nået en ny verdensdel.
Alligevel retter alle tiltag sig mod hobbyhøns og økologiske fritgående høns og ingen tiltag er rettet mod, at grænserne er åbne overfor international handel med fjerkræ og foder, som kan være smittet med fjerkræinfluenza.
Der er kun gjort foranstaltninger overfor transport ind og ud af mindre zoner, hvor der er fundet dyr med den frygtede fjerkræinfluenza type H5N1. Her er militæret så til gengæld også sat ind.
Al anden transport til og fra industrifarmene foregår som det hele tiden har gjort, siden man afskaffede de veterinære grænser. Indtil EU afskaffede det, blev der krævet kontrol for sygdomme af landbrugsvarer og levende dyr, som skulle krydse en veterinær grænse.

Svagt immunforsvar
Fjerkræet på de store industrifarme skal holdes helt fri for smitte, ellers bliver de syge, for de er svækkede af det usle liv de fører, og de er ikke blevet naturligt immuniserede af mødet med børnesygdomme under deres opvækst. Industrifarmene er derfor det optimale sted for skabelsen af en ny smittefarlig fjerkræinfluenzatype ud fra en af de mange mere ufarlige typer, som vi har kendt siden 1880.
Dansk Fjerkræråd - industrifjerkræavlernes forening - har nu fået gennemtrumfet, at det økologiske fjerkræ og baghavehønsene skal under net. Det betyder, at mange afskaffer deres dyr, fordi ejerne ikke finder det praktisk og etisk forsvarligt at have dyrene.
Hvis ikke der sker en drejning fra fokus på de vilde dyr som smittebærere til fabriksdyrene, så bliver der slået endnu en pind i de fritgående dyrs ligkiste - de eneste produktionsdyr som har et rimeligt liv.
Endnu engang viser det sig, at løsningen på problemer i fødevaresektoren er, at dyrene skal have det godt og at landbruget skal fungere med høj grad af selvforsyning. Det er nok rigtigt, at de vilde fugle kan smitte med fjerkræinfluenza, men det er industrifjerkræet der først og fremmest gør, at det er et problem.
Statens Seruminstitut regner ikke med at vi får smittede mennesker i Danmark, fordi eventuelle syge dyr vil blive håndteret meget omhyggeligt.