19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Medbestemmelse gir mindre kriminalitet

Medbestemmelse gir mindre kriminalitet

Tirsdag, 28. marts, 2006, 00:00:00

Mennesker bliver mindre frustrerede og føler større ansvarlighed, når de bliver taget med på råd og bliver taget alvorligt

af Line Barfod (MF) Enhedslisten
Når mennesker får indflydelse på deres egen hverdag bliver frustrationerne mindre. Det gælder ikke mindst i de såkaldte ghettoområder, hvor hærværk og kriminalitet er faldet drastisk, efter beboerne har fået medindflydelse.
Det viser en undersøgelse af nogle af landets mest belastede boligområder. I Tingbjerg er antallet af både hærværks- og tyverianmeldelser faldet med en tredjedel fra 2004-2005. I Vapnagaard i Helsingør er der næsten sket en halvering af anmeldelser om brud på straffeloven på bare seks år. I Gellerup ved Århus er antallet af straffelovsovertrædelser faldet med 23,6 procent på ét år - mod et fald på ni procent på landsplan.
Ifølge politi og boligforeninger skyldes disse fald i kriminaliteten først og fremmest, at beboerne i de belastede områder har fået mere indflydelse på deres eget liv i nærmiljøet. Det er da til at tage og føle på. Det er helt oplagt at bygge videre på erfaringerne fra disse kommuner.
Det betyder også, at detailregulering af kommunerne fra statens side, herunder tvangsspredning af etniske mindretal, ikke er svaret på integrations- og ghettoproblemerne. Svaret er så såre simpelt - at mennesker bliver mindre frustrerede og føler større ansvarlighed, når de bliver taget med på råd og bliver taget alvorligt. Derfor arbejder vi i Enhedslisten for større lokalt demokrati.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. mar. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp