Det vil tjene vores bevægelse til ære, at vi evnede denne opgave; at skelne hvad der historisk har overlevet sig selv, og hvad der kan føre til nye fremskridt og ny fremgang

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Det følgende er fra en indledning, fra den reviderede udgave af 'Klasser og klasseanalyse', der er udkommet i denne måned på Eget Forlag. Den omhandler uddrag af DKP`s programdiskussion 1991-2006:
Arbejdet med programdebatten har betydet, at de spørgsmål vi egentlig troede var væsentlige, viste sig at være en del af helheden og dermed mindre afgørende. De lovmæssige træk i udviklingen viser sig først, når man for alvor går i dybden med spørgsmålene.
Det er ikke kun noget som gælder politik, men i det hele taget alle kunstarter, musik, dans, pædagogik med videre. Apropos musik, kan man godt fristes til at finde de musiske udtryk frem i arbejdet. Til tider går det i andante til andre tider i allegro, men hele tiden med den samme gennemspilning af et tema, der dukker op igen og igen.
Et emne som vi gang på gang er vendt tilbage til, er den konference der afholdtes i 1987 om kommunisterne og den nye teknologi. Man kan diskutere konklusionerne, men selve den måde den videnskabelige-tekniske revolution blev behandlet på, var på højde med det bedste i Europa.
I det endelige oplæg, der blev bragt som et tillæg til Land og Folk, indgik også spørgsmålet om statsmonopolistisk kapitalisme. (1)
Herom hed det blandt andet:

Under disse omstændigheder (den nye teknologiske udvikling), forbinder kapitalen sig stadig stærkere med statsmagten i forsøget på, at etablere en statsmonopolistisk regulering til gunst for kapitalens interesser.
Det var en erkendelse, som i den ophedede debat om forandringerne i klassestrukturen i nogen grad blev glemt. I sin opsummering på partiets 28. kongres i 1987, sagde Ib Nørlund, at hele problematikken omkring de nye træk i statsmonopolismen, ikke i tilstrækkelig grad var blevet belyst i debatten.
Det skulle komme til at betyde et meget stort traume i de følgende år og få skæbnesvangre konsekvenser for partiet, at vi overså denne opfordring.
I den politiske erklæring 'Fra gammelt til nyt', som blev vedtaget på partiets 30. kongres i 1990, er emnet overhovedet ikke omtalt. (2)
Et flertal i partiet var i den grad optaget af den meget omtalte fornyelsesproces, at man glemte de grundlæggende træk i den måde kapitalismen fungerer på det vil sige dens væsen.

Statsmonopolismen
I marts 2004 afholdtes i Leverkusen i Tyskland en konference i rækken af seminarer og møder arrangeret af Marx-Engels Stiftung og påbegyndt i 2003.
I løbet af denne weekend gik det op for mig, at vi havde underbelyst hele spørgsmålet om den lovmæssige udvikling i kapitalismen/imperialismen.
Det gjorde, at jeg satte fokus på dette spørgsmål blandt andet i det programseminar som DKP i hovedstaden arrangerede i april 2005. (3)
Dette oplæg, der er medtaget i denne nye udgave, er et forsøg på at sætte tingene ind i en større sammenhæng, og forstå hvordan statsmonopolismen har skiftet form men ikke indhold.
Kapitalismens væsen er stadig det samme, men formerne udvikles i takt med forandringerne i produktivkræfterne. Hele denne problematik har også spillet en væsentlig rolle i programdebatten; var der tale om kvalitative skift i kapitalismen, eller er der kun kvantitative forandringer.
Det er i alt væsentligt den måde vi besvarer dette spørgsmål, der har indflydelse på hele det programgrundlag, vi må udarbejde for fremtiden.
Den bedste hjælp vi kan få, er ved at studere Lenins udvalgte værker, der i 15 bind udkom på Forlaget Tiden i en moderne og gennembearbejdet udgave.
Omdrejningspunktet er 'Imperialismen som kapitalismens højeste stadium', (4) derudover indgår der en lang række artikler, som behandlede spørgsmålet om statsmonopolismens rolle. Det gælder for eksempel artiklen 'Den truende katastrofe og hvordan den skal bekæmpes'. (5)
Her går Lenin detaljeret ind i problemerne, om overgangsformerne til socialisme. En af de centrale konklusioner er, at der ikke findes noget mellemtrin mellem statsmonopolisme og socialisme, men at der med overgangen til et nyt samfundssystem er tale om et historisk spring.
Af de debatindlæg, som er indeholdt i denne og den gamle udgave, vil man kunne se, at problematikken er indeholdt i næsten samtlige indlæg.
Det går som en rød tråd gennem alle temaerne; er der tale om et nyt trin i kapitalismens udvikling?
Problemet er, at vi her forveksler væsen med fremtrædelsesform.
Kapitalismen har undergået dramatiske forandringer, når det gælder produktivkræfternes udviklingsniveau, men uden at det har medført en forandring i ejendomsformerne, produktionsforholdene. Dette er det centrale i diskussionerne og noget som i højere grad må prioriteres.

Nedrustning
En anden vinkel i diskussionen, som jeg synes det er vigtigt at få med, er hele spørgsmålet om den nytænkning, der fandt sted i 1980`erne. I kraft af ændringerne i arbejderklassens sammensætning opstod der en række nye problemer omkring partiets alliancepolitik.
I det indlæg jeg holdt på seminaret i Wuppertal i 2003 om klasseanalyse, kommer jeg ind på spørgsmålet, om den måde vi forholder os til kravene om nytænkning på. (6)
En del af den kommunistiske bevægelse har, i erkendelse af den opløsning der fulgte i kølvandet på Perestrojka og Glasnost, helt forkastet de tanker, der opstod i løbet af 80`erne.
Det er en efter min mening forfejlet måde at anskue problemerne på.
Det er rigtigt, at væksten i revisionisme og opportunisme i arbejderbevægelsen har antaget uhyrlige former, men det må ikke føre til, at vi forkaster alt det, som var et resultat af partiernes og fredskræfternes arbejde.
Den nye erkendelse om nedrustningens betydning for vores overlevelse, må medføre nye måder at tænke på, det gælder især arbejderbevægelsens enhedspolitik og mulighederne for at isolere de mest reaktionære blandt kapitalisterne.
Derfor må vi studere både vores egne udspil i denne periode, men også de nye og banebrydende initiativer der kom for eksempel fra videnskabernes akademi i DDR. (7)
Denne måde at anskue problemerne på er også forbundet med en ægte dialektisk fremgangsmåde; ikke at blive offer for borgerskabets hadefulde kampagne mod kommunisterne og socialismen, men nøje og nøgternt overveje hvilke dele af bevægelsens erfaringer der kan bruges som grundlag for nye fremskridt.
Det vil tjene vores bevægelse til ære, at vi evnede denne opgave og midt i stormens gny; at skelne hvad der historisk har overlevet sig selv, og hvad der kan føre til nye fremskridt og ny fremgang for arbejderbevægelsen.

Noter:
1. Land og Folks tillæg 18. dec. 1986
2. Fra Gammelt til Nyt, Land og Folks tillæg den 27.2.1990
3. Klasseanalyse=Krigskapitalisme, Skub juni 2005
4. Udvalgte Værker bd. 6
5. Udvalgte værker bd. 8
6. Zweifel am Proletariat - Wiederkehr der Proletarität, Neue Impulse Verlag
7. Zur Dialektik der Menschheitsentwicklung und Klasseninteressen, Erich Hahn, Akademie Verlag 1989