Det er det, samfundsdebatten handler om: Hvordan opdrager vi bedst alle de utilpassede, problemskabende elementer?

af Per H. Christiansen, Frederikssund
Kan det virkelig passe, at i det mange har kaldt verdens bedste velfærdssamfund samt et mønstereksempel på åbenhed, frihed og demokrati, det vil sige Danmark, dér er de allervæsentligste problemer, og dermed de temaer der fylder mest i folks bevidsthed og/eller den offentlige debat, at vi har en række borgere, som bare vil ødelægge det for samfundets øvrige medlemmer? Ganske som de onde terrorister i Irak der bare vil forhindre landet i at blive frit og demokratisk og så videre.
Hvem er de mennesker, som bare vil ødelægge alting for os andre? Ja, skal vi tro medierne(s spin), så er det først og fremmest folk af anden etnisk herkomst og især den del af de pågældende mennesker, som med en fællesbetegnelse kaldes islamister, eller som for eksempel gør oprør mod at skulle underskrive troskabserklæringer over for danske værdier, eller erklæringer om, at de er imod dødsstraf, stening, hustruvold, børnemishandling og så videre.

Andre byrder
Til andre grupper som i nogen grad ødelægger det for alle de andre, hører blandt andet (igen hvis man skal tro medierne) de mange på overførselsindkomst.
Især bistandsklienterne menes at være skyld i rigtigt mange problemer (blandt andet fordi de generelt ikke er ret begejstrede for at blive pisket ud i alle mulige lortejob til langt under en halv løn), men også pensionister, ældre mennesker og offentligt ansatte siges at være omkostningstunge byrder, som gør det vanskeligt for det øvrige samfund at opretholde den ønskede velfærd og konkurrenceevne.
Imidlertid kan der (igen ifølge medierne) ikke være tvivl om, at den allerstørste hæmsko for fremtidig vækst, velfærd og sammenhængskraft, for ikke at tale om demokrati og ytringsfrihed, er de såkaldte fremmede eller etniske minoriteter, som påstås (generelt) at være forbandet uvillige til at lade sig integrere, medmindre de kan opnå positiv særbehandling i form af badeforhæng, halalslagtet kød og andre urimeligheder til gene for anstændige etniske danskere. Det er et stort problem, hvis man skal tro Kåre Bluitgen, som jeg lige har set/hørt i Deadline på DR2.
Problemet er ikke (igen hvis man skal tro de fleste medier og toneangivende meningsdannere), at markedskræfterne efterhånden er blevet altdominerende og har marginaliseret især de nævnte grupper, men at disse grupper bare er nogle irriterende problembørn, som det øvrige samfund med pisk, gulerod og andre midler efter bedste evne må prøve at opdrage.
Og det er det, samfundsdebatten handler om: Hvordan opdrager vi bedst alle de utilpassede, problemskabende elementer?

Smæk for skillingerne
Imidlertid er der i de senere år sket det, at mange er blevet trætte af kun at have de nævnte syndebukke at lade deres frustrationer og aggressioner gå ud over. Og svaret på dette problem har så været at udvide gruppen af adfærdsvanskelige personer til også at omfatte diverse grøftegravere, mudderkastere og ballademagere som for eksempel regeringen, Fogh, Jelved, de (venstreorienterede) forfattere (og andre fjender af ytringsfrihed), for ikke at tale om de unge kriminelle (lømler), Dansk Folkeparti, Kjærsgaard, Thorning, Lykketoft og Auken og så videre.
Jo, debatten er i sandhed blevet mere spændende. Alt i alt må man sige, at vi danskere i de senere år har fået langt flere smæk for skillingen. Og nu kan vi oven i købet også underholde os med at diskutere Jersild og spin og delagtigøre hinanden i vores kloge tanker desangående.
Var der nogen, der sagde kejserens nye klæder?