Er man ikke i stand til at ændre sin situation, og kan man ikke få del i de goder, som ellers er helt almindelige, kommer følelsen af håbløshed og frustration
af Kit Aastrup, Århus
Ordet xenofobi dukke mere og mere op i medierne. Det stammer fra græsk og bruges til at beskrive frygt eller afsky for fremmede. Objektet for xenofobien - de fremmede - er en befolkningsgruppe i samfundet, som ikke opfattes som en del af samfundet. Det er sædvanligvis indvandrere og flygtninge, men kan også være nogen, der har været der i århundreder, for eksempel jøder eller sorte (i USA). Xenofobien kan medføre fjendtlige eller voldelige handlinger mod 'de fremmede'.
Xenofobi er et nærliggende udtryk at bruge om de optøjer, der var i Frankrig i efteråret. I forstæderne til Paris findes der kilometervis af dårligt vedligeholdte højhuse, hvor de fattige bor. De er indvandret fra de tidligere franske kolonier hovedsagelig Algier men også fra landene syd for Sahara. De taler fransk og nogle af familierne har boet i Frankrig i årtier, men deres børn oplever at blive diskrimineret og holdt udenfor samfundet.
Et arabisk navn kan betyde, at de ikke får noget arbejde, og de kan ikke se nogen fremtid for sig. De oplever at være udenfor, og når da den franske minister kaldte dem udskud og afskum, blev der i bogstaveligste forstand kastet benzin på bålet. Nat efter nat satte de ild til biler og var i nærkamp med politiet. Statsmagtens svar var den nul-tolerance politik, som vi også kender herhjemme. Der har ikke været forsøg på at løse nogle af de problemer, der lå til grund for optøjerne.
Brug for dialog
Xenofobi er også et udtryk, der kan beskrive den reaktion, der kom fra Århus` tidligere borgmester Louise Gade overfor de unge i Rosenhøj, der lavede hærværk. De unge rødder med udenlandsk baggrund føler sig ikke som en del af samfundet. De føler sig udstødt og diskrimineret, og uanset om det faktisk forholder sig sådan, må man tage det alvorligt. Det kræver masser af dialog og en social indsats over for de udsatte unge.
I stedet for tog Louise Gade straks derud og talte om nul-tolerance og en hård kurs overfor dem. Fjendtlige handlinger overfor de unge uden at ville forstå baggrunden, fører os lige lukt ind i et xenofobisk samfund.
Intet samfund kan dog slå USA, som er xenofobiens mekka. USA er langt mere raceopdelt end man umiddelbart skulle tro, når man ser amerikanske serier på tv. Det er politisk korrekt - i byer som New York og Los Angeles - at lave serier med sorte amerikanere. Der skal også helst være mindst en sort person i en film eller i en serie.
Virkeligheden er, at den verden, de hvide amerikanere lever i, er helt forskellig fra den virkelighed, de sorte amerikanere befinder sig i. Det blev med al tydelighed udstillet for hele verden, da orkanen Katrina ramte New Orleans. Den hvide befolkning forlod byen med fly eller bil, de fattige sorte måtte blive, fordi de ikke havde penge til tage ud af byen. Der var heller ikke busser til at fragte dem i sikkerhed. Et bevidst folkedrab? Sådan er der nogen, der opfatter det, når der ikke blev taget nogen som helst forholdsregler før orkanen ramte, selv om den var varslet i forvejen.
Dyb fattigdom
Der har været raceoptøjer i hvert eneste årti i USA`s historie. Vi har endnu ikke set det i dette årti, men utilfredsheden ligger lige under overfladen. Der tales åbent om xenofobi og folkedrab. Store dele af det amerikanske samfund, sorte, indvandrere og andre ikke-hvide bliver ikke betragtet som en del af samfundet. Fjendtligheden mod dem kan få voldelige overgreb til at ske.
Fattigdommen er dyb og udbredt. Hver fjerde sorte amerikaner er fattig, mens hver ottende hvide amerikaner er fattig. 48 millioner amerikanere lever i dag under den officielle fattigdomsgrænse. Undertrykkelsen af den fattige og i overvejende grad ikke-hvide befolkning er så massiv, at utilfredsheden let kan eksplodere. Vreden ligger latent lige under overfladen.
På nuværende tidspunkt findes der ikke nogen bevægelse eller organisation, der kan opsamle utilfredsheden. Tidligere bevægelser og partier som kommunisterne i 50`erne, borgerretsbevægelsen i 60`erne og De Sorte Pantere i begyndelsen af 70`erne blev effektivt splittet og elimineret af FBI.
I dag er cirka to tredjedel af befolkningen af europæisk oprindelse. Andelen af befolkningen, som er af anden oprindelse, afrikansk, mexicansk eller asiatisk, stiger så meget, at man i 2030 regner med, at de udgør halvdelen af USA`s befolkning. Spørgsmålet er blot, hvornår og hvordan utilfredsheden bryder ud.
EU bygger mure omkring sig, både de usynlige, som toldmure og indrejsebestemmelser, og de synlige mure som muren omkring den spanske koloni i Nordafrika, hvor tusindvis af fattige afrikanere søger til i håb om at komme til Europa.
Der bygges mure
Der bliver bygget mure i Israel mellem de rige jøder og de fattige arabere, De usynlige mure rejser sig med foruroligende hast mellem nord og syd, mellem den vestlige verden og den såkaldte tredje verden, mellem udbyttere og udbyttede. Det samme sker i hvert enkelt land. De rige forskanser sig og forsøger med al magt at holde de fattige ude.
Den arabiske verden har i årtier været undertrykt af USA`s imperialistiske politik samtidig med at omfattende økonomisk støtte har været kanaliseret ind i staten Israel. Vesten har ydmyget, hånet og udnyttet den muslimske verden, som efter Sovjetunionens fald er blevet udnævnt som hovedfjenden. Ingen nulevende person er blevet dæmoniseret som Osama bin Laden.
Det er på baggrund af det underliggende ulige forhold, at nogle tegninger i en avis i et lille land som Danmark har kunnet skabe så meget røre. Det kan godt være at religiøse mennesker har følt sig stødt, men det er hele den underliggende politiske dagsorden, man må have for øje.
Hvis man skal forstå en konflikt, må man også se på hvem der tjener på den. Tegningerne har forårsaget omfattende boykot af danske og europæiske varer og hvem tjener på det? Det gør de amerikanske multinationale selskaber. Motivet kunne være at få rettet vreden væk fra USA og samtidig skade konkurrenters økonomiske interesser. Derfor kan man godt forestille sig, at USA`s efterretningsvæsen har haft en finger med i spillet.
Der sker så meget lige udenfor vores vindue. Middelklassen, som kan få drømmene om arbejde, hus, bil og 2,2 børn opfyldt, lever i en helt anden verden end den enlige mor på kontanthjælp, flygtningefamilien på starthjælp eller den unge andengenerationsindvandrer som ikke kan få praktikplads.
Er man ikke i stand til at ændre sin situation, og kan man ikke få del i de goder, som ellers er helt almindelige for størstedelen af befolkningen, kommer følelsen af håbløshed, frustration og oplevelsen af, at man bliver holdt udenfor det gode liv. Som den lille pige med svovlstikkerne fra H.C. Andersens eventyr kan man stå ude i kulden og se ind ad vinduet på juletræet med alle lysene og gaverne inde i den varme stue.
Nødvendig åbenhed
'Sammenhængskraften i samfundet' er et nyt udtryk, som blandt andet statsminister Anders Fogh Rasmussen har brugt. Det handler om det, der får os til at sige 'vi'. Hvis det bliver til 'os' og 'dem', er der ikke længere nogen følelse at, at der er noget, der binder og sammen. Hvis det eneste vi kan blive enige om, er at tage afstand fra kriminelle eller 'terrorister', er der ikke længere noget fælles samfund.
Dr. jur. Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU har beskrevet mekanismen sådan:
'Over alle klasseskel og modsætninger møder vi en afstandtagen fra den kriminelle, intet kan forene som ham. Kun få officielle vedtagelser er så socialt retfærdiggørende som en fældende straffedom. Jo mere splittet samfundet er, des større betydning får straffeprocessen som samlende ritual'.
Den borgerlige regering er godt hjulpet af det nationalsociale parti, Dansk Folkeparti, i gang med at skabe et xenofobisk samfund. I takt med at de fattigste etniske grupper holdes udenfor, møder vi en større afstandstagen, en bevidst bagtalelse og en kriminalisering af fattigdommen.
Kun åbenhed og en vilje til at løse de tilgrundliggende problemer kan forhindre en sådan udvikling, og kun med solidarisk handling kan vi bekæmpe xenofobi.
@b:Den verden, de hvide amerikanere lever i, er helt forskellig fra den virkelighed, de sorte amerikanere befinder sig i.
i Foto: Bille>i Foto: Bille
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278