Fattigdomsproblemer er fremmende for lavt selvværd, som i sig selv er en forhindring for at komme ind på et krævende arbejdsmarked

af Signe Goldmann (SF) og Per Bregengaard (Enhedslisten), København
Den borgerlige regering bruger bevidst ekstrem fattigdom til at piske de svageste kontanthjælpsmodtagere. Pisken er kontanthjælpsloftet.
Det er kommunernes ansvar at tilrettelægge en indsats, så alle modtagere af kontanthjælp kommer i beskæftigelse på ordinære vilkår eller i fleksjob ved formindsket arbejdsevne. Muligheden for at realisere dette mål er afhængig af de økonomiske konjunkturer, som igen er bestemmende for arbejdsmarkedets rummelighed.
Vi må imidlertid konstatere, at der altid vil eksistere en større eller mindre restgruppe af kontanthjælpsmodtagere, som kommunen realistisk set ikke vil kunne finde relevant uddannelse eller arbejde til. Når regeringen ikke vil, må socialt ansvarlige kommuner give alle kontanthjælpsmodtagere en dør til at slippe ud af den ekstreme fattigdom.
Døren er en kommunal jobgaranti på fem timers ordinært arbejde om ugen til alle kontanthjælpsmodtagere. Vi foreslår derfor, at Københavns Kommune indfører en sådan jobgaranti og håber andre kommuner vil følge efter.
Kontanthjælpsloftet betyder, at man kan miste hele eller dele af sin boligstøtte. En familie kan miste op til 2700 kroner netto pr. måned. Kontanthjælpsmodtagere i aktivering, ulønnet praktik, sprogskole og lignende bliver også ramt af loftet, men med fem timers ordinært arbejde om ugen vil man igen kunne få udbetalt den boligstøtte, man er berettiget til.
Den såkaldte 300-timers regel betyder, at en ægtefælle mister retten til kontanthjælp, hvis vedkomne ikke har haft 300 timers ordinært arbejde i løbet af to år. En familie kan dermed miste op til 11.000 kroner før skat pr. måned.
Den nævnte jobgaranti vil samtidig kunne give kontanthjælpsmodtagere en ganske vist lille, men reel, tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil på længere sigt kunne styrke deres muligheder for at kunne komme ud af offentlig forsørgelse. Garantien vil ikke mindst være til gavn for de mange kontanthjælpsmodtagere med minoritetsbaggrund, som har meget vanskeligt ved at få en fod inden for arbejdsmarkedet.
Fattigdomsproblemer er fremmende for lavt selvværd, som i sig selv er en forhindring for at komme ind på et krævende arbejdsmarked. Lavt selvværd hos forældre og børn giver børnene en ringere skolegang. Fattigdom og manglende fritidsmuligheder er fremmende for kriminalitet og asocial adfærd. Fattigdom betyder isolation. Fattigdom skader integrationen af de etniske minoriteter.
Kontanthjælpsloftet opleves blandt andet således:
'Min datter går hverken til sport, musik, sang eller noget andet. Det har jeg ikke råd til, og det er svært at forklare hende. Vi har heller ikke råd til ferie, så det var dejligt, at hendes bedstefar kunne give os en tur i Bonbonland. Det er svært at bevare stoltheden, men man lærer at leve med det'.