Den borgerlige regering har nu meldt klart ud med, hvad de vil med vores velfærdssamfund. Set fra vores stol vil det betyde en gradvis afmontering af vores kollektive velfærdssamfund til fordel for en liberalistisk samfundsmodel, hvor de der har, skal gives mere
fra 3F Kolding
Efterlønsudspillet med udskydelse af tilbagetrækningsalderen til 63 år og hævelse af kontingentbetalingen er et usmageligt overgreb, som først og fremmest vil ramme de grupper af arbejdere, der har allermest behov for efterlønsordningen. De vil nu blive tvungen til at klamre sig til et arbejdsmarked, som indtil i dag ikke har sendt nogen varme signaler i den retning.
Vi mener, at efterlønnen ikke skal røres. Vi mener der i stedet, blandt andet skal satses meget mere på ordentlige arbejdsmiljøforhold på vores arbejdspladser og seniorordninger med langsomme tilbagetrækningsmuligheder.
De halve dagpenge er et tydeligt bevis på regeringens, og desværre nok også de radikales, hensigter. De halve dagpenge skaber ikke flere job, men kun løntrykkere og familier med endnu dårligere økonomi. Det virker helt grotesk, at regeringen mener det er langtidsholdbart at løse fremtidige financeringsproblemer ved at skære i dagpenge til folk, som i forvejen har rigeligt med problemer, og kun vil øge tempoet af den voksende ulighed.
Vi mener, at man hellere burde satse på blandt andet reelle uddannelsesmuligheder for de unge, hvor der også er de nødvendige lærepladser, og efteruddannelsesmuligheder for de der ér i arbejde, så der kan komme en positiv jobrotation i gang i hele samfundet.
Jagten på de ældre ledige er også et tegn på en fuldstændig manglende indsigt i forholdene ude på vores arbejdspladser. Der bliver altså ikke flere job til disse, fordi man nu forringer deres dagpengeforhold. Det grå guld er ren eventyr-fortælling for godtroende borgerlige ministre.
Vi lever i et meget rigt velfærdssamfund, hvor det vil være muligt at fordele goderne langt mere retfærdigt, hvis ellers et flertal i den danske befolkning vil kunne stoppe med at tro på, at enhver er sin egen lykkes smed. Det er i længden ikke et holdbart og ansvarligt eksperiment.
Vedtaget på bestyrelsesmøde 6. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278