Anders Fenger argumenterer i sin nyhedskommentar (20. april) for, at vi skal indlede en kulturboykot af Israel og blandt andet presse Roger Waters til ikke at spille koncert der i juni.Men kulturboykot er en problematisk affære
af Kim Ingemann
Roger Waters repræsenterer ikke Tony Blair, og Pink Floyd-fans i Israel repræsenterer ikke deres racistiske regering. Rockmusik har (ligesom anden folkemusik) gennem tiden spillet en vigtig rolle som kommunikator fra folk til folk uden om rigide systemer og krigeriske regeringer. Og musik (jazz og blues for eksempel) har gennem tiden været med til at forandre holdninger og modbevise ikke mindst racistiske fordomme.
Om Roger Waters er i stand til at forandre holdninger i Israel, kan vel ikke udelukkes på forhånd. Som Anders Fenger selv nævner, har Roger Waters offentligt markeret sig som modstander af Israels apartheid-mur. Og som musik-kendere ved, er den store finale i hans værk The Wall, dér hvor alle musikere (og i live-versioner også publikum) råber af al magt: 'Tear down the wall, tear down the wall!'
Hvis Roger Waters vælger at spille denne sekvens fra The Wall i Israel, har han faktisk kommunikeret noget vigtigt til både israelerne og palæstinenserne.
Jeg går fuldt ud ind for boykot af israelske varer og handelssamkvem med landet, fordi det israelske system lever af dette. Men kulturelt samkvem med israelerne kan være en vigtig murbrækker, hvis man skal ændre nogle holdninger der.
Anders Fenger fremhæver eksemplet med kulturboykot af Sydafrika i sin tid. Men det er ikke helt sammenligneligt, fordi ANC, der repræsenterede den undertrykte og umyndiggjorte majoritet i landet, opfordrede til denne boykot, der altså også ramte sorte kunstnere.
Så vidt vides har ingen oppositionsgrupper i Israel eller den israelske fredsbevægelse bedt om en kulturboykot. At sige, at 'palæstinenserne' forlanger en kulturboykot, er lidt af en tilsnigelse, fordi de palæstinensiske grupper er splittede og har hver deres dagsorden.
Den bevægelse, der i hvert fald rent parlamentarisk repræsenterer majoriteten af palæstinenserne, nemlig Hamas, anerkender slet ikke Israels ret til at eksistere, og har selvfølgelig sine helt egne grunde til at ville isolere Israel. Det behøver ikke, at få os andre til at tabe hovedet.
Der er i hvert fald ingen grund til protest-aktioner mod Waters ved dette års Roskilde Festival.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278