Hvis man blot straffer samfundets mest udsatte grupper økonomisk, tager de sig sammen og retter ind. Sådan er regeringens logik

af Uffe Lembo, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Regeringens forslag til velfærdsreformer rammer alle i det danske samfund. Unge, lønmodtagere, indvandrere, ældre, arbejdsløse og uddannelsessøgende. Med de omfattende forringelsesforslag er den økonomiske pisk blevet det primitive værktøj, der skal sikre fremtidens velfærdssamfund.
For de uddannelsessøgende ser det sort ud. Den populære 10. klasse, der hjælper mange elever til faglig og social modning og afklaring inden valget af ungdomsuddannelse, afskaffes. I stedet indføres en ungdomsklasse, der er målrettet de fagligt svageste og udelukkende er for elever, der skal på en erhvervsskole efterfølgende. Det er et taberstempel til de svageste og en mulighedsforringelse for resten.

Økonomisk straf
Lykkes det alligevel at gennemføre en ungdomsuddannelse, venter Statens Uddannelsespisk (også kendt som SU`en) på de videregående uddannelser. 1.000 kroner om måneden er fjernet fra starten og udbetales hvert halve år, hvis man vel at mærke består sine eksamener. Dumper man, må man klare sig for et lavere beløb, samtidig med at næste semester er dobbeltarbejde - man skal jo bestå for at komme videre.
Har man brugt mere end to år inden studiestart på udlandsophold, politisk arbejde, højskoler eller erhvervsarbejde er man ligeledes en afviger, der må straffes. 1.000 kroner om måneden lyder dommen også denne gang.
Og det bliver ved. Universiteterne skal ikke længere have penge for studerende, der er mere end et år udover normeret tid om at blive færdige. Unge under 30 år skal kun have halve dagpenge og halv kontanthjælp.
Logikken er klar: Hvis man blot straffer samfundets mest udsatte grupper økonomisk, tager de sig sammen og retter ind. Gennemførelsen sker uden skelen til, at de samme forsøg med SU`en som adfærdsregulerende pisk er slået fejl i Holland, at halveringen af dagpengene for de 20-24-årige ingen effekt har haft på ungdomsarbejdsløsheden, eller at det for mange unge er umuligt at få en uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads.

Protest den 17. maj
Forslagenes konsekvens er øget social sortering, dårligere vilkår for de svagest stillede og færre i uddannelse. Presset for at få os hurtigere i gang og igennem er meningsløst og selvmodsigende i dette perspektiv.
Derfor er en samlet elev- og studenterbevægelse gået ind i mobiliseringen til protesterne mod forringelserne den 17. maj. Opbakningen er en reaktion på et politisk system, der er hermetisk lukket for udefrakommende forbedringsforslag og kritik. Vi har argumenteret, kritiseret og lavet parlamentarisk arbejde i månedsvis, men det har ikke flyttet et komma i regeringens udspil.
Nu er forhandlingerne i gang, og vi vil vise regeringen og Folketinget to ting. For det første, at der hverken er tale om 'nødvendige forringelser' eller generationskamp om velfærdsgoderne, men at nedskæringerne er et politisk valg, der kan ændres. Og for det andet at de foreslåede forringelser får fatale konsekvenser for vores uddannelsessystem og vores samfund.
Ingen danskere slipper for forringelserne, og vi vil som elever ikke ud i en nedbrydende diskussion om hvilke grupper, der må holde for, så andre kan beholde deres ydelser. I stedet vil vi argumentere for uddannelse for alle som grundlaget for vores velfærdssamfund og for et velfærdssamfund, der ikke bygger på tvang, ensretning og økonomiske sanktioner, men på solidaritet på tværs af generationer og en målsætning om at vores stigende velstand bruges til at give alle lige muligheder for uddannelse, udfoldelse og adgang til velfærd.