20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Spørgsmål til Fogh

Spørgsmål til Fogh

Onsdag, 03. maj, 2006, 00:00:00

Skal fattige efterlades til gadens minimalhjælp, mens andre overlades til at slås med forsikringsselskaberne og det der står med småt!

af Niels Erik Danielsen, 3F Slagelse
Hr. statsminister
Hvor minimalistisk kan det blive?
Bid for bid. Skive for skive. Tomme for tomme. Til benet og marven. Besparelser for skattestoppet, siger du.
Men svar os da. Hvor minimalistisk bli`r` vores fremtid.
Hvilke eksperter skal mine børnebørn mangle.
Kirurgerne. Forskerne. Pædagogerne. Fødevarekontrollanterne. Arbejdstilsynskontrollanterne. Sygeplejerskerne.
Når nu statens institutioner skal spare to procent hvert år.
Der er ingenting der maner, når nogen går ned med flaget, men hvem bygger til de hjemløse.
Hvor mange skal gå ned med arbejdsløshedsflaget.
Og hvor mange skal gå ned med arbejdsmiljøflaget. Hvor mange skal hejse det stressede flag, før du afsætter de nødvendige midler til forebyggelse.
Skal fattige efterlades til gadens minimalhjælp, mens andre overlades til at slås med forsikringsselskaberne og det der står med småt!
Hvor lidt hjemmehjælp skal de ældre ha`.
Hvor lidt plads og personale skal vores burbørn ha` i daginstitutionerne.
Hvor store skal klassekvotienterne være, før vores børn bliver uopmærksomme og lærerne stressede.
Markedets evindelige orientering af alt nyt, smart og glimtende ødelægger den kontinuitet som vi også har så meget brug for.
Så svar os statsminister. Hvor smålig bli`r` vores fremtid?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp