Regeringen taler om uddannelse og forskning i verdensklasse, men i realiteten handler det om velfærdspolitik til dumpekarakter

af seks medlemmer af Den Alternative Velfærdskommission
De aktuelle politiske velfærdsforhandlinger bliver afgørende for, om det for første gang lykkes regeringen at afskaffe væsentlige velfærdsreformer og rulle velfærden tilbage.
Det er, hvad regeringen lægger op til gennem forslagene om, at efterlønsalderen hæves med tre år. Forslaget er uacceptabelt, fordi det indebærer en drastisk forringelse af tilbagetrækningsmulighederne, som navnlig vil ramme kvinderne, de kortuddannede, de nedslidte og de arbejdsløse.
Forslaget motiveres blandt andet med, at levealderen stiger, men er i realiteten helt ude af trit hermed: Restlevetiden for en 60-årig forventes frem til 2021 at stige med op mod et år, mens regeringens forslag reducerer pensionsperioden med tre år.
Og velfærdsforringelserne er tilmed unødvendige:
- Fordi de offentlige kasser aktuelt bugner af et overskud på 60 milliarder.
- Fordi der med den forventede fordobling af nationalproduktet frem til 2041 sagtens kan skabes finansiering af disse udgifter.
- Fordi denne vækst samtidig øger de erhvervsaktives forbrugsmuligheder stærkt.
Men først og fremmest er velfærdsforringelserne unødvendige, hvis der i stedet sættes målbevidst og aktivt ind på at øge beskæftigelsen for de 900.000 personer, som i dag er udenfor arbejdsmarkedet. En sådan vækst- og beskæftigelsesstrategi vil ikke blot øge velfærden, men også indbringe det offentlige et merprovenu i flercifret milliardklasse gennem sparede overførsler og forøgede skatteindtægter.
Det vigtige er i den forbindelse, at der skabes flere arbejdspladser, men det rummer regeringens udspil ingen forslag til.
De dele af velfærdspolitikken der omhandler for eksempel socialpolitik, ligheds- og fordelingspolitik, forbigås i tavshed. Udspillet rummer ingen visioner for menneskelig velfærd og trivsel i fremtidens samfund og er i det hele taget blottet for indholdsmæssige og kvalitative bud på forbedringer af såvel den offentlige som den menneskelige velfærd.
Det klinger hult, når fremtidens velfærd kun omhandler økonomiske incitamenter og investeringer i arbejdslivet. Investering i menneskers ressourcer og gode fælles løsninger indenfor uddannelse, sundhed og omsorg for børn og unge viser sig at være af helt afgørende betydning for et fremtidigt bæredygtigt samfund, der både sikrer gode menneskelige eksistensvilkår og økonomiske vækstbetingelser.
Regeringen taler om uddannelse og forskning i verdensklasse, men i realiteten handler det om velfærdspolitik til dumpekarakter.

Underskrevet af økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund - professor Jesper Jespersen - professor Per Schultz-Jørgensen - cand. polit. Preben Etwil - socialrådgiver, cand. scient. soc. Birthe Gamst - læge, børne- og ungdomspsykiater Bente Rich