En egentlig kultur-boykot lukker af for al kulturelt samkvem mellem israelere og omverden, og det tror jeg ikke vil rykke nogen holdninger i Israel i retning af at styrte apartheid-politikken

af Kim Ingemann
Anders Fenger, der agiterer for kulturel boykot af Israel, spørger i et debatindlæg 5. maj, om jeg, der agiterer imod kulturel boykot, synes, det er godt, at Roger Waters har aflyst sin koncert i Tel Aviv og flyttet den til Wahat al Salam, under indtryk af den kritik, der var rettet mod Waters` optræden.
Jeg synes, at Roger Waters gjorde det mest kloge, man kan gøre. Han lyttede til kritikken, og han udtalte tydeligt og klart sin afstandtagen til den israelske undertrykkelse af palæstinenserne. Samtidig besluttede han at flytte koncerten til et sted, der ikke er forbeholdt enten israelere eller palæstinensere, men hvor de i fredelig samhørighed kan lade musikken tale og virke. Det vil jeg kalde en sejr for kulturen. Helt i tråd med argumenterne i min afstandtagen til kulturel boykot af Israel.
Jeg ser ikke noget problem i, at man giver kunstnere 'gode råd' om, hvordan deres virke spiller sammen med magtens strukturer, det bør vi på venstrefløjen såmænd gøre i langt højere grad end nu, også i Danmark.
Det vil naturligvis få en hel del konsekvenser for kunstnere, videnskabsfolk, studerende og så videre, hvis Boykot Israel kampagnen for alvor og forhåbentlig bliver effektiv.
Men en egentlig kultur-boykot lukker af for al kulturelt samkvem mellem israelere og omverden, og det tror jeg ikke vil rykke nogen holdninger i Israel i retning af at styrte apartheid-politikken. Apartheid-murens begrundelse er jo, at beskytte Israel mod en fjendtlig omverden. At dyrke samkvem med israelske mennesker, og tale deres styre midt imod, det rykker. Især hvis man gør det på en scene foran hundrede tusinde mennesker.
Men helt sikkert - Roger Waters gjorde det rigtige, det er vi enige om. Tear down the wall!