30 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vanvidskørsel

Vanvidskørsel

Onsdag, 10. maj, 2006, 00:00:00

Hovedregning afslører Rigspolitichefens gennemsnitsfart

af Per H. Christiansen, Frederikssund
Kort tid efter at rigspolitichefens vanvidskørsel var blevet afsløret, blev befolkningen præsenteret for et tv-indslag om, at hans gennemsnitshastighed havde ligget på omkring 157 km/t. Indslaget blev kun bragt en enkelt gang/dag.
Nogle dage senere var det (af uransagelige årsager) blevet erstattet af et forblommet indslag, der handlede om, at en eller anden tv-medarbejder havde været cirka tre timer om at køre turen på lovformelig vis (det vil sige med en gennemsnitsfart på cirka 130 km/t), mens rigspolitichefen kun havde været cirka 2,5 timer om det. I den forbindelse blev intet om hans gennemsnitsfart nævnt!
Men hvis man laver lidt hovedregning, får man, at han har kørt med en gennemsnitsfart på cirka (130 x 3 / 2,5) km/t = 156 km/t. Denne mellemregning (der jo tyder på, at han på visse strækninger har kørt langt hurtigere) kunne man godt have medtaget i det sidste indslag af hensyn til danskere, som er mindre stive i regningens ædle kunst. Hvorfor gjorde de ansvarlige for indslaget mon ikke det?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp