20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Velfærd er tid!

Velfærd er tid!

Onsdag, 10. maj, 2006, 00:00:00

Desværre er der nogle inde på Christiansborg, der har misforstået, at velstand ikke er det samme som velfærd

af Lars Nyhuus Henriksen, BUPL tillidsmand
I den forgange uge er det kommet frem, at pædagoger er den faggruppe, der har den højeste erhvervsrisiko for at blive indlagt med stress og depressioner. Fagforeningen og a-kasserne melder også om flere fyringssager, øget sygefravær, flere samarbejdsproblemer og så videre.
Desværre er arbejdsmiljø ikke en del af regeringens nye velfærdsudspil. Vi pædagoger og andre offentligt ansatte, der til stadighed bliver udsat for dårligere normeringer og flere opgaver, skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og jo, vi vil faktisk gerne blive længere på arbejde, hvis vilkårene er til det.
Siden 1990 er der blevet merindskrevet 70.000 børn i landets institutioner, hvilket svarer til at der mangler 9000 ansatte i dag i forhold til dengang.
Velfærd er tid. Flere offentligt ansatte er mere velfærd. For os ansatte betyder flere hænder mindre stress og bedre arbejdsmiljø. For børnene betyder flere hænder mindre stress og mere nærvær.
Desværre er der nogle inde på Christiansborg, der har misforstået, at velstand ikke er det samme som velfærd. Hverken os mange offentligt ansatte eller børnene har nogen glæde af eskalerende boligpriser, skattelettelser for de rige eller øget privatforbrug.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp