Jeg har først nu læst Tomas Dalgaards dybt ukvalificerede anmeldelse af min oversættelse af Rabearivelos ¤¤Næstendrømme¤¤ (Arbejderen, 1. marts 2006)

af Arne Herløv Petersen
Det er en fordel, hvis anmelderne læser den bog, de anmelder. Det har Dalgaard åbenbart ikke gjort, for han skriver 'Digtene i Næstendrømme, rimer' (Dalgaards kommatering). Det er kun de første fem af samlingens 43 digte, der rimer.
Dalgaard meddeler, at han hader ordet 'saftspændt' af et godt hjerte, hvilket er psykologisk interessant, men irrelevant.
Han mener, at udtrykket 'den bukoliske time' skyldes 'oversætterens forkærlighed for fortænkte sætningskonstruktioner', selv om det er svært at se, hvordan man ellers skulle oversætte 'l'heure bucolique'. At Dalgaard formodentlig ikke kender ordet 'bukolisk', er sådan set hverken Rabearivelos eller oversætterens skyld.
Men værst er det, at Dalgaard citerer linjen 'Flygt bort fra stranden ved Helsingør' og derefter skriver 'Som læser bliver jeg i tvivl om, om vi er i Danmark eller på Madagaskar. Den slags uoverensstemmelser ødelægger læserglæden'.
Når Rabearivelo i sit digt nævner stranden ved Helsingør, tænker han selvfølgelig på Hamlet og ikke på en badestrand ved Marienlyst. Digtet er et opgør med tvivlen og dådløsheden. Rabearivelo havde et indgående kendskab til klassisk europæisk litteratur. Det har Dalgaard åbenbart ikke.
Der ligger en slet skjult racisme i, at Dalgaard ikke mener, en afrikansk digter kan hentyde til klassisk europæisk litteratur. Og 'Arbejderen' burde ikke bringe anmeldelser med racistiske undertoner.

Læs den omtalte anmeldelse