20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ytringsfrihed skal bruges

Ytringsfrihed skal bruges

Tirsdag, 16. maj, 2006, 00:00:00

Anders Fogh forsøger på baggrund af sagen om Muhammed-tegningerne at gøre sig til fortaler for ytringsfriheden. Men reelt er han selv den drivende kraft i indskrænkelsen af ytringsfriheden

fra Enhedslisten
Terrorlovgivningen indskrænker ikke bare retten til at ytre sig men også retten til at få sin sag prøvet ved en dansk domstol. Det er et brud med princippet om magtens tredeling og et kolossalt indgreb i ytringsfriheden.
Ytringsfrihed handler dog ikke kun om den principielle ret til at debattere og ytre sine meninger - det handler også om den reelle mulighed for at komme til orde. Efter afskaffelsen af portostøtten har cirka 500 fagblade måttet lukke. Det betyder, at det i realiteten er blevet langt sværere for den enkelte at udøve sin ytringsfrihed. Igen er det regeringen med Anders Fogh i spidsen, der har været den drivende kraft i indskrænkelsen af ytringsfriheden.
Ytringsfriheden er en frihed under ansvar. Ansvaret er juridisk stadfæstet i blandt andet injurielovgivningen og racismeparagraffen. Disse paragraffer skal beskytte mennesker mod at blive hængt ud offentligt med forhånelse som eneste formål. Derfor støtter Enhedslisten denne lovgivnings fortsatte beståen. I Enhedslisten mener vi, at terrorlovgivningens urimelige begrænsninger af ytringsfriheden skal ophæves og at magtens tredeling igen skal gælde også på dette område.

Vedtaget på årsmøde 13. maj.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp