Som sådan følte jeg mig meget skuffet over den meget subjektive og nedladende anmeldelse af filmen, som jeg netop havde set og følt mig meget berørt af

af Tove Marie Petersen, Nærum
Med fare for at blive henregnet til den intellektuelle, borgerlige overklasse, som anmelderne Louise Pedersen og Esben Hansen betegner dels anmelderne dels hovedpersonerne i filmen Skjult, anmeldt i Arbejderen 9. maj, da jeg, skønt nu pensioneret, altid har arbejdet indenfor kunst- og kulturformidling. Alligevel regner jeg mig bestemt ikke for overklasse, men har altid deltaget aktivt i politik på venstrefløjen, undskyld.
Som sådan følte jeg mig meget skuffet over den meget subjektive og nedladende anmeldelse af filmen, som jeg netop havde set og følt mig meget berørt af.
I modsætning til anmelderne fandt jeg filmen både sand og tankevækkende, idet den for mig fremstod som en beskrivelse af en mands fortrængte samvittighed, som overfalder ham i form af disse videobånd, som måske ikke skal tages helt bogstaveligt, men som symboler på denne skjulte, men ikke døde bevidsthed, om en ugerning begået for lang tid siden.Noget som måske er fælles for mange mennesker.
At nogle mennesker beskæftiger sig med åndsarbejde og ikke er jord- og betonarbejdere skulle i et blad som Arbejderen ikke beskrives som automatisk hørende til 'cafebordsskribenter' og overklasse og dermed dømt ude af billedet. Det er for dumt.
Om igen.