For Fogh er der trods alt noget, der er mere alment og afgørende end religion. Det er naturligvis - i overensstemmelse med liberalismens lære - markedet

Religionen fylder for meget i det offentlige rum, sagde Fogh Rasmussen i et længere interview i Politiken.
Det har han ret i. Religionen er blevet et forfærdeligt fyldigt spørgsmål - uanset om der er tale om et kristent eller muslimsk afsæt.
Filmatiseringen af Da Vinci -mysteriet har fået den katolske kirke med Vatikanet i spidsen til at opfordre til boykot af filmen.
I flere dele af det tidligere Sovjetunionen er filmen direkte taget af plakaten. I resten af verden strømmer folk til biograferne for at se Da Vinci-mysteriet, der mere er blevet et fænomen end bog eller film.
Det voldsomme postyr over denne egentligt temmelig dårlige bog (gik selv død lige inden midten) skyldes flere ting. Især at markedsføringen har været præcis og enormt omfattende, samtidig med at de religiøse kræfter er gået på barrikaderne til forsvar for deres institutionelle Jesus.
Det er indlysende en trussel mod kirkens position, når den religiøse mystik udlægges mere som jordiske fænomener.
Problemet for de religiøse institutioner er, at når de udfordres på deres hellighed, mister de også deres styrke. Der er intet, magter og institutioner holder mere af end eviggyldige sandheder. Ud af dem kan man udlede alverdens forklaringer og undertrykke enhver opposition, der har det levede liv som afsæt og mål.
Det ser ud til at der er ved at opstå en alliance mellem kirken og muslimske kræfter.
Fredag var der indkaldt til demonstration i Pakistan.
- Denne film har krænket både kristne og muslimer over hele verden, og vi vil forsætte med at protestere, indtil filmen er trukket tilbage. Dette er endnu et blasfemisk forsøg fra de, der vil sekularisere verden under påskud af kunst og underholdning uden hensyn til religiøse følelser, siger Liaquat Baloch ifølge Politiken.
Han er fra den organisation, der står bag demonstrationen. Problemet fra den side er, at Jesus også ifølge islam er en profet. Hvad omfanget af denne sag kan blive til vil vise sig.
Alliancen mod den sekulære verdensopfattelse er ikke noget godt tegn.
Det er et spring i verdens tilstand, ligesom det var det, da regeringen sendte tropper til Irak. Her dukkede Fogh op forleden. Belejligt på en ny scene i en situation, hvor den hjemlige ikke var med ham.
Fra Camp Dannevang erklærede han, at de danske tropper bliver trukket hjem, når en irakisk regering ønsker det.
- Når irakerne kommer og siger til os, at de er i stand til at overtage sikkerheden selv, vil vi selvfølgelig lytte, sagde Fogh uden dermed at love for meget.
Mandag sagde den irakiske premierminister at han forventede, at Irak selv ville have kontrollen med det meste af landet inden årets udgang. Det var holdningen efter mødet med Blair i mandags. Men efter mødet med Fogh onsdag hed det, at styrkerne også skal der være i 2007.
Foghs ønske om at være i Irak er ikke et led i en religiøs kamp. Formålet er materielt. Alliancen med USA og nærheden til olie og ordrer i Mellemøsten trækker.
'Giv gud hvad guds er, og giv kejseren, hvad kejserens er,' citerede Fogh i Politiken-interviewet med henvisning til Luthers to-regimente lære, der er en videreførelse af Augustins ny-platoniske udlægning om de to sværd.
For Fogh er der trods alt noget, der er mere alment og afgørende end religion. Det er naturligvis - i overensstemmelse med liberalismens lære - markedet.
Markedet er ikke et privat forhold for den enkelte eller et af religionens kerneterritorier. Markedet er ifølge liberalisterne universelt.
Det står på den måde over religionerne og har ret til at være alle vegne, uanset hvor det er, eller hvad folk måtte ønske. Det er det, det andet sværd er til.