Havemøbler er ofte fremstillet af ulovligt skovet, tropisk tømmer. Den mexicanske journalist Silvia Ribeiro lægger blodige brikker til billedet af. hvad havemøbler virkeligt koster

Af Silvia Ribeiro, ETC-group
'Hvad er det for tider, hvor
en samtale om træer næsten er en forbrydelse
fordi den rummer tavshed om så mange ugerninger!' (1)
Sådan skrev Bertolt Brecht i 1939 - men det kunne lige så godt have været i dag. Mens bønderne, indianerne og de andre ofre for det såkaldte 'fremskridt' demonstrerer for at opnå selv de mest fundamentale rettigheder - retten til jord, retten til såsæd, retten til at kunne sælge deres varer på de offentlige markeder - svarer samfundets øverste lag igen med kynisme og grænseløs vold, som om de fattiges krav var en fornærmelse. Som om bønderne og indianerne ikke udgjorde en del af samfundet. Store personligheder, der mest af alt minder om en usund cocktail bestående af overklasseunger og latinamerikanske diktatorer, toner frem på tv-skærmene, hvor de forsikrer at det er befolkningen, som udøver vold - ikke regimernes tusindvis af bevæbnede soldater. Og atter er det som på Brechts tid: de, som taler om fred, vil krig.
At tale om træer eller blomster i dag, er imidlertid at sætte navn på ugerningerne. Især når man tager i betragtning at skove og andre naturresurser er genstand for de store multinationale olie-,skovhugst- og mineselskabers umættelige begær, og netop fordi disse resurser ofte findes på de områder, som beboes af de oprindelige folk eller af de småsamfund, der har taget hånd om naturen gennem hundredevis af år.

Tømmer med blod på
Den 29. april blev større gruppe taromene-indianere fra Huaran’-stammen myrdede på deres egen jord i nationalparken 'Yasuni' i Ecuador, af hyrede folk fra de tømmerfirmaer, som udnytter områdets skove. Ifølge organisationen Acción Ecológica: 'har den intensive udnyttelse af skovene i nationalparken stået på i årevis med politiets, offentlige embedsmænds og militærets stiltiende accept. Tømmer transporteres uhindret via floder og skovveje og passerer blandt andet gennem én af hærens forlægninger. Massakrer og drab er hverdagskost og alene i 2003 blev snesevis af taromenere ofre for volden. Alt peger på at de skyldige skal findes blandt de store tømmefirmaer - under alle omstændigheder er der intet blevet gjort for at undgå dette folkedrab.'
Indtil maj i år har det eneste svar fra tømmerfirmaerne bestået i at anmode om 'beskyttelse' mod de indianske befolkningsgruppers aggressioner og om at få lov til at øge omfanget af skovhugsten, som tømmerfirmaerne selv bedømmer som værende 'bæredygtig' - i øvrigt med støtte fra de store miljøorganisationer.
Den 11. maj blev den chilenske mapuche-indianer Juan Patricio Marileo, der er arresteret for at ville forsvare retten til sine forfædres jord, overflyttet fra fængslet i Angol til et hospital. Hans tilstand var kritisk efter han og tre andre mapucher havde gennemført 60 dages sultestrejke. De var i overensstemmelse med Chile anti-terrorlove blevet idømt ti års fængsel. Disse antiterror-love blev indført under Pinochet, men senere chilenske regeringer har benyttet sig af dem til at slå hårdt ned på indianere og bønder, for derved at favorisere skovhugst og vandkraftprojekter på de indianske territorier. Demonstrationer til støtte for de politiske mapuche-fanger er blevet slået ned med hård hånd.
Samme dag - den 11.maj - blev 14 demonstranter, alle medlemmer af 'Frente de Lucha Mapuche y Campesino' (Mapuchernes og Bøndernes Kampfront), arresterede i Santiago de Chile.

Colombia
Ligeledes den 11.maj blev det colombianske politis antiterrorkorps sat ind mod indianere, efterkommere af afrikanske slaver og bønder, der gennemførte en fredelig demonstration i Cali. Man anholdt 8, mens et større antal demonstranter blev sårede.
Deres forbrydelse?
At protestere mod de kummerlige forhold, man byder de mennesker, som er blevet tvangsforflyttede fra deres hjemegn på grund af opførelsen af vandkraftværket Salvajina. Nu anses de for at være kriminelle, fordi de kræver at løfterne, som myndighederne i sin tid udstedte i forbindelse med flytningen, nu skal indfries!

Brasilien
I Brasilien retsforfølger man stadig 37 medlemmer af bonde-organisationen 'Via Campesina', som fjernede væksthuse tilhørende cellulose-giganten 'Aracruz'. Virksomheden har for sin del intet at frygte, hvad angår anklagerne om at den har ryddet to indianske landsbyer med bulldozere i april i år, hvor et større antal indianere kom alvorligt til skade. Myndighederne synes at mene at'Aracruz' i realiteten blot 'forsvarer' sine aktiviteter på de oprindelige folks jorde - og det udlægges altså ikke som overgreb.

Skovene sørger
Skovene på de amerikanske kontinenter sørger i stilhed over de mange ugerninger. Derfor mødtes repræsentanter fra 26 mexicansk-indianske befolkningsgrupper den 5.-6. maj for at gøre sorgens stemme til et alternativ, og de udsendte følgende erklæring:
'Fra landets fjerneste egne, banker vore hjerter og fra den 'IV Nationale Indianske Kongres' i San Pedro Atlapulco, Mexico, protesterer vi af al vor magt og vrede mod undertrykkelsen, mordene og arrestationerne, der rammer vore landsbysamfund, og som skyldes den uhæmmede lyst til at tilegne sig vores resurser, til at fordrive os fra vores hjemegne, og gøre os til lønarbejdere, fjernt fra vore egne landsbyer, hvor vi bliver til fremtidsløse spøgelser i storbyerne. San Salvador Atenco (2) er et spejl - deres problemer er vore. De forsvarer lige som vi jorden - de er også bønder, de er også i færd med at forsvare deres liv og deres rettigheder imod de store selskaber, som vil gøre en ende på os.'
Og det hedder videre i erklæringen:
'Men vore forsamlinger og vore egne traditionelle myndigheder bliver til stadighed stærkere, lige som tilfældet er med kampen for forsvaret af vor majs, vores skove og vores vand, kampen mod udstedelse af certifikater på vores jord, og det sker på baggrund af en uddannelse, som til stadighed bliver mere vores egen. Det er på denne måde, vi kæmper mod mineselskaberne, tømmerfirmaerne, imod de store selskaber, der opkøber vore fødevarer, som for eksempel 'Wal-Mart' og imod privatiseringen af vores vand.'
Skulle man tegne et kort over miljøødelæggelserne i verden, måtte det nødvendigvis blive ganske omfattende. Men blomster bliver ved med at bryde gennem asfalten!

1): Uddrag fra Bertolt Brechts digt: 'Til efterkommerne' fra 'Svendborger- Gedichte', 1939.
(2): San Pedro Atenco er en mindre landsby, hvor afløseren for Mexico Citys internationale lufthavn skal opføres. De lokale bønder, som vil blive tvangsforflyttede, har gennem de seneste fem år kæmpet mod projektet - med tab af flere menneskeliv til følge. Arbejderen skrev den 6. maj om politisoldaters overfald på indbyggere og handlende i byen.

Artiklen har været trykt i den Mexicanske avis La Jornada den 13.maj 2006. Den bringes her med tilladelse fra forfatteren. Underrubrik og mellemoverskrifter er indsat af Arbejderen. ETC-group er en international organisation, som kæmper for at sikre bæredygtig udvikling, der tager hensyn til menneskers rettigheder. (www.etcgroup.org)