Det er for længst blevet klart, at begrundelsen for at angribe og besætte Irak for tre år siden ikke holder vand

fra DKP/ML's 11. kongres
Selv USA’s præsident Bush har for åben skærm måtte indrømme, at Irak ikke havde de masseødelæggelsesvåben, som var påskuddet for krigen. Men den amerikanske præsident retfærdiggør alligevel besættelsen med, at den sikrede det irakiske folk frihed og demokrati ved at fjerne en ond og blodtørstig diktator.
De tre år, der er gået efter angrebet mod Irak, viser med al ønskelig tydelighed, at der heller ikke er hold i denne påstand. Saddam Hussein blev godt nok fjernet fra magten. Men vedtagelsen af en forfatning, som er skrevet efter amerikansk diktat, afholdelsen af et parlamentsvalg, hvor kun udvalgte partier kunne stille op, og den efterfølgende udnævnelse af en regering under besættelsesmagtens opsyn er lige så lidt udtryk for frihed og demokrati som det Danmark, der efter den tyske besættelse i 1940 i mere end tre år formelt blev regeret af Socialdemokratiet i samarbejde med de borgerlige partier.
Torturen i Abu Graib-fængslet, de hyppige massakrer på civile, brugen af kemiske våben mod hele bydele, de over 100.000 dræbte, den systematiske likvidering af mere end 550 irakiske videnskabsfolk og den omfattende ødelæggelse af landets kulturarv er ikke det, som normale mennesker forbinder med frihed og demokrati.
• DKP/ML fordømmer besættelsen af Irak og de forbrydelser, som de udenlandske styrker har begået mod landet og dets befolkning.
• DKP/ML støtter Brussel-tribunalet og andre internationale initiativer, som oprettes for at undersøge imperialismens forbrydelser i Irak.
Levevilkårene for det store flertal af irakere er i dag værre end for tre år siden. Den lovede genopbygning er udeblevet. El- og vandforsyningen ligger stadig i ruiner. Fødevaresituationen er kritisk, undervisningssektoren skranter og sundhedsvæsnet er langt fra tidligere tiders standard.
De udenlandske investeringer er udelukkende strømmet til de sektorer, hvor der er eventyrlige profitter at hente, frem for alt olieindustrien, anlæggelsen af udenlandske baser og befæstelsen af den såkaldte Grønne Zone i Bagdad, hvor USA for en milliard dollars er i gang med at bygge alle ambassaders moder på intet mindre end 42 hektar.
Besættelsen af Irak er på alle måder en katastrofe for det irakiske folk. Det er derfor både forudsigeligt og forståeligt, at en stærk modstandsbevægelse er vokset frem. Gentagne undersøgelser viser, at et stort flertal af den irakiske befolkning støtter de væbnede aktioner mod besættelsesmagten.
Modstandsbevægelsen har tilføjet de udenlandske tropper svære tab og har bragt den amerikanske hær i en dyb krise, som blandt andet betyder, at USA ikke er i stand til at indsætte store troppestyrker i andre lande og regioner. Den irakiske modstandsbevægelse er på denne måde verdens mest effektive fredsbevægelse.
• DKP/ML står fast på det standpunkt, at besættelsen af Irak er illegal i henhold til international lov, og at det derfor er det irakiske folks legitime ret at gøre modstand – herunder væbnet modstand – mod besættelsesmagten.
• DKP/ML vil fremover søge veje til at styrke den anti-imperialistiske solidaritet med den irakiske modstandsbevægelse.
• DKP/ML støtter alle initiativer, der kan føre til et frit og demokratisk Irak, hvor det irakiske folk selv bestemmer landets styreform og fremtid.
Danmark har fra første færd deltaget aktivt i USA’s krig og besættelse af Irak. Omkring 550 danske soldater indgår stadig i den imperialistiske besættelsesmagt. Danmark er på denne måde medskyldig i krænkelse af international lov og forbrydelser mod det irakiske folk. Samtidig er flere unge danskere blev såret eller dræbt som kanonføde for de imperialistiske interesser.
• DKP/ML fordømmer regeringens og Folketingets støtte til den ulovlige besættelse af Irak og kræver, at de danske tropper trækkes hjem så hurtigt som muligt.
• DKP/ML støtter udviklingen af en bred og demokratisk fredsbevægelse på grundlag af det fælles krav om, at de danske tropper skal trækkes hjem. Denne fredsbevægelse må være åben for alle kræfter, som uanset politisk, religiøs eller anden overbevisning støtter dette krav.