22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel bag sag mod Al Aqsa-forening

Israel bag sag mod Al Aqsa-forening

Fredag, 09. juni, 2006, 00:00:00

Alle dokumenter, der fremlægges imod nødhjælpen af den ´danske´ anklager, er modtaget fra israelsk efterretningstjeneste - hvorimod de anklagedes kontakter udelukkende er til palæstinensiske institutioner

af Inge Paaske, København
Det palæstinensiske folk og dets velgørende institutioner er på anklagebænken i en retsag i Københavns Byret.
Den beskedne hjælp i form af penge der tidligere blev indsamlet i København til hjælp for hårdt ramte børn og familier i Hebron, Jenin, Gaza og Libanon blev standset af kontoret for 'særlig økonomisk kriminalitet' i december 2002.
De restende 500.000 kroner (cirka to millioner er allerede overført) er indtil videre konfiskeret. Efter tre års 'undersøgelser' i Israel er der endelig rejst en sag.
Alle dokumenter, der fremlægges imod nødhjælpen af den 'danske' anklager, er modtaget fra israelsk efterretningstjeneste - hvorimod de anklagedes kontakter udelukkende er til palæstinensiske institutioner.
Anklageren tilbyder nødhjælpsindsamlingen at få udbetalt de resterende 500.000 kroner via Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet eller Dansk Røde Kors - men ingen palæstinensisk national myndighed er åbenbart værdig til at administrere gaven.
Organisationen Hamas bliver af anklageren sat i centrum for anklagen - men hjælpen selv har naturligvis sit centrum i børnenes nød.
Anklageren vil tilsyneladende ingen 'vidner' føre (vidne til hvad?). Forsvaret vil føre en lang række vidner fra den lokale administration i Palæstina i form af borgmestrene i Hebron, Jenin og Gaza, tidligere ministre for kvinder & børn i det palæstinensiske selvstyre , lokalt ansvarlige for sociale forhold i de tre byer, børnene selv og andre lignende personer.
Forsvarere er Laue Traberg Smidt og Bjørn Elmquist, dommer er Kisten Schmidt og sagen føres i byrettens retssal 7 i absolut 'Muhammed-tegning'-stil fra anklagerens side, så børnene skal nok ikke håbe på flere gaver fra København.
Der føjes spot til skade for det palæstinensiske selvstyre ( og det danske).

Inge Paaske er bidragyder til de hårdt ramte palæstinensiske børn sammen med mange andre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp