Jeg opfordrer til, at vi snarest sætter os ned og finder ud af, på hvilke områder – store som små – vi har fælles mål, som vi vil virke sammen hen imod, og at vi på det grundlag får et blomstrende samarbejde

Holdt af Birgit Unnerup
Tak for invitationen til deltagelse i jeres partikongres. I får æren af min første hilsningstale til et andet partis kongres
På vores landsmøde i 1996 blev der stillet forslag om, at vi skulle tage kontakt til KPiD. Forslaget blev blankt afvist. Et par år senere blev der stillet et lignende forslag. Det faldt også. Først i 1999 blev der stillet og vedtaget et forslag om kontakt – denne gang gjaldt det både KPiD og DKP/ML. Og der blev valgt en landsledelse, der gik ind herfor.
Og langsomt kom der et samarbejde i gang – typisk om enkeltsager. Et kontinuert samarbejde mellem os er det ikke blevet til. Et forslag fra os om et sådant samarbejde blev afvist. Senere lagde de tosidede sammenlægningsforhandlinger sig i vejen. Og der er vi vel stadig.
Det nuværende samarbejde er en klar forbedring i forhold til før 1999, men det ville være rart, hvis vi snart kunne komme videre til næste fase – et egentligt kontinuert samarbejde, hvor vi indtænker hinanden i vort virke og ikke blot i enkelttilfælde.
Nogle bemærkninger om samarbejde. På mit arbejde så jeg engang et såkaldt ’selvevalueringsskema’ fra en af mine kollegaer. Disse skemaer blev brugt ved nyansættelser. Et af spørgsmålene lød: ”Er du god til at samarbejde?”. Hertil havde den pågældende svaret ja. Det er nok almindeligvis et godt svar. Hvem søger medarbejdere, der er dårlige til samarbejde. Efter svaret var der plads til bemærkninger, og her havde den pågældende skrevet: ”Især med gode kollegaer”.
Det gav mig anledning til at filosofere over begreberne ”samarbejde” og ”god”. Vi siger ”alle gode kræfter”, ”gode idéer”, ”gode kammerater”, ”gode forslag” osv. Hvad mener vi med det? Tja – grundlæggende er meningen, at det er dem, vi selv finder gode. En god kollega er en kollega, som jeg synes er en god kollega. Når jeg efterlyser gode forslag, så er det forslag, jeg finder gode. Typisk betyder det igen, at jeg er enig i forslaget. Altså en cirkelslutning – som den min kollega lavede med ”godt samarbejde – gode kollegaer”.
Og det er ingen kunst. Kunsten er at kunne samarbejde med dem, vi ikke er enige med. Eller som vi ikke er enige med om alt. Som det f.eks. er mellem vore partier. Hvis vi var enige om alt, så var vi nok ikke to partier! ”Men vi kan da samarbejde om det, vi er enige om”, lyder det. Det håber jeg ikke. For så er vi enige om meget lidt. ”Er det uenighederne, der hindrer os i at samarbejde om det, vi er enige om?” Det håber jeg meget, for så er der mulighed for, at det kan blive bedre, hvis vi lærer at håndtere vores uenigheder på en mere konstruktiv måde.
Lad os starte med at definere samarbejde. Ved den lejlighed, jeg lige nævnte, gik det op for mig, at jeg ikke kendte en definition på samarbejde. Og der var også den mærkelige tinge, at jeg normalt var rigtig god til samarbejde og værdsat i sådanne relationer, men engang imellem gik det bare helt galt, og uden at jeg kunne forstå hvorfor. Her taler jeg om mine arbejdsmæssige erfaringer, men det samme hænder mig politisk.
Efter et stykke tid faldt jeg over løsningen, da jeg rydde op i nogle papirdynger. Ud faldt et stykke papir med en definition på samarbejde: ”Samarbejde er når man virker sammen mod et fælles mål”. Aha, tænkte jeg. Det går galt med samarbejdet, når nogle af deltagerne har nogle andre mål end jeg. Når der ikke er en fælles opfattelse af samarbejdets mål.
Må jeg derfor afslutningsvis opfordre til, at vi snarest sætter os ned og finder ud af, på hvilke områder – store som små – vi har fælles mål, som vi vil virke sammen hen imod, og at vi på det grundlag får et blomstrende samarbejde.
Kan I have en god kongres.