Efterløn er ikke noget økonomisk overflødighedshorn, som folk render af jobbet efter. Rigtig mange går på efterløn, fordi de er nedslidte

af Den Alternative Velfærdskommission
For velfærdens skyld har 158 politikere både besluttet at gennemføre helt unødvendige forringelser på efterlønnen og at hæve pensionsalderen.
Det er unødvendigt:
- fordi vi i fremtiden vil blive en hel del rigere og vil producere mere til både offentligt og privat forbrug.
- fordi tilbagetrækning ikke er et spørgsmål om levealder, men om hvor psykisk og fysisk nedslidt den enkelte er efter et langt liv på arbejdsmarkedet.
- fordi ældreudviklingen i de kommende år ikke behøver være nogen trussel mod velfærdssamfundet.
Tværtimod er den en enestående chance for at få en del af de 900.000, som i dag er udenfor arbejdsmarkedet, i beskæftigelse.

De ældre
De kan nemlig sluses ind i de mange ledige job, som fremtidens pensionister forlader, og dermed virkelig være med til sikre velfærdsordningerne økonomisk i fremtiden.
- fordi længere tids fastholdelse af dem, der er i arbejde, er gift for en beskæftigelsesstrategi, der kunne sikre velfærden ved at få flere uden arbejde i job.
For velfærdens skyld skal de ældre i slutningen af 50`erne trækkes rundt i udsigtsløs aktivering. De ældre kan være nok så parate til arbejdsmarkedet, men er uden garanti for, at arbejdsmarkedet er klar til dem.
Der er ringe efterspørgsel efter de ufaglærte og de nedslidte. Der er ingen garanti for regulære job, og en seniorordning uden dagpengeret, som kun er tiltænkt 1500, er helt utilstrækkelig.
Efterløn er ikke noget økonomisk overflødighedshorn, som folk render af jobbet efter. Rigtig mange går på efterløn, fordi de er nedslidte eller ufrivilligt presset ud af arbejdsmarkedet.
Det, der skal til, er mulighed for fleksibel tilbagetrækning, nedsat tid, efteruddannelse og jobskifte. Der skal satses massivt på et forbedret arbejdsmiljø, der forebygger psykisk og fysisk nedslidning.
De 350 millioner, der er afsat til en nedslidningsfond, kan ses som en begyndelse.

De arbejdsløse
For velfærdens skyld strammes rådighedsreglerne endnu engang for de arbejdsløse.
Krav om ugentlig jobsøgning, nok så mange rådighedsvurderinger og jobsamtaler skaber ingen job.
De arbejdsløse ønsker at komme i arbejde. De mangler hverken tilskyndelse eller motivation. De mangler tilstrækkelig uddannelse og de rette kvalifikationer. Uddannelse drejer sig om meget andet end kurser i læsning, skrivning og regning.
Der skal være tale om egentlig opkvalificering med udsigt til arbejde. Det kræver, at arbejdspladserne også tager opgaven på sig.

Indvandrerne
For velfærdens skyld har 111 politikere fundet det nødvendigt at forlange integrationseksamen, som betingelse for varig opholdstilladelse og ret til kontanthjælp.
Det rammer igen de svageste og mest sårbare blandt indvandrere og flygtninge.
For velfærdens skyld har 158 politikere fundet sammen om en række hensigtserklæringer, hvis nærmere udmøntning endnu ikke er kendt.
Men endnu før blækket er tørt på forliget, meldes der ud med nye forslag til, hvordan fremtidens velfærd kan sikres endnu mere.
Virkelig velfærd er der til gengæld mange, der må kigge langt efter:
Alle de, der må leve af starthjælp og alle de, der er ramt af kontanthjælpsloftet.
Alle de, der i venten på en ordentlig behandling af deres ansøgninger om førtidspension får udhulet deres levegrundlag.
Alle de, der oplever forringelser i den offentlige service: nedslidte skoler, hospitaler, plejehjem og daginstitutioner og et stadig mere presset, stresset og reduceret personale.
Alle de, der ude i kommunerne vil opleve, at der kommer til at mangle ressourcer til egentlig og ordentlig velfærd.
Alle de, der ikke kan forstå, at der i en situation med en buldrende økonomi og 80 milliarder i statskassen, ikke skulle være råd til at sikre gode opvækstvilkår, ordentlig omsorg og pleje for alle her og nu.
Alle de, der kan se, at der både må være menneskeligt og økonomisk råderum til forbedringer.

Der er råd
Virkelig velfærd undergraves af skattestoppet. Skattestoppet er lig med velfærdsforringelser, der på lidt længere sigt vil få den offentlige sektor til at ligne en skygge af sig selv.
Virkelig velfærd undergraves af aftalerne med kommunerne, som lægger jernhårde begrænsninger om kommunernes økonomi. Og kommunalreformen vil få langt større betydning for den kollektive velfærd, end de velfærdsaftaler, som lige nu er aftalt.
Virkelig velfærd er det, der gennem et fintmasket sikkerhedsnet giver den enkelte personlig tryghed og frihed.
Virkelig velfærd skal have fokus på:
- hvordan velfærdssamfundets ydelser og institutioner kan udvikles, så de bedre dækker befolkningens behov.
- hvordan de ubrugte kræfter, som findes hos flygtninge og indvandrere, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere kan frigøres.
- hvordan kontrol, tvang og umyndiggørelse kan erstattes af en strategi, der fremmer de udsattes mulighed for at generhverve samfundsmæssig myndighed og betydning.
- hvordan lokalsamfundene kan styrkes, så de menneskelige ressourcer kan komme til udfoldelse.
Der er lang vej til virkelig velfærd!

Underskrevet: Professor Jesper Jespersen,
professor Per Schultz-Jørgensen, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund, cand. polit. Preben Etwil, børne- og ungdomspsykiater Bente Rich og cand. scient. soc. Birthe Gamst.