Billederne af indiske arbejdere badet i klor gør det sværere at opretholde billedet af en human globalisering

af Peter Rasmussen
Måske så du scenerne på tv: Indiske arbejdere, der bleger tekstiler i store bassiner, hvor de står i klor op til lårene. Heftige syredampe udvikles i det øjeblik andre kemikalier hældes i bassinet.
Dokumentarprogrammet 'Når tilbud dræber' viste, hvordan danske koncerner er dybt involveret i forrykte arbejdsforhold i Indien. Udsendelsen har skabt en heftig debat om de danske virksomheders sociale ansvar. Reelt viser den kun et par ud tusinder af eksempler på undertrykkende og ulidelige forhold for de fattige, der arbejder for verdens store koncerner i ulandene.
Lavere løn, dårligere arbejdsforhold og færre rettigheder er de helt overskyggende konsekvenser, når vestlige industrier flytter produktionen til verdens fattige lande.

Forudsigelige svar
De danske koncerners svar på anklagerne har været forventelige:
Først tavshed, dernæst afvisning af, at der er problemer. Næste skridt er, at de vil undersøge forholdene nærmere. Konsulentfirmaer bliver sendt ud for at kigge de anklagede efter i sømmene, og nogle overvejer et samarbejde med dansk fagbevægelse.
Når én fabrik er blevet afsløret, stoppes indkøbene gerne fra den pågældende arbejdsplads, og problemet er løst indtil den næste leverandør i Indien, Honduras eller Filippinerne bliver afsløret.
Det er en taktik, der er gennemprøvet af giganter som Nike og Coca-Cola. Hver gang lyder det:
'Hvordan skulle i kunne vi vide det? Vi gør, hvad vi kan for arbejderne, men hvordan skulle vi kunne kontrollere alle vores leverandører ned i mindste detalje?'

Etiske regler uden ansvar
De fleste virksomheder er selvfølgelig udmærket klar over, at det har en pris, når varerne bliver købt i ulandene og prisen presses til langt over smertegrænsen.
Som værn mod kritikken nede fra, er der de seneste ti år vokset en stor industri op omkring koncernernes sociale ansvar.
Ethvert multinationalt selskab med respekt for sig selv har et omfattende - men gerne uforpligtende - sæt etiske regler, der garanterer menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø osv.
Det er selskabet selv eller en såkaldt uafhængig organisation, der kontrollerer forholdene.
Til gengæld er de eneste, der kan ændre på forholdene - arbejderne selv og deres fagforeninger - sjældent en del af maskeraden,
Udviklingen betyder, at arbejdsskader, der ellers var udryddet i den vestlige tekstilindustri, nu genopstår i langt stærkere form hos Maria i Guatemala og Lin i Kina. Mange af vores håndklæder, t-shirts, bananer, sko og mobiltelefoner bliver notorisk lavet under umenneskelige forhold.
Billederne af indiske klorbade burde ikke chokere os.
Den såkaldte globalisering er på flere områder med til at skrue historiens hjul tilbage.
Fagbevægelsens krav i den forbindelse er faktisk beskedne:
Overhold reglerne, så de lokale arbejdere får en reel mulighed for at tage kampen op, for at strejke og forhandle.
Den skærpede globale konkurrence og et konstant pres fra aktionærerne får de store koncerner til at gøre alt for at øge profitten. Ellers bliver de ædt af deres konkurrenter. Der er en systemfejl, der skal rettes op på.
Men lige nu svedes der på direktionsgangene. Presset stiger fra arbejdere i Danmark og udlandet efter afsløringerne fra Indien.
Det er blevet sværere at opretholde billedet af en menneskelig - ja nærmest velgørende - globalisering.
Vi har næppe set den sidste afsløring denne sommer