23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

I en rus af neoliberal arrogance

I en rus af neoliberal arrogance

Lørdag, 01. juli, 2006, 00:00:00

Bush har ikke mange åbenlyst arrogante neoliberale fæller tilbage. Nogle holder ud til absurditetens ende. En af dem er udenrigsminister Per Stig Møller

Den neoliberale blok troede, at den uden videre kunne sætte sig på lande og folk via konservative kristne alliancer.
Efter at have rullet den neoliberale platform ud over det meste af verden, troede de - på grund af den spage modstand - at de kunne gøre som de ville.
Blandt midlerne kender vi krigen mod terror og tilsidesættelsen af alle hidtidige normer. Alt sammen gennemført i en rus af neoliberal arrogance.
USA`s præsident Bush oprettede særlige militærdomstole for personer, der er under mistanke for terror. Det er naturligvis fuldstændigt urimeligt, at civile borgere kan slæbes for en militærdomstol, blot fordi de kaldes 'ulovlige kombattanter'. Ligesom det er urimeligt, at borgere anbringes i interneringslejre uden at komme for hverken en civil eller en militær domstol.
På Guantanamobasen er 450 interneret. Heraf 60 mindreårige, hævder en britisk menneskerettighedsgruppe. Børn ned til 14 år har været interneret med afsæt i en mistanke om deltagelse i terroraktiviteter. Det hævdes også at de har været anbragt i isolation i længere perioder, og at de har været udsat for tortur.
Nu har USA`s højesteret imidlertid besluttet, at denne praksis er i strid med Genevekonventionen. Afgørelsen torsdag blev vedtaget med fem stemmer mod tre stemmer.
Hvis denne afgørelse fik konsekvenser, kunne det betyde et alvorligt slag mod Bush-regeringens krig mod terror.
Det springende punkt bliver imidlertid, om Bush igen vil springe op og ned på internationale konventioner. Det er dog et problem for Bush, at han ikke har så mange åbenlyst arrogante neoliberale fæller tilbage i verden.
Og dog, nogen holder ud til absurditetens ende. En af disse konsekvente venner er såmænd vores egen udenrigsminister Per Stig Møller.
Forleden opfordrede også Europarådet alle sine 46 medlemslande til at foretage undersøgelser af, om de ulovlige CIA-flyvninger med terrormistænkte har fundet sted hos dem. Flere landes efterretningsvæsner har samarbejdet med CIA.
EU`s justitskommissær Franco Frattinis opfordringer gælder også den danske regering, fordi det vides, at fly har benyttet sig af det danske og grønlandske luftrum.
Simpelt nok, at han ikke kender noget til det, hvorfor regeringen ikke har noget grundlag for at tage spørgsmålet op. EU`s justitskommissær og Europarådet skal derfor ikke vente yderligere oplysninger herfra. Logikken er klar, hvis man ikke ved noget, er der heller ikke grund til at undersøge noget.
Per Stig Møller ved, at han stadig har sit flertal til at undgå, at der bliver iværksat undersøgelser uden om regeringen, helt på samme måde som i regeringens håndtering af sagen om tegningerne.
Det har imidlertid vist sig gang på gang i historiens løb , at tingene vender. Dem, der bestemte i en periode, bliver dykket.
Bush-regeringen vil blive undersøgt, og magtfordrejning, manipulation, korruption og moralsk forfald vil blive afsløret. Også Fogh-regeringen vil blive undersøgt.
Et af de gode spørgsmål er, hvorfor Fogh-regeringen fulgte Bush så langt og så blindt ad arrogancens vej.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jul. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp