Samlet må vi konkludere, at det vil være en meget kedelig situation, hvis den kommunistiske samlingsproces ender med to konkurrerende partier baseret på henholdsvis DKP/ML+KS og DKP+KPiD

af Anker Schjerning, DKP Vestsjælland
I Danmark har vi i øjeblikket hele fire politiske foreninger, der opfatter sig selv som kommunistiske partier. Ingen af dem har mere end nogle få hundrede medlemmer.
Det nuværende Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) er begge udgået fra det DKP, hvis rødder går tilbage til det revolutionære opsving efter den russiske revolution i 1917, og som i lange perioder før 1990 var et stærkt og handledygtigt parti. KPiD opstod som resultat af DKP`s splittelse i 1990.
Danmarks kommunistiske Parti Marxister-Leninister (DKP/ML) og Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) har begge baggrund i de ml-partier, der blandt andet udgik fra ungdomsoprøret og det antiimperialistiske opsving i årene efter 1968. DKP/ML blev grundlagt i 1979. Partiet blev splittet i 1997, og APK blev dannet som en konsekvens heraf.
Dertil kommer yderligere to kommunistiske grupper. Kommunistisk Samling (KS), en udbrydergruppe fra KPiD, som blev dannet i efteråret 2005, og Kommunister i Enhedslisten (KiØ), der primært omfatter nuværende og tidligere medlemmer af DKP, og som ledes af tidligere medlemmer af DKP`s landsledelse, der har meldt sig ud af DKP i perioden efter partiets landsmøde i efteråret 2005.
En sådan organisatorisk opdeling har naturligvis en række negative konsekvenser. Med hver splittelse følger mistænksomhed, personmodsætninger, bitterhed og frustrationer, som det tager tid at overvinde, før folk igen kan arbejde konstruktivt sammen. Organisatorisk opdeling medfører selvfølgelig også, at gruppernes medlemmer og ledelser må bruge mange ressourcer på at styrke og vedligeholde hver sin organisation.

Fælles mål
Denne situation er naturligvis uholdbar, og mange danske kommunister bruger da også kræfter på at finde et holdbart grundlag for at samle kræfterne i fælles handling og måske som resultat heraf et samlet dansk kommunistisk parti.
Heldigvis er der blandt de danske kommunister vidtgående enighed om nogle afgørende punkter:
1. Pengemagten må erstattes af demokrati og folkemagt.
2. Markedskræfternes globale konkurrenceræs må erstattes af behovsstyret planlægning og globalt samarbejde.
3. Der må nationalt og internationalt opbygges en bred samling af alle kræfter, der vil arbejde i retning af disse mål.
4. Arbejderklassen har globalt og nationalt en overordnet interesse i at tage del i denne kamp.
5. Der er brug for en politisk kraft, der kan inspirere og bidrage til at organisere denne kamp.

Gode udgangspunkter i den politiske kamp
De danske kommunister råder i dag ikke over et stort og handledygtigt parti, men det er alligevel lykkedes at fastholde og udvikle nogle vigtige aktiver for de kommende kampe. Fire eksempler på disse aktiver er:
1. Det kommunistiske dagblad, Arbejderen, som udgives af DKP/ML, spiller en vigtig rolle som forum for erfaringsudveksling mellem kommunister, venstrefløj, aktive fagforeningsfolk, kulturfolk og mange andre kræfter, der slås for et alternativ til nyliberalismen.
2. Mange nuværende og tidligere medlemmer af kommunistiske partier stiller deres erfaringer og offervilje til rådighed for fagbevægelsen og andre bevægelser og har på den måde bidraget til, at brede faglige og folkelige kræfter kan tage kampen op mod regeringens angreb på befolkningens sociale og demokratiske goder.
3. Nuværende og tidligere medlemmer af DKP har bidraget til at udvikle Enhedslisten som et vigtigt aktiv i kampen for at gøre socialistiske og andre progressive synspunkter gældende i Folketinget og kommunale råd. Mange melder sig ind i Enhedslisten for at bidrage til kampen, og kommunisterne har i dette politiske forum muligheder for at bidrage med vores synspunkter og lære af andres erfaringer.
4. Det er lykkedes vore små kommunistiske partier og grupper at fastholde en del af den offervilje og aktivisme, der må til, hvis en revolutionær bevægelse skal nå resultater. Indsamlinger, fester, røde sange og festivaler er ikke, hvad de var for 20 siden, men traditionen lever videre, og danner også ramme for sociale relationer mellem kammerater uanset deres aktuelle politiske og organisatoriske ståsted.

Kommunistisk samling og splittelse
Det har siden 2003 været et politisk mål for DKP, KPiD og DKP/ML at skabe et grundlag for at samle danske kommunister i et fælles parti. Det har sat en proces i gang med både positive og negative resultater.
Nogle steder er det resulteret i gode arrangementer, nyttige politiske diskussioner, fælles aktiviteter og personlige kammeratskaber på tværs af grupperingerne. I Vestsjællands Amt har vi positive erfaringer med samarbejdet, og det har haft positiv indvirkning på sympatisører og andre udenforstående, at vi har kunnet trække på samme hammel.
Som vej til samling på landsplan besluttede ledelserne i DKP/ML og KPiD i efteråret 2003 at forsøge at formulere et grundlag for fælles program og struktur for et nyt kommunistisk parti. Det lykkedes langt hen ad vejen for en fælles arbejdsgruppe nedsat af de to partiers ledelser at enes om et grundlag, der i mangt og meget lignede en opdateret udgave af DKP`s program fra 1976. DKP/ML var klar til at opløse deres eget parti til fordel for det fælles nye, men i KPiD var der på en kongres i foråret 2005 kun opbakning fra cirka halvdelen af de delegerede til at gå videre ad den vej.
Det endte med, at et stort mindretal i KPiD meldte sig ud og dannede organisationen Kommunistisk Samling med det formål at fortsætte enhedsprocessen med DKP/ML frem mod et nyt fælles kommunistisk parti. Det er nu resulteret i en beslutning om at gennemføre en stiftende kongres for det nye fælles parti i november 2006.
De to organisationer har som forberedelse hertil offentliggjort forslag til principprogram og partivedtægter. Karakteristisk for disse dokumenter er de mange lighedspunkter med DKP`s program og love fra før 1990, men der er i forslaget til principprogram også gode, tidssvarende analyser af den moderne kapitalistiske udvikling.
Et af resultaterne af denne udvikling har været, at ledelsen af flertalsgruppen i KPiD har taget flere initiativer til fælles aktiviteter mellem KPiD og DKP, hvor DKP/ML ikke er medarrangør. Eksempler herpå var en fælles kampagne mod en antikommunistisk resolution i Europarådet i starten af 2006, den kommende fælles nordiske kommunistiske sommerlejr i juli og K-festivalen i august.
Der er her tale om et intensiveret samarbejde, men endnu er der ingen forslag om genforening af de to parter, der gik fra hinanden ved DKP`s ulykkelige skilsmisse i 1990.

DKP`s resultater og problemer
Vores parti, Danmarks kommunistiske Parti, har i mange år haft store problemer, fordi der har manglet et fælles projekt, en fælles overordnet kampopgave, som alle partiets medlemmer kunne samle kræfterne om.
I 1990`erne havde partiets ledelse den holdning, at DKP`s kræfter primært skulle bruges til at udvikle Enhedslistens politik og organisation, og at DKP`s rolle bestod i at bearbejde kommunisternes historiske erfaringer, gøre op med fejltagelser og videreformidle den positive del af den kommunistiske arv til de kræfter, blandt andet Enhedslisten, der kunne have glæde heraf.
Næsten alle udadvendte aktiviteter om dagsaktuelle spørgsmål kom til at foregå i Enhedslistens regi, mange af DKP`s grundorganisationer ophørte med at være levende politiske enheder, og partiets medlemstal faldt år for år.
Et betydeligt mindretal af DKP`s medlemmer var dybt uenige i denne kurs og slog til lyd for, at DKP skulle fastholde Enhedslisten som partiets parlamentariske strategi, men samtidig udvikle sig som et selvstændigt politisk parti med eget program og egne aktiviteter. Denne linje fik flertal på det landsmøde, der i 1999 valgte Henrik Stamer Hedin som talsmand i stedet for partiets hidtidige talsmand Mogens Høver.
På tidspunktet for dette kursskifte havde DKP cirka 400 medlemmer. Målet var at genskabe aktiviteterne i partiets grundorganisationer, udarbejde et program og vende udviklingen fra medlemstilbagegang til medlemsfremgang. Disse mål er kun realiseret i begrænset omfang.
De årlige indsamlinger til avisen Skub har været konkrete opgaver, der bidraget til nogen aktiviteter, og arbejdet med at udbrede Skub til nye læsere har haft en vis succes. Der har været positive resultater i arbejdet med programudviklingen, og der er vedtaget programmatiske udtalelser. I nogle distrikter, blandt andet Vestsjælland, er der udviklet nogle partiaktiviteter som for eksempel medlemsmøder og offentlige debatmøder.
En afgørende vending er desværre ikke indtruffet. Partiets organisationer har kun i meget begrænset omfang haft styrke til at deltage i de dagsaktuelle kampe. Det er svært at involvere partiets organisationer i programarbejdet. Og det er ikke lykkedes at fastholde det ungdomsarbejde, som var kommet i gang før landsmødet i 2005. Antallet af nye medlemmer opvejer ikke dem, der dør eller melder sig ud, og medlemstallet på landsplan er nu nede under 300. Manglen på et fælles politisk projekt, som alle brænder for, er stadig et alvorligt problem, som regelmæssigt giver anledning til frustrationer og personmodsætninger.

DKP`s forhold til samlingsprocessen
Som udgangspunkt er det glædeligt, at de fleste kommunistiske partier og grupper programmæssigt er så tæt på hinanden, at et positivt samarbejde er muligt, og at der er realistiske muligheder for at forene dem i ét fælles kommunistisk parti. Program og vedtægter formuleret af KPiD, Kommunistisk Samling og DKP/ML har som tidligere nævnt mange lighedspunkter med det, der i sin tid blev formuleret i det gamle DKP.
I det nuværende DKP har vi ikke afsluttet vores programarbejde. I vores parti er der et udbredt ønske om at genrejse den politiske kampånd og aktivisme, som kendetegnede det tidligere DKP, men der er samtidig en overbevisning om, at det er nødvendigt med nye analyser, og at det ikke er tilstrækkeligt at vende tilbage til de gamle formuleringer.
Vort programarbejde er ikke afsluttet, netop fordi det er meget sværere at formulere noget nyt end at gentage det gamle. Og dertil er det et godt spørgsmål, om et lille parti med færre end 300 medlemmer magter at løse en sådan opgave.
På et medlemsmøde i DKP Vestsjælland for et par år siden blev de tilstedeværende kammerater enige om at bede vores landsledelse overveje muligheden for en organisatorisk samling af DKP, KPiD og DKP/ML på grundlag af den vidtgående enighed, der allerede er til stede, og dermed overlade den opgave til det forenede parti at arbejde videre med udviklingen af programmer og kampformer ud fra de erfaringer, som vi i fællesskab kommer til at høste i den kommende tids folkelige kampe. Der blev fremført mange gode argumenter imod dette forslag, men et hovedproblem står tilbage: Det var og er ikke lykken at fortsætte i hver sit lille parti.
DKP må nu forholde sig til de udspil, som her i april 2006 er kommet fra ledelserne i DKP/ML og Kommunistisk Samling i form af forslag til principprogram og vedtægter for et nyt kommunistisk parti, der skal stiftes i november.
Det er glædeligt, at de to organisationer har lagt forslagene ud til åben debat. Det er også opmuntrende, når en repræsentant for Kommunistisk Samling udtaler, at vi skal ende med et kommunistisk parti, der er handledygtigt, og hvor der er højt til loftet for nyudvikling af politik og ideer. Det er en rigtig god formulering, som DKP må forholde sig positivt til.
Problemet er, at mistænksomheden fortsat består i forhold til de hensigter, der ligger bag. Er de åbne invitationer ment af et ærligt hjerte, er der vilje til at inddrage andre synspunkter og holdninger, eller har DKP/ML og Kommunistisk Samling allerede sat det tog i gang, som andre kan hoppe på eller lade være?
Det er ikke noget godt signal, at DKP/ML og KS gennemfører én kommunistisk sommerlejr og DKP og KPiD en anden, selv om ihærdige kommunister har mulighed for at deltage i dem begge, da de ligger i hver sin uge.
DKP må også forholde sig til eventuelle udspil fra KPiD`s kongres i bededagsferien, men samlet må vi konkludere, at det vil være en meget kedelig situation, hvis den kommunistiske samlingsproces ender med to konkurrerende partier baseret på henholdsvis DKP/ML+KS og DKP+KPiD med næsten ens programmer og vedtægter med det gamle DKP`s program og love som tydelig inspirationskilde.
Politisk og organisatorisk har Enhedslisten både sine svage og stærke sider, men uanset dette vil det også være en meget kedelig situation, hvis et nyt fælles kommunistisk parti ikke ønsker at udnytte de muligheder, der findes inden for Enhedslistens regi for at gøre kommunisternes synspunkter gældende.
Det vil glæde højrekræfterne, hvis én gruppe af kommunister, der arbejder parlamentarisk uden for Enhedslistens regi konkurrerer med en anden gruppe kommunister, der arbejder inden for listen. Det vil selvfølgelig svække den samlede kamp mod pengemagt og nyliberalisme.
Det må i denne situation være DKP`s opgave at tage nogle politiske initiativer for at opnå de bedst mulige resultater i den samlingsproces, som vi alle ønsker gennemført.
DKP i Vestsjælland stiller sig gerne til rådighed som arrangør af et seminar om disse spørgsmål med deltagelse fra de forskellige dele af det kommunistiske spektrum.

Dette indlæg er en let bearbejdet version af et diskussionsoplæg til medlemsmødet i DKP Vestsjælland 16. maj 2006.