Præsidentvalget i Peru førte ikke venstre-alliancens kandidat til magten. Men Perus kommunister ser positivt på de politiske muligheder

af Perus Kommunistiske Parti
Alan Garcias knebne sejr i anden valgrunde med 52,5 procent af de gyldige stemmer mod Ollanta Humalas 47,4 har bidraget til en ændring af det nationale, politiske landskab. Ollanta Humala vandt i 15 af Perus provinser - i visse af dem med tre gange så mange stemmer som modparten APRA - mens Alan Garcia egentlig kunne nøjes med at sætte sig på stemmerne i Lima og Callao (Limas havneby, red.), hvor flertallet i første valgrunde stemte på højrefløjen.
Valgforbundet mellem UPP og PNP (1) erobrede 45 pladser i parlamentet, APRA vandt 36, 'Unidad Nacional' 17, 13 pladser gik til Fujimori-tilhængere (2), 5 til 'Frente Centro' mens 'Peru Posible' og 'Restauración Nacional' hver fik 2 pladser.
På trods sejren til APRA, der støttes af højrefløjen, er det resultat Ollanta Humala opnåede i anden valgrunde alligevel bemærkelsesværdigt. Han mødtes af en voldsom modkampagne med smæderier og ideologisk terror - iscenesat af APRA i samarbejde med de mest reaktionære kræfter fra højrefløjen og forretningsverdenen, Toledos regering, Fujimori-mafiaen, imperialisterne og hovedparten af medierne - hvis opgave var at fylde vælgerne med frygt.
UPP`s kandidat fastholdt sit valgprogram, der offentliggjordes før første valgrunde, og med tilslutning fra flertallet af befolkningen, venstrefløjen og arbejderne, opnåede han alt i alt mere end seks millioner stemmer.

Højre rykker sammen
Alan Garcias sejr viser at de økonomiske magthavere finder sammen, når de ser deres interesser og privilegier blive truet og de føler sig ikke for fine til at afgive deres hykleriske stemmer: Nu skubbes deres tidligere så voldsomme kritik af Alan Garcias første ulyksalige regering i baggrunden, nu glemmes hans krænkelser af menneskerettighederne, hans forbrydelser mod menneskeheden og APRA`s korruption. Alliancen mellem de konservative og korrupte kræfter afslører en aftale om straffrihed, indgået mellem den nye regering, Fujimori-Montesinos Mafiaen (3), og Toledos afgående regering, om at slå en streg over det gamle regnskab og tage hul på et nyt kapitel.
Resultatet af denne proces afslører, at vi befinder os en situation, der skulle muliggøre fremskridt i forhold til at etablere et folkeligt demokrati, der tilgodeser det brede flertal af befolkningen. Den nyliberale højrefløj har lidt et dundrende politisk nederlag, der har ført til opsplitning. Som konsekvens af dette ser man en ny politisk og social dagsorden, der tager afsæt i behovet for grundlæggende forandringer, som APRA-regeringen er tvunget til at gennemføre. Ud fra dette perspektiv afviser vi den 'våbenhvile', som højrefløjen har foreslået. Vort parti og venstrefløjen bør fortsætte kampen for en ny forfatning, kampen mod at underskrive frihandelsaftalen (4), kampen for en genforhandling af de aftaler, som er blevet indgået med de multinationale selskaber, kampen mod skattereformen, mod fattigdommen, mod korruptionen og straffriheden for blot at nævne nogle eksempler på de krav, der er resultatet af den folkelige valgdeltagelse og de sociale bevægelsers kampe.

Peru, Colombia og USA
På den internationale scene gør APRA`s samarbejde med et højreorienteret socialdemokrati Alan Garcia til den nordamerikanske imperialismes bedste samarbejdspartner i forsøget på at sætte sig på den geopolitiske kontrol over regionen. APRA tilslutter sig den nordamerikanske strategi om nykolonialistisk dominans, som indføres med ALCA og de andre frihandelsaftaler, i modsætning til den latinamerikanske integrationsproces, der kommer til udtryk i CAN-, Mercosur- og ALBA-aftalerne (5). På den måde betyder Alan Garcias valgsejr og det nylige genvalg af Colombias præsident Uribe en styrkelse at den USA-venlige 'akse', der skal dæmme op for den bolivarianske revolution i Venezuela, Evo Morales` forandringsproces i Bolivia, og bremse de fremskridt, der gøres af de politiske og sociale kræfter, som er modstandere af nyliberalismen.

Kommunisterne støtter Humala
For venstrefløjen og for de folkelige bevægelser fortsætter samarbejde med at være det strategiske mål, forstået på den måde at Perus Kommunistiske Parti (PCP) bakker op om Ollanta Humalas opfordring til venstrefløjen, de progressive kræfter og de sociale bevægelser om at etablere en bred, politisk og social front, som det eneste regeringsduelige, folkeligt demokratiske alternativ. PCP erklærer sig rede til - på basis af vedtagelse af et politisk program - at forhandle med PNP, UPP og andre politiske og sociale, nationale, regionale og venstrefløjsbevægelser, for at beslutte udformningen, indholdet, målene og perspektiverne for en sådan fælles front og for at gøre fremskridt i konkretiseringen af planerne - men også samtidig gøre opmærksom på vores indstilling til at kæmpe for at få opfyldt de krav, som det brede flertal af den peruanske befolkning har stemt for.
Invitationen til at danne en bred, national, demokratisk og folkelig front har ført til Carlos Torres Caros afhopning. Han, der var UPP`s anden vicepræsidentkandidat, forsøger nu at retfærdiggøre sin holdning ved at kalde Ollanta Humalas opfordring til venstrefløjen for 'at være en faktor, som destabilierer demokratiet'. Denne vendekåbe-attitude er ikke noget nyt. Da Ollanta Humala udsendte sin opfordring til venstrefløjen for at kunne opstille til valget, var Torres Caro den første til at tage afstand fra tanken, da han samtidig var under anklage fra venstrefløjen for at have forbindelser til Fujimori-mafiaen - anklager, som forræderen ikke længere kan løbe fra. Torres Caro har nu smidt masken.

Fem punkter for fremtiden
I forhold til det nye scenarie, som man aner med udnævnelsen af den nye regering, valget af parlamentets præsidium og den nye præsidents tale til befolkningen den 28 juli tilslutter PCP sig de følgende taktiske forslag:
1. At bidrage til enhed blandt de folkelige kræfter og i fællesskab deltage i lokalvalgene, der afholdes i november.
2. Styrke enheden i de faglige og folkelige bevægelser, og dermed bidrage til at styrke den politiske og sociale kamp. Et afgørende mål må være at få gjort (den faglige LO) CGTP`s næste kongres til et succes, mens et andet mål må være at styrke de regionale bevægelser i områder, hvor der findes den største sociale uro.
3. At gennemføre en reorganisering, og fornyelse - en kvalitetsmæssig og kvantitetsmæssig udvikling af Partiet inden for rammerne af vedtagelserne fra XIII nationale partikongres.
4. Intensivere den ideologisk, politiske og og folkelige kamp og derved forstærke Partiets forbindelser til søsterorganisationer og progressive bevægelser i Latinamerika og i resten af verden.
5. Fremme en reel latinamerikansk integration, der afviser de imperialistiske kampagne vendt mod Venezuela, Bolivia og Cuba for at styrke den brede solidaritet og samarbejdet mellem vore folk.

Noter:
(1) UPP er Ollanta Humalas parti, PNP er Det Nationalistiske Parti PNP, som er i alliance med UPP. APRA er Alan Garcias parti - et nyliberalt, højreorienteret og ikke mindst korrupt socialdemokrati.
(2) Perus tidligere præsident Fujimori, som i dag sidder i husarrest i Chile, anklaget for omfattende korruption og krænkelser af menneskerettighederne
(3) Montesinos var Fujimoris tidligere sikkerhedschef. Han afsoner nu en længerevarende fængselsstraf i Callao, hvor også lederne af Perus oprørsbevægelser 'Den Lysende Sti' og 'MRTA' sider fængslede
(4) Den såkaldte 'ALCA' - en nyliberal frihandelsaftale for de amerikanske kontinenter fremlagt af USA.
(5) Mercosur og CAN er regionale frihandelsaftaler mellem lande i Sydamerika. ALBA står for 'Det Bolivarianske Alternativ for Amerika'. Det er lanceret af Venezuela og Cuba som et alternativ til ALCA - et alternativ, der bygger på samarbejde og solidaritet.

Udtalelse fra Perus Kommunistiske Partis (PCP) politiske kommission. Lima, 12 juni 2006