Naturligvis skulle vores væbnede ambassadører for markedsøkonomi og menneskerettigheder i Irak ikke for alvor dømmes for mishandling og nedværdigelse af irakere

af Ken Bruun, København
Annemette Hommel og co. blev som forventeligt frikendt til sidst - og flere sydøstfrontfrivillige søges!
Den angiveligt tredelte borgerlige statsmagt (eller firhændige - hvis vi inkluderer den borgerlige presses selvforståelse) åbenbarer sig dag for dag stadig mere tydeligt som een uhellig treenighed eller firhændighed i samfundsspillet om magt og ret.
Hvad enten partituret er viet det indre marked eller det ydre rovmord!
Naturligvis skulle denne statsmagts væbnede ambassadører for markedsøkonomi og menneskerettigheder på den nye østfront i Irak ikke for alvor dømmes for deres mishandling og nedværdigelse af utaknemlige og genstridige modstandere af vores gavmilde gaver dér. (Blot markeres det symbolsk, at vi da følger spillets regler.)
Først skulle de halvvejs frikendes; fordi deres overordnede ikke havde instrueret dem ordentligt (så som altid: de 'handlede kun efter ordre' - om end det var distræt og dårlig ordre). Dernæst skulle de samme overordnede frikendes - med en anden bortforklaring. Så skulle der gå lidt tid; så begivenhederne kom lidt på afstand. Og sluttelig skulle statsmagtens dømmende grens særlige udvalg for reaktionære afgørelser - Østre Landsret - fælde den endelige og frifindende dom.
Samme samfundsmagts presse (som fusionerer og sælger ud på livet løs til den umaskerede finansielle magt) forventes nu at følge op med et fuldtonigt amen i forskellige variationer og tonearter.
Men: Den virkelige virkelighed har det med at trænge sig på og true den virtuelle eller borgerligt fortolkede og formidlede.
Det bliver stadig sværere at skjule det faktum, at flere og flere Sydøstfrontfrivillige vender hjem med svære psykiske mén og forstyrrelser.
Samtidig med at det bliver sværere og sværere at rekruttere tilstrækkeligt med nye, unge 'friske folk', der ikke er blege for at tage fat i Irak, Afghanistan, Sudan???
Trods alle fornyede hvervekampagner og opkvikkende reportager i de trykte og elektroniske medier. Det huer selvsagt ikke magtens mænd og kvinder og medier. Men det huer ganske afgjort mange almindelige mennesker i vort engang fredelige lille land.