Asylsystemet skal være retssikkert, retfærdigt og demokratisk!

af Karl Jacobsen, komiteen Flygtninge under Jorden
Tale holdt 4. august ved afslutningen af de iranske asylsøgeres sultestrejke på Christiansborg Slotsplads.
Musik krydser grænser, musik er international, national, lokal og global. Musik udtrykker følelser, frustration, smerte, ønsker, kærlighed, længsel og håb.
Musik bringer budskaber!
Vores budskab i dag er glædeligt, 'tillykke med sejren - en stor gruppe iranske asylansøgere har i går fået lovning på at få genoptaget deres sag!'
Hvorfor står vi så her, når det nu er en glædens dag?
Fordi det desværre stadigvæk er nødvendigt at rette fokus mod den inhumane asylpolitik, som smadrer menneskeskæbner, og som fører folk til selvmord og andre desperate handlinger. Det enkelte mennesket skal ikke være politisk kastebold, princippet skal være 'mennesket FØR systemet', også på Asylområdet.
Derfor står vi her i dag.
Systemet skal ændres:
* Hjemsendelserne skal stoppes og forhindres til usikre lande, ikke kun til Iran, men også til Irak og Afghanistan.
* Sagsbehandlingstiderne skal forkortes.
* Amnesti skal gives til dem som har fået deres liv smadret af at vente i asyllejrene i årevis.
* Der skal ikke forskelsbehandles i tildelingen af asyl

En flygtnings selvmord
Mandag den 19. juni hængte den 37-årige iransk-fødte asylansøger Majid Samari sig på sit værelse i Hanstholm Asylcenter efter af have fået afslag på sin ansøgning.
Her taler døden og selvmordet sit eget tydelige sprog og står i kontrast til alle bureaukratiske vurderinger af om sikkerheden er i orden ved at blive tilbagesendt. Vi kan ikke sidde døden overhørig!
En flygtnings selvmord i en asyl-lejr er en sidste protest imod det samfund, der ikke kan og vil rumme det udsatte menneske, nemlig det menneske, der allerede én gang er flygtet fra et andet samfund i håbet om bedre tilstande.
De danske udlændingemyndigheder ville på ny sende flygtninge fra det islamiske præstestyre tilbage til det Iran, som de er flygtet fra. Med henvisning til en afgørelse i et efter nogle politikeres mening udmærket asylsystem. Men sandheden er, at det asylsystem, der henvises til er blevet forringet gentagne gange i løbet af det seneste halvandet årti.

Uretfærdig system
Vi kræver, at den udvikling vendes. Asylsystemet skal være retssikkert, retfærdigt og demokratisk!
Her er nogle grunde til hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er det:
* Der er ikke adgang til at få prøvet sin sag for nogen domstolsinstans. Skønt asylsager handler om liv og død, kan man ikke anke dem.
* Der ikke er adgang til information om Nævnets sager. Og derfor ringe gennemsigtighed om dets afgørelser.
* Flygtningenævnets medlemmer er blevet reduceret fra fem til tre. I den proces blev Dansk Flygtningehjælp udelukket. Tilbage er nu kun én dommer, én repræsentant udpeget af Advokatrådet samt en repræsentant udpeget af Integrationsministeriet, altså den overordnede myndighed for den instans, som i første omgang afgør asylsagerne. Dette er sågar blevet kritiseret af Europarådet.
*Der stilles ikke uddannelsesmæssige krav til tolke som anvendes i Udlændingeservice - og i Flygtningenævnet.
*Asylansøgerne har heller ikke mulighed for at dokumentere, hvad de faktisk har sagt, fordi man ikke tillader båndoptagelser af interviews, sådan som det er tilfældet i nogle af vore nabolande.
* Der er foretaget undersøgelser af at den lange sagsbehandlingstid i Danmark medvirker til at forstærke de traumer, asylansøgeren har i forvejen. (fra Christian Nørregaards oplæg 26. juni). Og hvis de ikke har traumer i forvejen, skal de nok få dem i lejrene! Der er proportionelt højere frekvens af sindslidelser og selvmord i de danske asyllejre end i resten af den danske befolkning.
* Der foregår udpræget forskelsbehandling i, hvem der får asyl. En empirisk undersøgelse viser at tildeling af opholdstilladelse hænger sammen med varigheden af familiefarens uddannelse, at desto længere uddannelse, desto højere sandsynlighed for opholdstilladelse. Muslimer har lavere sandsynlighed, enlige mødre har lavere sandsynlighed.
* Der findes ikke sammenhæng med udsættelse for krig og krigslignende tilstande, ophold i flygtningelejr eller krænkelse af menneskerettigheder, herunder udsættelse tortur, når det gælder at få opholdstilladelse. (Anders Foldspang 26. juni)

Hvor længe endnu?
Derudover kan den danske regering bryste sig af gentagne gange at have tvangshjemsendt afviste asylansøgere til tortur og henrettelser, eller til krigshærgede zoner. Det er for eksempel almindelig kendt, at de iranske myndigheder ofte fængsler og mishandler slægtninge til personer, der af politiske grunde er efterlyst af præstestyret, eller tillægger sådanne slægtninge egne 'forbudte' politiske anskuelser. Derudover er det veldokumenteret at præstestyrets behandler landets borgere med udpræget grad af vilkårlighed og uforudsigelighed. Uskyldige mennesker idømmes strenge straffe på grundlag af konstruerede anklager. (Kim U. Kjær om Askan sagen ).
Hvad bliver det næste, hjemsendelse til Libanon, Afghanistan og Irak?
Man kan så spørge sig selv, hvorfor afviste asylansøgere ikke er såkaldt 'samarbejdsvillige' og frivilligt underskriver samtykke til hjemsendelse efter afvisning af deres asylsag !!
Hvor længe kan vores samvittighed holde til at se folk blive diskrimineret og behandlet værre end kvæg ?
Hvornår vågner der tilstrækkeligt mange politikere op til deres ansvar?
Den nuværende situation på det asylpolitiske område i dagens Danmark er en skamplet på et samfund, hvor et af de regeringsbærende partier har et slogan, der lyder 'Mennesket før systemet' men i sin praksis sætter systemet himmelhøjt over mennesket.

Systemet skal ændres
Så derfor står vi her i dag - Asylsystemet skal ændres! Asylansøgere er ikke politiske kastebolde !
* Hjemsendelserne skal stoppes og forhindres til usikre lande, ikke kun til Iran, men også til Irak og Afghanistan.
* Sagsbehandlingstiderne skal forkortes.
* Amnesti skal gives til dem som har fået deres liv smadret af at vente i asyllejrene i årevis
* Der skal ikke forskelsbehandles i tildelingen af asyl.

Mellemoverskrifter indsat af redaktionen