Budskab fra Cubas øverstkommanderende til Cubas folk og til venner i resten af verden

Den 1. august udsendte Cubas præsident Fidel Castro to meddelelser. I den første tidligt om morgenen oplyste Castro, at han var syg og skulle opereres. Den næste blev udsendt kort efter operationen, som tilsyneladende var gået godt.
De to meddelelser har udløst en voldsom spekulation om Fidel Castros helbred og om fremtiden for Cuba med og især uden ham. Blandt eksilcubanerne i Miami har skamløsheden fejret nye triumfer, men strømmen af telegrammer fra hele verden med gode ønsker om en snarlig bedring viser at solidariteten med Cuba og respekten for Fidel Castro er enorm.
Den cubanske befolkning har taget situationen med beslutsom ro.
Arbejderen bringer her de to erklæringer i deres fulde ordlyd:

Erklæring fra den øverstkommanderende til Cubas folk
Som en konsekvens af den kraftanstrengelse, det har været at deltage i MERCOSUR-mødet, i afslutningen af 'Folkeslagenes Topmøde' på universitetet i den argentinske by Cordoba samt et besøg i Altagracia, hvor Che levede i sin barndom. Dertil den planlagte deltagelse i højtideligholdelsen af 53-året for angrebene på Moncada- og Carlos Manuel de Céspedes-kasernerne, den 26. juli 1953, i provinserne Granma og Holgu’n. Dette har betydet arbejde dag og nat uden megen hvile, og har medført at mit helbred, der ellers har kunnet holde til alt, er blevet udsat for et enormt stress og nu er brudt sammen.
Det har ført til et alvorligt tarmproblem med indre blødninger, som har tvunget mig til at gennemgå et kompliceret kirurgisk indgreb. Samtlige detaljer vedrørende sygdomstilfældet er dokumenteret med røntgenbilleder og andre undersøgelser. Indgrebet betyder, at jeg skal holde mig i ro i adskillige uger, hvor jeg er nødsaget til at blive fritaget for mine forpligtelser og mit ansvar.
I betragtning af at vort land er truet af USA`s regering, har jeg truffet følgende beslutninger:
1. Jeg overdrager midlertidigt min opgave som førstesekretær for Cubas Kommunistiske Partis centralkomité til andensekretær Raœl Castro Ruz.
2. Jeg overdrager midlertidigt min opgave som øverstbefalende over Cubas Revolutionære Væbnede Styrker til førnævnte kammerat, general Raœl Castro Ruz.
3. Jeg overdrager midlertidigt min opgave som leder af Republikken Cubas statsråd og leder af regeringen til første vicepræsident Raœl Castro Ruz.
4. Jeg overdrager midlertidigt min opgave som leder af de nationale og internationale sundhedsprojekter til medlem af politbureauet og sundhedsminister, José Ramón Balaguer Cabrera.
5. Jeg overdrager midlertidigt min opgave som leder af de nationale og internationale undervisningsprojekter til henholdsvis José Ramón Machado Ventura og Esteban Lazo Hernández, begge medlemmer af politbureauet.
6. Jeg overdrager midlertidigt min opgave som leder af Cubas nationale energirevolution og for samarbejdet med andre lande på dette område til medlem af politbureauet og sekretær for ministerrådet, Carlos Lage Dávila.
De økonomiske midler, der er afsat til disse tre sektorer - sundhed, undervisning og energi - vil fortsat være på plads og have den samme prioritet. Økonomien styres af sekretær for ministerrådet, Carlos Lage Dávila, leder af Cubas Nationalbank, Francisco Soberón Valdés, samt udenrigsminister Felipe Pérez Roque, som har bistået mig i disse opgaver og som nu udgør en kommission.
Vort hæderkronede kommunistiske parti, har til opgave - med bistand fra de folkelige organisationer og hele befolkningen - at påtage sig de opgaver, som opridses med denne erklæring.
Topmødet for De Alliancefri Lande, som finder sted i perioden 11.-16. september, bør nyde den største bevågenhed fra den cubanske stat og nation for derved på bedste vis at kunne gennemføres med succes i den omtalte periode.
Jeg anmoder om at min 80-års fødselsdag, som så mange tusinder af mennesker på den mest generøse facon er enedes om at fejre den 13. august, bliver udsat til den 2. december i år, som samtidig er 50-året for landgangen i Granma.
Jeg anmoder Centralkomitéen og Parlamentet om at bakke op om denne erklæring.
Jeg nærer ikke den ringeste tvivl om vort folk og vor revolution fortsat vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at forsvare disse og andre nødvendige idéer og forholdsregler for at redde denne historiske proces.
Imperialismen vil aldrig få bugt med Cuba.
Idéernes kamp fortsætter fremad.
Kampen for disse tanker vil fortsætte fremover.
Leve Fædrelandet!
Leve Revolutionen!
Leve Socialismen!
For Altid Indtil Sejren!

Budskab fra Cubas øverstkommanderende til Cubas folk og til venner i resten af verden
På den ene side kan jeg ikke udsende gode nyhed, for det ville ikke være passende i situationen... og dårlige nyheder ville på den anden side kun gavne fjenden.
På grund af den særlige situation Cuba står i og de planer, som udklækkes af imperiet, er min helbredstilstand blevet en statshemmelighed, som der ikke løbende kan redegøres for, og det må mine landsmænd forstå. Jeg kan ikke tillade mig at blive fanget i en ond cirkel af nyheder om mit helbred, som i løbet af dagen ændrer sig.
Jeg kan oplyse at min tilstand er stabil, men først om nogen tid kan jeg udtale mig om udviklingen i min sundhedstilstand. Det mest præcise at sige er, at min tilstand skal forblive stabil i adskillige dage før det kan siges noget med sikkerhed.
Jeg er dybt taknemmelig for samtlige hilsener fra landsmænd og fra mange mennesker i verden.
Jeg beklager at have forårsaget så megen bekymring blandt venner i resten af verden.
Jeg er ved rigtig godt mod.
Det vigtigste er, at alt i landet fungerer og fortsætter med at fungere godt.
De Revolutionære Væbnede Styrker og folket er klar til at forsvare landet.
Vore landsmænd vil blive holdt orienterede, som tilfældet var dengang jeg kom til skade i Santa Clara.
Kampen og arbejdet fortsætter!

1. august 2006.