Hvor dårligt mener denne regering at vi kan tillade os at behandle fremmede der har søgt asyl i Danmark?

af Gurli Hansen, Allerød
Da jeg i dag (tirsdag den 25. juli) kom på besøg hos nogle af mine venner på Sandholm, mødte jeg mange blikke der var dybt sørgmodige og meget skræmte.
Årsagen var , at en familie på fem personer, dagen forinden var blevet vækket tidligt om morgenen af politiet, blev bedt om i løbet af fem til ti minutter at få pakket deres ting, da de skulle køres i lufthavnen og sættes på et fly til deres hjemland, Kosovo.
Familien har selvfølgelig nægtet at skrive under på frivillig hjemsendelse, da der ikke kan garanteres for deres sikkerhed. Familien tilhører nemlig en af minoritetsgrupperne i Kosovo.
Hverken albanerne eller serberne vil have dem hjem til Kosovo, og U.N.M.I.K. kan heller ikke garantere for deres sikkerhed.
Hvordan forestiller integrationsminister Rikke Hvilshøj sig at det vil gå denne familie når de kommer hjem til et land hvor de ikke er ønsket?
Det kunne være ret interessant at følge familiens færden når de er kommet hjem til deres hjemland.
Jeg må indrømme at jeg føler meget med de personer der i dag befinder sig på Center Sandholm, alle deres frustrationer, bliver det mon os næste gang?
Mange tør ikke sove, er skræmte ved den mindste fremmede lyd, er det mon politiet kommer og henter os nu?
Jeg blev ellers så glad over den forståelse der var omkring de hjemvendt fra krigen i Libanon, helt nye og forstående toner, krisehjælp til de ramte familier.
Straks gik mine tanker til de asylansøgere vi har siddende i centrene rundt om i Danmark, mon der så ikke også ville blive givet krisehjælp til dem, da de jo har eksakt de samme traumer, som de hjemvendte fra Libanon? Deres er bare blevet værre af at sidde i mange år i uvished om hvorvidt de får lov til at blive i Danmark. Denne nye og brutale måde at sende folk 'hjem' på gør ikke deres situation bedre.
Hvor gør det ondt at opleve den måde hvorpå vi behandler asylansøgere som ikke er ønsket i deres hjemland. Findes der i denne regering ikke mennesker der stadig har hjerte og mandsmod til at stoppe vanviddet, og behandle asylansøgerne menneskeligt?