De sidste 30-35 år er overførselsmodtagere blevet et tiltagende problem, hvilket man kan undre sig lidt over

af Herluf Andersen, Jelling
For hvis man til overførselsmodtagere kun henregner dem, der ikke er på det lønnede arbejdsmarked, så har den procentvise fordeling af overførselsmodtagere ikke ændret sig siden 1920. Antal beskæftigede har konstant været mellem 46 og 49 procent af befolkningen dog med en svagt stigende tendens de sidste 30 år.
Det vil sige, at andelen af overførselsmodtagere, der ikke på det lønnede arbejdsmarked tjener til deres eget forbrug, er ikke steget - men reelt faldet ganske svagt.
Men i takt med at kvinderne har byttet det ulønnede hjemmearbejde med det lønnede på arbejdsmarkedet, er overførselsindkomster i tiltagende omfang flyttet fra den da i familien beskæftigede (de fleste steder manden) til det offentlige, og alle, også overførselsmodtagerne selv, er kommet til at betale skat.
Kvinderne der i 70`erne kom ud på det lønnede arbejdsmarked, kom i høj grad til at udføre samme arbejde som hidtil: pasning af børn, men nu ikke deres egne men andres på institutioner, og eventuelle ældre svagelige familiemedlemmer. Men nu mod betaling fra stat, amt eller kommuner. Der sker virkelig en voldsom strukturændring i samfundet i 70`erne.
Cirka 250.000 kvinder meldte sig i fagforeningerne, hvilket vil sige de meldte sig til arbejdsstyrken og havde dermed krav på dagpenge under ledighed. Og allerede i 1975 var 120.000 på dagpenge og i alt var 180.000 i aldersgruppen 16-66 år på overførselsindkomst .
Den øgede ledighed i 70`erne skyldtes slet ikke faldende beskæftigelse, den faldt lidt de to år under oliekrisen 1974 -75, men der var i 1979 næsten 170.000 flere beskæftiget end i 1970. Ledigheden skyldtes derfor kun den pludselige og meget store tilgang til arbejdsstyrken, hvilket skabte den strukturændring der førte til efterlønnens indførelse i 1979.
Lidt studier over væksten i offentlige udgifter i perioden 1960 til 2004 viser noget interessant. De første 22 år øges udgifterne regnet pr dansker med 83.394 kroner, og det var inden vi får de mange flygtninge, de sidste 22 år øges udgifterne kun med 41.173 kroner pr dansker, udgifterne øgedes altså 103 procent mere de første 22 år end de sidste 22 år med langt flere offentlige opgaver og flere modtagere af sociale ydelser.