Skal Israels statsterror bekæmpes, sker det ikke uden om Hizbollah - og for den sags skyld Hamas og PFLP
af Leif Nørholm Jensen, Enhedslisten
Jeg har her under krigen mellem Israel og Libanon konstateret, at venstrefløjen har en voldsom berøringsangst i forhold til Hizbollah. Jeg er helt på det rene med, at Hizbollah er en islamistisk fundamentalistisk organisation og alene af den grund ikke bør høre til blandt venstrefløjens kampfæller.
Men her og nu er forholdet det:
1) at Israel totalt smadrer Libanon og libaneserne - og truer Syrien.
2) at den eneste modstand af betydning, Israel møder, leveres af Hizbollah.
3) at Hizbollah ifølge en opinionsundersøgelse refereret i Politiken 4. august støttes af 87 procent af libaneserne.
4) at Hizbollah delvist støttes af Syrien, som er en 100 procent sekulær stat - altså er Hizbollah måske alligevel ikke er så religiøst fanatisk en organisation, som den vestlige presse prøver at bilde os ind.
Venstrefløjen skal for mig at se støtte libaneserne, der hvor libaneserne selv står, det vil sige ikke blot kræve en øjeblikkelig våbenhvile men også acceptere at der ved fremtidige demonstrationer udtrykkes eksplicit støtte til Hizbollah, som reelt er Libanons bedste håb for overlevelse som selvstændig stat.
Skal Israels statsterror bekæmpes, sker det ikke uden om Hizbollah - og for den sags skyld Hamas og PFLP.
Der er i øvrigt megen information at hente her.
NB: Hizbollah er ikke på EU's terrorliste, kun på USA`s.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278