Efter min mening har faldet af fødsler her i landet hverken med 24-årsreglen eller udlændingeloven at gøre

af Ahmet Demir, cand. pæd. & Familieterapeut
Der har været stor bekymring siden de etniske minoriteter kom til Danmark. Politikerne har haft stor bekymring for fordommene om etniske minoritetsfamiliers størrelse og struktur. Det vil sige, det traditionelle familiemønster, at for eksempel fædrene styrer familien og kvinderne er undertrykte, og fødsler blandt etniske kvinder skulle være højt prioriteret og så videre.
I søndags, blandt de aktuelle nyheder i medierne som omtalte det uafhængige institut Dreams forskningsresultater, viser det sig, at etniske kvinders fødselstal falder. Der var mange forklaringer på, hvad dette skyldes.
Blandt debattørerne mente man, at 24-års familiesammenføringsreglen og den ny udlændingelov fra 2002 er noget af forklaringen på, at etniske kvinder føder færre børn.
I det følgende jeg vil give mit bud på, at det faldene fødselstal ikke er et fænomen kun for etniske kvinder her i landet, her tænker jeg blandt andet på den største etniske minoritetsgruppe, tyrkere og kurdere. Når jeg se på disse gruppers oprindelsesby eller landsby, er der også en interessant udvikling i familierne og et fald i antallet af fødsler.
Efter min mening har faldet af fødsler her i landet hverken med 24-årsreglen eller udlændingeloven at gøre. Der er mange forhold der spiller ind på, at familierne vil have færre børn blandt andet livskvalitet, livsvilkår, og personlig udvikling for forældrene og kvindernes visioner, og holdning til deres liv.
Og ikke mindst at en stor del af den etniske familietradition har den overbevisning, at børn skulle være en pleje og en økonomisk tryghed i den traditionelle forstand. I dag må en stor del af familierne nå den erkendelse, at børnene ikke kan være deres pleje og økonomiske tryghed, det vil sige, at børnene kan ikke pleje dem på fuld tid i deres alderdom.
Vi ser tendenser her i landet til, at en del ældre etniske minoriteter bruger plejeinstitutionerne, og økonomisk har de ældre ikke brug for deres børn til at sørge for dem i deres alderdom, fordi forældrene i forbindelse deres arbejdsliv opnår økonomisk tryghed, også i alderdommen.
Efter min mening er forældrene bevidste i deres familieplanlægning. Og i forlængelse af denne planlægning har kvinderne visioner, hvad angår deres position i familien, lokalsamfundet og det globale perspektiv. Koden for en fælles vision for etniske kvinder er at være selvstændige og at have uddannelse og at tænke på karriere. Nogle af disse forhold er med til, at etniske kvinder vælger at føde færre børn.