Et socialistisk dagblad bør være i stand til at rette en skarp kritik mod Israel uden at kamme over i noget der ligner antisemitisme.
af Pelle Dragsted, international sekretær i Enhedslisten og Mikkel Skov Petersen, pressesekretær i Enhedslisten
Vi vil gerne protestere mod den tegning Dagbladet Arbejderen bragte på side to den 3. august. Tegningen fremstiller blandt andet to israelske soldater, der er karikeret med store næser. Tegningen gav os ærligt talt associationer til tegningerne i det nazistiske Der Stürmer og dens groteske karikaturer af jøder.
Vi er overbeviste om, at det ikke er Arbejderens hensigt at fremkomme med antisemitiske ytringer, og vil derfor opfordre til at Arbejderen i fremtiden er lidt mere kritisk omkring, hvilke satire-tegninger der bringes.
Et socialistisk dagblad bør jo være i stand til at rette en skarp kritik mod Israel uden at kamme over i noget der til forveksling ligner regulær antisemitisme.
Svar fra redaktionen
Vi er helt enige i kritikken af de omtalte tegninger og vil fremover skærper opmærksomheden.
Redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278