Gratisaviserne er et større skred i medieriget end de fire nye grise i dyreriget. Om avishybriderne har lige så kort levetid som de firbenede med krølle, får vi se

Uge 33 var en af de uger, hvor nyt kom til verden. Noget af det nye var virkelig nyt, og andet var knapt sådant. Et nyt svin kom til verden i Københavns Zoo, mens en ny avis blev sendt på gaden fra det Berlingske hus.
En hjortesvinsorne og et dansk landsvin blev sat sammen i den zoologiske have - kun underholdning. Det var humant tænkt. Og stor var overraskelsen, da det forleden viste sig, at en helt ny hybridgris kom til verden på Valby Bakke. Fem af slagsen endda - den ene døde.
Det er en verdenssensation, fordi 'de er lige så meget i familie med hinanden, som vi er med mennesker', som zoo-direktør Bengt Holst siger det.
Det eneste problem er, at hybrider ikke lever så længe som de rene arter, og de vil næppe selv kunne få afkom. Der er altså alligevel en ende på sensationen. Men for forskningen er de alligevel interessante:
- Når de så dør, vil de blive obduceret, så vi kan kigge grundigt på deres indre organer, siger Bengt Holst.
I torsdags barslede det Berlingske hus med sit nye afkom - Dato. JP-Politiken sendte 24timer på gaden, snart kommer Nyhedsavisen, og Metroexpress kommer med en eftermiddagssektion. Der sprøjtes papir ud i form af gratisaviser. Det havde ingen i bladhusene og i redaktionerne forstillet sig for kort tid siden.
Også de nye aviser er hybrider. De er mellemting mellem en rigtig abonnementsavis og en husstandsomdelt reklame.
En grænse er brudt, som den mellem mennesket og chimpansen. Om chimpanser kan læse Dato, har vi endnu til gode at se. Hvem ved, et nyt segment har set dagens lys. Det giver job til mange bude:
- Vi skal bruge 2000 bude, og det er temmelig svært at finde så mange bude i en fart. Men det kan godt lade sig gøre. Vi kan nemlig tilbudt budene fuldtidsjob, og det er en stor fordel, siger logistikdirektør fra 24timer Hans Peter Nissen.
Hvor mange, de andre aviser skal bruge, vides ikke. I en tid, hvor gamle trætte mennesker presses til at blive på arbejdsmarkedet, burde det måske nok være en overvejelse, om det nu lige netop er dét, den sparsomme arbejdsstyrke skal bruges til.
Og ikke nok med det. Der skal hyres folk til at rydde op i togene. Skraldespande skal udskiftes. Og der skal flere til at hente papiraffaldet ind. Og så videre.
Helt gratis er det ikke, kun for gratisaviserne, der forventer, at trafikselskaber, kommuner med videre rydder op efter dem - gratis.
Uanset hvad vil hændelserne i bladhusene og i investorkredsende på et tidspunkt blive obduceret. Hvordan blev beslutningen truffet, hvad var strategien og hvad gik galt? Resultatet vil blive brugt til nye planer og strategier.
Hvad betyder det så for os? For det første skal vi til at vænne os til at skubbe hoveddøren op med skulderen og feje bjerge af papir til side i togene. For det andet skal vi virkelig tænke os godt om, hvis vi vil forstå, hvad der sker i og med verden.
Gratisaviserne lever livet let på kommercielle vilkår. Det bliver små historier, mord, stjernestøv, skæve vinkler fra hverdagen, selvmål og alt muligt fra mediernes pulterkamre. Det hurtige, korte og løsrevne vil fylde siderne.
Gratisaviserne er klart et større skred i medieriget end de fire nye grise i dyreriget i zoo. Om avishybriderne har lige så kort levetid som de firbenede med krølle, får vi se. Men det er helt sikkert at den trykte mediestruktur ændrer sig.
Betalingsaviserne vil få et dyk, hvis gratisaviserne er gode nok. Som de ser ud nu er der stor forskel og Dato ligner et flop fra dag ét, kun fire overlevede på Frederiksberg.