Vi er i en tid, hvor videnskab er under øget pres af borgerlige ideer. I sådan en tid kommer religion, religiøs tænkning og anden falsk bevidsthed let til at tage magten fra viden, videnskabelig tænkning og almindelig sund fornuft. I sådan en tid er der et alternativ, nemlig kommunisternes verdensanskuelse

af Klaus Fink
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og hele den borgerlige kulturelite erklærede for nogle år siden kulturkamp, kamp mod den socialistiske kultur, de mener har været herskende siden krigen.
1. Smagsdommerne skulle fjernes (og erstattes af borgerlige smagsdommere i et endnu større antal, og som bedst kan karakteriseres ved at være noget uvidende om videnskab).
2. De store fortællingers tid, de store ideers tid, er forbi erklærer de (og ironisk nok har de ret, for der er ikke noget stort i deres ideer).
3. Væk er klassekampen og at tale om venstre og højre i politik er slut.
4. Væk med viden og argumentation, væk med det danske dialogiske demokrati i Grundtvigs og Hal Kocks ånd.
5. Ingen blødsøden solidaritet, findes der nød og elendighed skyldes det folks dovenskab og manglende uddannelse.
6. Væk med staten, det vil sige den socialistiske, formynderiske velfærdsstat, og ind med minimalstat og overstat i form af EU.
Anders Fogh erklærede kamp om kulturen, om ideerne. Vi er altså i en tid, hvor videnskab er under øget pres af borgerlige ideer. Den mulighed opstod i kølvandet på de socialistiske landes sammenbrud omkring 1990.
I sådan en tid kommer religion, religiøs tænkning og anden falsk bevidsthed let til at tage magten fra viden, videnskabelig tænkning og almindelig sund fornuft. I sådan en tid er der et alternativ, nemlig kommunisternes verdensanskuelse. Den kan bringe orden i forståelsen af en kaotisk verden samtidig med, at den giver redskaberne til at forandre verden. Denne artikel handler om kampen mellem ideerne i vor tid.

Den borgerlige tænkning
Mikael Nyberg har på glimrende vis i sin bog Kapitalen.com opgjort den borgerlige tænkning i tre hovedgrupper:
1. Foragt for masserne. Det er jeres egen skyld, I kunne bare uddanne jer og arbejde flittigt.
Her ligger kimen til tredjedels samfundet. I dag er over en million danskere mellem 18 og 65 på overførselsindkomst og uden for arbejdsmarkedet, samtidig med, at man klager over mangel på arbejdskraft nu og ikke mindst i fremtiden. Fagforeningerne sættes under stærkt pres. Med henvisning til menneskerettighederne sættes ind med lovgivning mod 'fagforeningstvang'. Den solidariske velfærdsstat afvikles under henvisning til menneskenes eget ansvar for sig selv og sin næste.
Hver dag har sine nye eksempler på denne borgerlige foragt for menneskene.
2. Modvilje mod demokratiet.
Jeg har før omtalt fyringen af de såkaldte smagsdommere, som ofte var mennesker med stor indsigt og viden på hver deres område, og som skulle rådgive lovgiverne for at få en rimelig lovgivning. Afdemokratisering af lovgivningen med korte høringsrunder, som sjældent får regeringsflertallet til at ændre noget. Viden og argumenter imødegås med gentagelse af samme paroleagtige argumenter fra de borgerlige politikeres side.
Desuden indfører og udvikler man overstatslige organer, hvor man lægger lovgivningskompetence og dømmende magt. Det er først og fremmest EU, men også WTO og ideologisk OECD.
3. Kamp mod de fremmede civilisationer. En krig der først er af ideologisk art, men som vi har set det, let bliver til blodig krig.
Den civilisation, der først og fremmest er under angreb, er den islamiske. Og det er egentlig forkert at kalde det en civilisation, for der er tale om mange forskellige civilisationer med vidt forskellig historie og kultur. Det eneste, der samler dem, er den fælles religion, der dog dyrkes på ligeså mange forskellige måder, som der er civilisationer.
Derudover kan der tilføjes en 4. gruppe af borgerlig tænkning: Forherligelsen af 'friheden' i form af det fleksible menneske, fleksibel med hensyn til arbejdstid, løn, ansættelsesvilkår, teamwork, flade strukturer med leader-ship i stedet for management, selvforvaltning, kompetenceudvikling, kreativitet, innovation og andre hurraord.
Vi skal være glade, og mange er det, men udbytningen skjules og konsekvenserne for helbredet med stress osv. er stigende. (Men denne udvikling rummer også mulighed for nye typer fællesskaber mellem arbejdere, hvor nødvendigheden af en arbejdsgiver kan fortone sig. Vi kan selv, lad os da fjerne kapitalisten).

Mysticisme, nyreligiøsitet og falsk bevidsthed
Mysticisme: Jeg har ikke fjernsyn, men i ferier hos familien kommer jeg ofte til at se, hvad danskerne får serveret i deres fritid.
For nylig så jeg et afsnit af en serie, der hedder 'Medium'. Den handler ikke om stegning af kød, men om en kvinde, der drømmer synske drømme og dermed hjælper politiet med at opklare slemme forbrydelser. Hun er et medium, der ikke beder til Gud men modtager altså beskeder fra oven. Tv-programmet er fyldt med den slags forherligelse af det overnaturlige: Ånden i glasset, dæmonuddrivning, fjernelse af spøgelser, serier om hekse og alt mulig anden okkultisme.
Nyreligiøsitet: Danskerne er blevet mere religiøse de senere år, det viser mange undersøgelser.
Mest interessant er en undersøgelse ugebrevet mandag morgen lavede for nogle få år siden. Den viste blandt andet, at kun ni procent af danskerne tror på Gud i en ren folkekirkelig forstand, mens for eksempel 13 procent tror på astrologi. Men generelt viste undersøgelsen, at et flertal af danskerne var udpræget interesseret i at tro, at der er mere mellem himmel og jord, end vi sådan går og tror.
Ikke nok med at religiøsiteten breder sig, man vil have alle med, og derfor hører man ofte: 'Ateisme er jo bare DIN religion'. Desværre fører dyb optagethed af religion ofte til foragt for andre religioner, og klassekampen bliver skjult, klistret ind i religiøst had.
Hvad er religion og religiøs tænkning egentlig. Jo det er '!.den urimelige og naturstridige forestilling, at der skulle bestå en modsætning mellem ånd og materie, mellem menneske og natur, mellem sjæl og krop, en forestilling, der er opstået i Europa efter den klassiske oldtids forfald og har fået sit højeste udtryk i kristendommen.' (Engels: Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske)
Grundspørgsmålet er altså forholdet mellem menneskets tænken og væren. Det vender jeg tilbage til.
Okkultisme. mysticisme, religion osv. placerer forklaringer på verdens indretning uden for mennesket. Men lige så slemt er det med Falsk bevidsthed:
I Kapitalen.com kommer Nyberg med en masse eksempler fra de sidste 50 år på, hvordan borgerlige tænkere med alt for stort held spreder falsk bevidsthed blandt menneskene. Jeg vil ikke her referere til dem, blot anbefale dem, der endnu ikke har læst bogen, at købe og læse den.
Jeg vil kun henvise til en person fra bogens store galleri af betydningsfulde skabere af falsk bevidsthed: Amerikaneren John McCloy, der i 60 år, med adgang til ufattelige økonomiske midler, i det skjulte satte dagsordenen for skabelse af falsk bevidsthed. For John Mc.Cloy var Den Kolde Krig i første omgang en kamp om den kollektive bevidsthed.
Samme tankegang er den italienske kommunist Domenico Losurdo inde på. Han mener, at Sovjetunionen tabte 3. verdenskrig, som han kalder Den Kolde Krig, ikke på grund af økonomien, ikke på grund af oprustningen, nej de tabte kampen om ideerne og bevidstheden.
Man kan læse meget mere om hans interessante og skarpe iagttagelser i hans store artikel: 'Flugt fra historien? Den kommunistiske bevægelse i klemme mellem selvkritik og selvforagt' i det udmærkede teoretiske tidsskrift Ret og Vrang.

Modstanden mod videnskab i dag
Religiøs tankegang og mange former for falsk bevidsthed fører ofte til en afvisning af og direkte modstand mod videnskab. Man søger sandheden andre steder end i virkelighedens verden, eller siger til os: ' Du har ikke patent på sandheden', 'Der findes mange sandheder'. Ikke mindst naturvidenskaben er under angreb.
Eksempel 1: Danskerne vælger i stadig stigende grad den videnskabeligt baserede lægebehandling fra og søger alternative behandlingsformer lige fra oldgammel naturmedicin til diverse okkulte healingsmetoder.
Der kan siges meget ondt om det alternative, og det skal der også, her skal blot siges, at hvis det alternative blev underlagt samme krav om videnskabelighed som den almindelige lægebehandling, ville vi hurtigt kunne skelne mellem skidt og kanel. Men tiden er til at TRO på, at noget virker godt på mit helbred, ikke til at VIDE det.
Eksempel 2: Evolutionslæren som Darwin var med til at grundlægge, skal sættes lige med Bibelens skabelsesberetning flere steder i for eksempel USA.
Men værre er den nye bølge af kreationisme med tanken om intelligent design: Man accepterer som sådan naturvidenskabens forklaringer om universets og Jordens dannelse, udviklingen af livet, og menneskets opståen i evolutionen, men hele dette scenarium er så fantastisk, at der må stå en intelligens bag det. Dermed underkender man naturvidenskaben på en ny smart måde at være religiøs på.
Denne skepsis overfor naturvidenskabelige forklaringer og landvindinger er ikke ny, hør bare Lenin: 'Naturvidenskabelige teorier, der støder an mod gamle (eller nye) teologiske fordomme, vakte og vækker stadig den vildeste strid' (Frit citeret efter Lenin: Marxisme og revisionisme)
Denne udvikling væk fra naturvidenskaben får nogle alvorlige konsekvenser. Her skal nævnes et aktuelt:
Alt for få danske unge vil studere naturvidenskab. Det er kendt gennem flere år. Men det bliver meget værre. Gymnasiereformens 1.G'ers valg af fag for det kommende skoleår betyder at kun fire procent af denne årgang umiddelbart får adgang til Danmarks Tekniske Universitet, og af dem må man regne med, at langt fra alle vil søge ind på et naturvidenskabeligt studium.
Dermed regner man med at tabe en hel generation for de fag, der er afgørende nødvendige for at opretholde og udvikle samfundets produktion. Jeg vender tilbage til denne sag senere.
Over for alt dette står den grundlæggende erkendelse som blandt andet kommunisterne har gjort: At der findes en objektivt eksisterende sandhed eller virkelighed uafhængigt af menneskenes erkendelse. For en kommunist er det altafgørende at afdække sandheden så godt som muligt for at kunne handle på fornuftig vis i denne virkelighed med det formål at forandre den.

Forholdet mellem videnskab og religion historisk set
Historisk foregår der i filosofien en kamp mellem en materialistisk og en idealistisk opfattelse af mennesket og verden. Kort kan det formuleres som spørgsmålet om menneskets tænken og væren.
Man vil som idealist sige som Descartes: 'Jeg tænker, altså er jeg.'
Eller man kan som Marx sige, at mennesket væren bestemmer dets tænken.
Descartes var en af de store naturvidenskabsmænd i 1600-tallet. Hvordan kan det hænge sammen, at man tænker idealistisk og religiøst samtidig med, at man arbejder med at afdække naturens sammensætning og funktion?
Naturvidenskaben har i hovedparten af historien været tæt knyttet til religionen. Således var naturvidensskabsfagene mere eller mindre strengt underlagt teologien på de europæiske universiteter i middelalderen og århundrederne efter reformationen. Det gav selvfølgelig nogle problemer, efterhånden som naturvidenskabsmændene (der er endnu ingen kvinder på det felt, men de kommer) afdækker naturens indretning og ser den i modstrid med Bibelens og ikke mindst Kirkens forklaringer.
Men man klarer det. Boethius de Dacia var en dansk naturvidenskabsmand i 1200-tallet og markerede sig især på det progressive universitet i Paris. Boethius så ingen konflikt, for han anså teologisk indsigt for at være uafhængigt af viden om naturen. Man kan tage troens standpunkt som kristen at erklære at Verden er skabt, samtidig med at man kan tage filosofiens standpunkt som videnskabsmand og vide at Verden er evig.
For mange naturvidenskabsmænd var drivkraften, at det var Guds mening, at man skulle afdække det fantastiske i Guds skaberværk helt ned til mindste detalje gennem naturvidenskaben.
Derfor var mange af historiens mest betydningsfulde naturvidenskabmænd religiøse. For eksempel var Newton, der opdagede tyngdekraftens karakter og meget andet, yderst religiøs og optaget af kabbalisme og anden mysticisme.
Først med oplysningstiden i 1700-tallet begynder langsomt en afstandtagen fra religionen, og det slår helt igennem i Frankrig under revolutionen. Men helt bliver religiøsitet ikke fjernet fra naturvidenskabsmændene.
Selv Einstein var på sin egen måde religiøs. Han kom i stærk polemik med Niels Bohr, da denne fremsagde sine teorier om tilfældighedernes rolle i atomfysikken. Einstein var nærmest forarget: 'Gud spiller ikke med terninger!' Hvortil Bohr svarer: 'Han ikke alene spiller med terninger, han snyder også!'
I dag er det god latin, at selve naturvidenskaben renses for religiøse og andre falske forestillinger. Det skyldes blandt andet at videnskab er blevet en afgørende produktivkraft især efter Anden Verdenskrig, og derfor skal den viden, man får, være sand for at kunne bruges produktivt. Det lykkes tit, men ikke helt så godt for samfundsvidenskaberne, som også skal bidrage til den falske bevidsthed. Dette vender jeg tilbage til.

Videnskaben i dag og nogle af dens problemer
Videnskaben som produktivkraft er ikke uproblematisk. Jeg vil nævne nogle eksempler:
1. eksempel: Som før nævnt vil alt for få studere naturvidenskab. Hermed får kapitalen et problem. I takt med at naturvidenskaben og til dels også samfundsvidenskaben er blevet en altafgørende produktivkraft, er behovet for forskere og ingeniører steget.
Så selv om nyreligiøsiteten er behagelig for kapitalen, fordi den tilslører klassekampen, så har det den ubehagelige virkning at bringe menneskene væk fra videnskaben, og dermed giver kapitalen alvorlige problemer med rekruttering af nødvendig arbejdskraft.
2. eksempel: Når videnskab bliver en del af produktivkræfterne, og viden er afgørende for arbejdskraftens produktivitet (man sælger ikke mere blot sine hænder, i dag sælger man også sit hoved) får uddannelse en øget betydning. Det har ført til det historiske kompromis mellem den socialdemokratiske arbejderbevægelse og kapitalen om livslang uddannelse og kompetenceudvikling.
3. eksempel: Den skepsis, mange mennesker nærer over for videnskab og især den deraf følgende teknologiske udvikling, er ikke kun religiøst tøjeri. For videnskaben er jo i kapitalens tjeneste, og herved forvrænges den, og skal kun tjene klasseinteresser og profitmaksimering. Der udvikles produkter og produktionsmetoder, der ikke er gavnlige for menneskeheden. Desuden får kapitalen det at vide, som videnskaben bliver betalt for at fremskaffe viden om. Derfor er der meget, der ikke udvikles viden om.
Et lille inferiørt sideeksempel: Jeg deltager i en større undersøgelse af danskernes forbrugsvaner og holdninger til dit og dat. Det er tydeligt gennem de hundredvis af spørgsmål, hvilke firmaer, der har betalt undersøgelsen. Derfor er der visse spørgsmål, der ikke stilles, og disse firmaers viden bliver derfor indskrænket, hvilket giver dem dårligere grundlag for nye markedsstrategier. Man får det, man vil betale for.
4. eksempel: Videnskabens nytteværdi har altid været til diskussion. Men det må siges at være historisk bevist, at uden grundforskning, uden forskning, som man ikke lige ved, hvor fører hen, kan videnskaben ikke udvikle sig. Derfor er det en katastrofe for den danske naturvidenskab og samfundsvidenskab, at man så at sige har privatiseret universiteterne og forskningen.
I 1973 stod det offentlige for 58 procent af forskningen (økonomisk set), i 2002 var det faldet til 31 procent. I 1973 gik 17 procent til naturvidenskabelig forskning, i 2002 var tallet 8 procent. Og den forskning, der bedrives er mere og mere åbenlyst kun i kapitalens interesse.
5. eksempel: Alt skal kunne måles 'videnskabeligt': Har vi fået noget for pengene? Det gælder ikke mindst skolerne og uddannelsessystemet. Men se lige her: Amager Hospital skal spare 20 millioner kr. Mere end halvdelen hentes ved nedlæggelse af sengepladser på den i forvejen hårdt trængte og overbelastede psykiatriske afdeling. Hospitalsdirektionens begrundelse: 'Der er intet videnskabeligt bevis på, at psykiatri virker, derfor sparer vi her.' Det kalder jeg sammen med alle andre tåbelige målbarhedskrav for dårlig videnskab.
'Men at forvente upartisk videnskab i et klassesamfund er lige så tåbeligt naivt som at vente upartiskhed hos kapitalisterne i spørgsmålet om man skal forhøje arbejdernes lønninger på bekostning af profitterne' (frit efter Lenin: Marxismens tre kilder og tre bestanddele)
'Derfor er det kun socialismen der kan befri videnskaben fra dens borgerlige lænker, fra dens slavebinding til kapitalen, fra dens trældom hos den beskidte kapitalistiske havesyges interesser.' (Lenin: Det øverste økonomiske råd)

Naturvidenskab og samfundsvidenskab
Historisk er samfundsvidenskaberne ikke så gamle som naturvidenskaben, men har gerne villet ligne den lidt med ønsket om at finde ud af virkelighedens samfund. Ikke mindst magthaverne har haft en interesse i at kende det samfund, de vil regere. Men samtidig har samfundsvidenskaben også skulle bidrage til menneskenes falske bevidsthed, så de ikke opdagede hvordan verden hænger sammen.
Et enkelt eksempel er eks-marxisten og den meget populære samfundsteoretiker Karl Popper, som for eksempel siger, at historiske love eksisterer ikke, de er uforenelige med rationel videnskab.
Heroverfor står det synspunkt, at ligesom naturvidenskaben skal afdække de lovmæssigheder, der findes i naturen, skal samfundsvidenskaben afdække de lovmæssigheder, der gælder for menneskenes samfunds udvikling.
For begge videnskaber gælder den erkendelse, at viden er uendelig, at vi får mere og mere viden, at vi ufortrødent skal fortsætte med at forske og opdage ny viden, men at vi aldrig skal give det, vi ikke ved endnu, religiøse forklaringer. Tværtimod skal vi møde det ukendte med en forskers åbne og nysgerrige øjne.
Kravet til samfundsvidenskaberne er hermed høje, for lovmæssigheder i menneskenes komplicerede og komplekse samfund er svære at afdække, derfor lige et råd fra Lenin:
'Når man går i gang med et samfundsvidenskabeligt spørgsmål, er det mest pålidelige og det mest nødvendige for at kunne betragte spørgsmålet korrekt og ikke fortabe sig i en masse bagateller eller i det kolossale opbud af indbyrdes stridende meninger, DET er at man ikke glemmer den grundlæggende historiske sammenhæng, at man betragter hvert enkelt spørgsmål ud fra, hvordan det pågældende fænomen opstod i historien, og hvilke hovedfaser det har gennemløbet i sin udvikling, og ud fra denne udvikling af fænomenet ser på, hvad den givne ting er blevet til' (let omskrevet efter Lenin: Om staten). Dette gælder lige meget om det er staten eller kapitalismen eller en konkret konflikt, man vil behandle videnskabeligt.

Videnskab og den kommunistiske verdensanskuelse
Hvad er det så, den kommunistiske verdensanskuelse har at tilbyde? Da vi bygger på Marx, Engels og Lenins omfattende arbejde med den videnskabelige socialisme får de ordet:
'Materialismen har vist sig som den eneste konsekvente filosofi, trofast mod alt, hvad naturvidenskaben lærer os, fjendtlig mod al overtro, religion og hykleri (frit efter Lenin: Marxismens tre kilder og tre bestanddele)
Det Marx opdagede var at
'!al hidtidig historie, med undtagelse af urtilstandene, var en klassekampenes historie, at disse indbyrdes kæmpende klasser i samfundet altid var skabt af produktions- og omsætningsforholdene, kort sagt af epokernes økonomiske forhold: at altså samfundets økonomiske struktur til hver tid danner det reale grundlag, udfra hvilket den samlede overbygning af retslige og politiske institutioner, såvel som af religiøse, filosofiske og øvrige forestillinger på ethvert historisk trin i sidste instans må forklares. Hegel havde befriet historieopfattelsen for metafysikken, han havde gjort den dialektisk - men hans opfattelse af historien var hovedsagelig idealistisk. Nu var idealismen fordrevet fra sit sidste tilflugtssted, fra historieopfattelsen; der var skabt en materialistisk historieopfattelse, og vejen var fundet til at forklare menneskenes bevidsthed udfra deres væren i stedet for som hidtil deres væren udfra deres bevidsthed.. Herefter var socialismen nu ikke mere en tilfældig opdagelse af et eller andet genialt hoved, men det nødvendige resultat af kampen mellem to historisk opståede klasser, proletariatet og bourgeoisiet.' (Engels: Socialismens udvikling fra utopi til videnskab)
Og videre samme sted: 'Så snart der til hver enkelt videnskab stilles fordring om, at den skal blive klar over sin stilling i helhedssammenhængen mellem tingene og i vort kendskab til tingene, er enhver særlig videnskab om helhedssammenhængen overflødig. Hvad der da bliver tilbage som noget selvstændigt af hele den hidtidige filosofi, er læren om tænkningen og dens love - den formelle logik og dialektikken. Alt andet går op i den positive videnskab om natur og historie.'
Den anden store opdagelse, Marx gør, er hvordan udbytningen i det kapitalistiske samfund foregår. Det er opdagelsen af merværdien. Ganske kort: Det du laver er mere værd end det du får. Og det putter kapitalisten i lommerne for at investere dem i nye profitforetagender.
Vi tager nogle flere citater:
'Den politiske, retslige, filosofiske, litterære, kunstneriske osv. udvikling beror på den økonomiske. Men de virker også tilbage på hinanden og på den økonomiske basis.' (Engels brev til Starkenburg)
'Og hele det socialistiske princip er igen kun den ene side!.Vi bør lige så vel bekymre os om den anden side, menneskets teoretiske eksistens, altså gøre religion, videnskab osv. til genstand for vores kritik..' (Marx til Ruge 1843 om et påtænkt tidsskrift)
'Kommunist kan man først blive, når man beriger sit sind med kendskab til alle de skatte, menneskeheden har tilvejebragt' (Lenin: Ungdomsforbundets opgaver). Med skatte mener Lenin al den viden og kundskab som menneskene har frembragt, ikke mindst Marx, og det er ikke nok med paroler.
'Hvis en kommunist ville bryste sig med kommunisme ud fra færdigt modtagne konklusioner uden at gøre et meget alvorligt, meget vanskeligt og omfattende arbejde, uden at finde rede i kendsgerningerne, som han er forpligtet til at tage kritisk på, ville det være en meget sørgelig kommunist. En sådan overfladiskhed ville være ganske katastrofal. Hvis jeg ved for lidt, vil jeg se at få mere at vide, men hvis et menneske vil sig, at han er kommunist, og at han ikke behøver grundige kundskaber, kommer der ikke noget, der ligner en kommunist ud af ham.' (Lenin: Ungdomsforbundets opgaver)
Og videre: 'Foran jer har I opbygningens opgave, og I kan kun løse den, når I behersker hele vor tids viden og forstår at gøre kommunismen til noget levende, ikke færdige, udenadlærte formler, råd, recepter, forskrifter og programmer, men noget levende, som omfatter jeres direkte arbejde; I må gøre kommunismen til rettesnor for jeres praktiske arbejde.
Vi skal 'lære og derefter kontrollere, at videnskaben ikke bliver et dødt bogstav eller en modefrase!. men at videnskaben virkelig går os i blodet og helt bliver en bestanddel af tilværelsen.' (Lenin: Hellere mindre, men bedre)
Endelig siger Lenin:
'Marx' lære er almægtig, fordi den er rigtig. Den er udtømmende og harmonisk, den giver menneskene en sluttet verdensanskuelse, uforenelig med al overtro, al reaktion, al retfærdiggørelse af borgerlig trældom. Den retmæssige arvtager til det bedste, som menneskeheden har frembragt i det 19. århundrede - den tyske filosofi, den engelske politiske økonomi og den franske socialisme.' (Lenin: Marxismens tre kilder og tre bestanddele)
Det kan i dag virke bombastisk, og i en tid præget af skepsis overfor objektive sandheder er det nok ikke sådan man skal tale. (men derfor er det nu alligevel rigtigt, hvad Lenin siger).

Hvornår er noget sandt?
Til alle tider har filosofien beskæftiget sig med, hvornår vi kan erklære en påstand for sand. Her skærer Marx lige igennem megen tåget snak:
'Spørgsmålet om, hvorvidt der tilkommer den menneskelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et teoretisk, men et praktisk spørgsmål. Det er i praksis, mennesket må bevise sin tænknings sandhed, dvs. dens virkelighed, dens magt, dens dennesidighed. Striden om, hvorvidt en tænkning, der isolerer sig fra praksis, er virkelig eller ej, er et rent skolastisk spørgsmål.' (Marx: Teser om Feuerbach)
Skolastikken er den specielle middelalderlige filosofi. hvor man blaandt andet går meget op i regler for argumentation og diskussion.
'Til skildring af en objektiv situation skal man ikke benytte eksempler eller enkeltstående data, for da det samfundsmæssige livs fænomener er så uhyre komplicerede, kan man altid udsøge sig et hvilket som helst antal eksempler eller enkeltstående data til støtte for enhver tese' (let omskrivning af Lenin: Imperialismen)
Videre i samme: 'Borgerlige forskere og forfattere optræder i reglen i en noget tilsløret form som forsvarere for imperialismen, idet de søger at udviske imperialismens fuldstændige herredømme og dens dybe rødder, og i stedet drager enkeltheder og underordnede detaljer i forgrunden for derved at bortlede opmærksomheden fra det væsentlige til fordel for 'reformprojekter', der ikke kan tages alvorligt..' Her er der noget til de borgerlige globalister.

Til kamp mod religiøs tankegang
'Man får ikke bugt med en filosofi ved simpelthen at erklære den for urigtig.' (Engels: Ludwig Feuerbach og den klassiske filosofis udgang)
Det tyske socialdemokrati sagde i sin tid: 'Vi erklærer religionen for en privatsag. Denne formel blev fortolket, som om spørgsmålet om religionen var en privatsag også for det revolutionære proletariats parti!!' (Lenin: Supplerende redegørelser af Engels)
Engels gav sin tids ledere af proletariatet det råd, at de skulle få oversat den ateistiske kamplitteratur fra slutningen af det 18. århundrede med henblik på massedistribution (Lenin: Om den kæmpende marxisme)
Her skrives også: 'De gamle ateisters levende, talentfulde og bidende kampskrifter fra det 18. århundrede, hvori de åbent gik til angreb på den herskende præstesnak, vil gang på gang vise sig tusind gange mere egnede til at vække menneskene fra deres religiøse dvale end de kedsommelige, tørre genfortællinger af marxismen næsten uden velvalgte illustrerende fakta, der er fremherskende i vor litteratur og som (det skal ikke skjules) ofte fordrejer marxismen.'
Lenin mener i dette skrift, at vi ikke kommer uden om en kamp mod de religiøse mørkemænd og i den kamp alliere sig med religiøse kritikere af den herskende religion.
Lenin påpeger også vigtigheden i at danne forbund med ikke-kommunistiske materialister og repræsentanter for moderne videnskab, der hælder til materialismen og ikke er bange for at forsvare den og tale dens sag over for de filosofiske modesvingninger i retning af idealisme og skepticisme.
'Uden et solidt filosofisk underlag kan ingen naturvidenskab og ingen materialisme holde stand i kampen mod den borgerlige verdensanskuelses tilbagevenden.' (Lenin: Om den kæmpende marxisme)
Betyder det, at vi ikke kan samarbejde med religiøse mennesker og grupper? Nej tværtimod, men her snakker vi om antimonopolitisk kamp, enhedsarbejde og aktionsenhedens metode.
Kommunisterne vil også kunne vinde på etik og måske moral. Her skelner jeg mellem etik, forstået som begrundelsen for hvad der er rigtigt og forkert i menneskelige handlinger, og moral, forstået som hvilken grad et menneske overholder sin egen etik. Nogle kristne har en udmærket etik med næstekærlighed osv. men en dårlig moral. Anders Fogh har en fin moral, men en elendig etik, med hans minimalstat og foragt for almindelige mennesker.
Vores etik med solidaritet, frihed, lighed, de svages forsvarer er formidabel, og de fleste mennesker er trods alt tilhængere af den. Så skal vi bare moralsk få folk til at handle derefter.
Jeg vil gerne, at vi alt i alt bliver lidt mere præcise i sproget: Skelne skarpt når vi siger:
Jeg ved (så er det videnskab, der drejer som om, kendsgerninger).
Jeg mener (så er det holdninger, der et eller andet sted bunder i en kommunistisk etik).
Jeg tror (så er vi inde på forsøg på usikre tolkninger og forudsigelser).
Jeg synes (så er det ubegrundet, følelsesmæssig og uvederhæftige udsagn). I dagens Danmark er der mange synsninger og lidt viden.

Kommunisternes verdensanskuelse og det ny partis opgaver
Det nye kommunistiske parti står på et solidt videnskabeligt fundament, men det har også store opgaver foran sig. . Jeg vil blot nævne nogle få af mere teoretisk art, ikke for at forklejne det praktiske politiske virke, tværtimod.
Vores opgave i det nye parti er også at arbejde teoretisk og videnskabeligt for at styrke det praktiske politiske arbejde.
Tilbage til klassikerne, læse dem, vurdere dem, sætte dem i forhold til den nuværende historiske fase. Ikke at forveksle med den temmelig anti-kommunistiske 'tilbage til Marx'-bølge. Jeg mener vi skal genlæse alle klassikerne, både Marx og Engels og Lenin. Finde ud af, hvad der holder i dag, hvor der skal udvikles nye analyser og teorier og så videre. Men først og fremmest for at få en dybere indsigt i deres videnskabelige metode.
Vi skal undersøge tingene til bunds, uddanne os til det.
Vi mangler analyser af kapitalismen. Der er udkommet mange gode og halvgode bøger, men viden er spredt. Vi kan bidrage med en videnskabelig analyse af den nuværende kapitalisme og dens udviklingstendenser.
Sovjetunionens og de øvrige socialistiske landes rolle og sammenbrud. Er der nogle lovmæssigheder vi kan udlede? Kinas rolle?
Aktuelle borgerlige analyser, filosofi og andre falske bevidstheder, spejlbilleder af borgerskabets magt og interesser skal afsløres og imødegås med videnskabelige forklaringer og argumenter og først og fremmest videnskab.
Kamp mod for eksempel revisionisterne eller nyreligiøs tænkning kan føre til en opblomstring af den teoretiske tænkning i vores bevægelse.
Til slut Marx:
'Ved indgangen til videnskaben må der imidlertid, ligesom ved indgangen til helvede, stilles dette krav:
Qui si convien lasciare ogni sospetto
Ogni viltˆ convien che qui sia morta.
(Al mistro må du rykke op med rode, Al frygt må være død i disse dale, Dantes guddommelige komedie) (Marx: Til kritikken af den politiske økonomi)