Der er ikke plads til skæve eksistenser på det danske arbejdsmarked!

af Kjeld Stenum
Med hensyn til øl på arbejdspladsen så mener jeg som den græske filosof Aristoteles: At for lidt er af det onde, det er for meget også, det virkelig dydige er den gyldne middelvej. Det er for øvrigt også, hvad lægevidenskaben siger om øl. Men nu var det ikke helbred, men mentalhygiejne, jeg ville ind på.
Der bliver drukket temmelig lidt på danske arbejdspladser efterhånden. Jeg kan huske fra dengang jeg var ung, da skete det i nogle sjak, at vi tog en kitdag. Det var især hvis vejret var lidt surt.
Dengang fik vi dagpenge fra fagforeningen fra første vejrligsdag, så der var ikke så meget pjat omkring vejrlig som i dag, hvor mester betaler de første dage. Så gav én en bajer, så en anden, og selvom det så blev tørvejr, inden vi fik skyllet færdig, skete der ikke noget på byggepladsen den dag.
Der var også en del, der måtte have deres bajere hver dag. Ellers rystede de for meget på hånden til at binde jern. Sidst i firserne og først i halvfemserne, hvor der var lavkonjunktur i byggeriet, blev drukmåsene sorteret fra. De røg på bistanden eller i andet erhverv, frasortering og tempoopskruning gjorde en ende på de glade dage.
I dag har de fleste firmaer den alkoholpolitik, at det accepterer man ikke.
Jeg har sågar været på en byggeplads, det var Avedøreværkets blok 2, hvor portneren nogle morgener stod og tog stikprøver ved indgangen, så skulle folk åbne deres tasker og vise ham indholdet. Det skete vist to gange, at han havde bid, den ene gang fangede han én bajer, den anden gang to, eller noget i den retning. Begge gange med bortvisning fra pladsen til følge.
Altså, det er for meget. Der er tale om voksne mennesker. Vi er selv gået ind på ikke at drikke på arbejde, da vi tog arbejdet. Så må de regne med det. Den stakkel, der altså ikke kan klare den uden alkohol i de syv en halv time, finder sgu nok alligevel ud af at gå ud til sin bil udenfor porten og drikke den øl, hvis det virkelig er det, det handler om. Og hvad så?
Noget af det, der gjorde betonarbejde til godt arbejde i gamle dage, var, at den værste forbryder kunne komme lige fra spjældet og ind i et betonsjak og blive accepteret, hvis bare hænderne vendte rigtigt på ham, og han var en o.k. arbejdskammerat.
I dag, hvor man ikke drikker, er der ved at komme lidt for mange af de her lidt for seriøse typer, der har meget produktion og meget lidt trivsel i hovedet. Det sjove er, at det kommer der faktisk hverken særlig meget produktion eller særlig meget trivsel ud af, men masser af kiv og surhed. Og hvad med drukmåsene? I dag må de rende rundt på forblæste perroner og sælge Hus Forbi.
Der er ikke plads til skæve eksistenser på det danske arbejdsmarked. Udover at gå helvedes meget ud over humøret i sjakkene så er det også rent ressourcespild, samfundsmæssigt set.
Det er som sagt ikke for at tale for drikkeri på byggepladsen, det er for at sige, at det at én giver en fødselsdagsbajer, eller det at du drikker en øl til din madpakke, det er ikke drikkeri.
Ellers mener jeg bestemt, det er lige så uansvarligt at være fuld på en byggeplads, som det er at sidde fuld bag et rat på en motorvej.
Jeg har også arbejdet med noget betonarbejde på et bryggeri, og de stillede to kasser med både det ene og det andet ud til os hver dag, så var det bare med at tage fra.
Det havde vi så en kranfører, der ikke kunne finde ud af. At han ikke kunne finde ud af det fandt vi ud af, når vi stod nedenunder og huggede an, han havde tit svært ved at ramme, hvor vi stod.
En dag tændte én af mine makkere fuldstændig af på denne kranfører, hvor han var begyndt at hejse, før der var givet tegn. Jeg syntes, det var lidt af en overreaktion, indtil jeg fik at vide, at manden rendte rundt med en splint inde i hovedet, som lægerne ikke havde turdet fjerne, og det skyldtes en fuld kranfører.
En bajer på bordet bringer problemerne op til overfladen. Hvor mange gange er det ikke fyraftensbajeren om fredagen, der har sat gang i den faglige kamp? Men det er også en sump.
Et fagligt møde med for megen druk får nok vendt en masse problemer. På næste møde bliver de så vendt én gang til, og så vender de præcis som før man begyndte at røre ved dem. Det er vist særligt en tradition på mandsdominerede arbejdspladser, det med at ordne hele verdenssituationen over et par bajere.
Hvor mange revolutioner er verden ikke gået glip af på den konto?
Men som sagt er det det modsatte, der er ved at være tilfældet i dag. Man er seriøs.
Når man er seriøs, kvajer man sig ikke. Og den, der alligevel uundgåeligt gør det, for det gør mennesker, er lynsnart en idiot, der ikke burde være med i sjakket.
I gamle dage gav man en kvajebajer, og alt var som før. I det hele taget kunne en jord- og betoner købes til alt for en bajer, det var en æressag. Min makker fortalte om en kammerat, han havde haft, som havde skullet hjælpe ham lidt med noget hjemmebyggeri, og det var blevet betalt med en bajer, som man vendte verdenssituationen hen over.
Da kammeraten først havde opdaget det, kom han jo tit og ville tilbyde sin hjælp, indtil min makker blev lidt træt af det. Så sagde han en dag, at han ikke havde nogen bajere hjemme. Men her var seks kroner, så kunne hjælperen selv gå ned til købmanden og købe sig sin belønning. Så kom kammeraten aldrig mere.
For en bajer kan du få en jord- og betoner til alt. Men at give seks kroner, det er sgu en fornærmelse!