Får de borgerlige partier held af at afskaffe jobgarantien, kan kommunen i yderste konsekvens stå tilbage med en flok ledere - men ingen medarbejdere

af Kirsten Normann Andersen, formand FOA Århus
De borgerlige partiers debat om jobgarantien for kommunalt ansatte i Århus Kommune efterlader det indtryk, at kommunen er oversvømmet af overflødige medarbejdere, som løser meningsløse opgaver, fordi man ikke kan komme af med dem. Og man får det indtryk, at borgerne står i kø for at få de eftertragtede stillinger i kommunen.
Fakta er, at der ikke er en eneste overflødig menig medarbejder ansat i Århus Kommune. Jobbanken er tom, og virkeligheden er, at mange arbejdspladser har store problemer med at rekruttere nye medarbejdere. Det gælder blandt andet ældreplejen, dagplejen, rengøringsområdet - og for resten også Sporvejene.
Fakta er også, at det er ret enkelt at omplacere menige medarbejdere i så stor en kommune som Århus. Ordningen er både let at administrere og praktisk for kommunen, som får mulighed for at genbruge kendte og dygtige medarbejdere - i stedet for at skulle rekruttere nye - med alt hvad det indebærer af prøvetid - introduktion til kommunen med videre.
I mange situationer er jobgarantien endda en billigere løsning end traditionelle fyrringsrunder. Erfaringerne viser nemlig, at eventuelt overskydende personale kan omplaceres hurtigere end de gældende opsigelsesvarsler. I tilgift har man tilmed fortsat engagerede medarbejdere - mens den fyrede medarbejder hurtigt mister engagementet.
Udgifterne til jobgarantien må ikke forveksles med udgifterne til omplacering af chefer. Mange chefer er tjenestemænd og skal derfor tilbydes omplacering - eksempelvis til en af de mange konsulentstillinger i kommunen. Afskaffelse af jobgarantien ændrer ikke ved dette.
Får de borgerlige partier held af at afskaffe jobgarantien, kan kommunen i yderste konsekvens stå tilbage med en flok ledere - men ingen medarbejdere. Erfaringerne viser nemlig også, at kommunerne slet ikke er så attraktiv en arbejdsgiver, som de borgerlige ynder at give indtryk af, så det kan blive mere end svært, at rekruttere nye medarbejdere igen. Forringede normeringer vil tilmed presse de tilbageværende medarbejdere, som også med tiden vil søge 'nye græsgange.'
Det kan være et mål i sig selv, at slippe af med medarbejderne - eksempelvis for at bane vejen for yderligere privatisering af de offentlige velfærdsydelser. Det kan også vise sig at være et selvmål. Kvalificerede medarbejdere hænger ikke længere på træerne.